Fart på i folketinget: Fødevarecheck rammer skævt

Der var ikke langt fra tanke til handling, da man forhandlede fødevarechecken op til folketingsvalget. Lovforslaget om fødevarechecken blev fremsat d.23 februar 2026 og vedtaget 3 dage senere som et hastebehandlet lovforslag i Folketinget.

Ordningen skulle fungere som en håndsrækning til de danskere, der var hårdest ramt af de høje fødevarepriser. Derfor blev der afsat 4,5 milliarder danske kroner til en skattefri engangsudbetaling til 2,2 millioner danskere. Fødevarechecken har siden mødt kritik.

En gruppe studerende bliver skåret fra 

På grund af en skæringsdato i november sidste år blev en gruppe studerende, der begyndte deres studie i vinteren 2026, udelukket fra ordningen, selvom størstedelen var skrevet op siden sommeren 2025.

Samtidig blev andre studerende inkluderet med henblik på, at disse anses som værende økonomisk pressede.  

Ifølge UFM's proxy fra 2025, startede 14.646 studerende på vinteroptag sidste år. Hvis niveauet er tilsvarende i år, er der tale om en betydelig gruppe, som er blevet udeladt. 

Hast fører til sjusk

Jesper Jespersen, professor i økonomi fra Roskilde Universitet, hævder, at hastebehandlingen er medskyldig i forklaringen på fødevarecheckens skæve fordeling. 

“I første omgang kan man betegne forhastede lovforslag som lovsjusk. Det gør det mindre gennemarbejdet og der er dermed en risiko for, at man ikke opnår de formål, som man politisk siger, at man vil opnå” 

Samme kritik lyder fra Morten Jarlbæk Pedersen, som har en ph.d. i statskundskab.

“Når man hastebehandler et lovforslag, så afskærer man sig fra en grundigere behandling. Så risikerer man uklarheder eller sjusk.” 

Præcision nedprioriteres

Morten Jarlbæk Pedersen mener, at Folketinget med fordel kunne have brugt længere tid på lovforslaget og fået styr på teknikken. Med en mere grundig behandling kunne det ifølge ham have gjort checken mere målrettet og givet studerende mulighed for at råbe op omkring en gruppe, som efter hans vurdering, burde have modtaget fødevarechecken. 

Danmarksdemokraten Kim Edberg er skeptisk over for fødevarechecken.

“Man var lidt ligeglad med, hvem der fik en, og hvem der ikke fik en”. Han mener, at behandlingen af lovforslaget gik så hurtigt, at overskriften blev vigtigere end indholdet. 

Bare nogen fik hjælp

Socialdemokratiets fødevareordfører, Thomas Skriver, forklarer, at hastebehandlingen skyldtes et ønske om, at få pengene hurtigt ud til borgerne. Han afviser ikke, at der fulgte konsekvenser med hastebehandlingen, men han påpeger, at en længere ventetid havde medført problemer. 

“Vi er klar over, at nogen modtog den som ikke skulle have fået den, men jeg synes, at vi med den løsning har gjort noget godt for mange mennesker.” 

Han siger desuden, at han ikke vidste, at vinterstartende studerende i 2026 ikke var omfattet af ordningen.

SF’s finansordfører Sigurd Agersnap, var til stede ved forhandlingsbordet og erkender at man prioriterede at sende checkene afsted med hast, fremfor at gennemgå en grundigere behandling af dem. 

“Det var vigtigere at pengene blev udbetalt, end at de slet ikke gjorde. Hvis vi bare kunne hjælpe dem, der havde mindst, var det godt.”

Forældet datasystem svigter

Han peger på Folketingets datasystemer som en del af problemet. Han understreger, at systemerne gjorde det svært at målrette hjælpen inden for tidsrammen. Pengene skulle udbetales relativt hurtigt, og man kunne derfor ikke nå at skifte system. 

Ifølge Sigurd Agersnap, burde systemet dog ikke have gjort det svært at finde frem til de studerende, der startede i vinters, da man havde data til rådighed herom.

Ønsket om at hjælpe økonomisk pressede danskerne her og nu betød, at man prioriterede hastighed fremfor præcision. Pengene kom hurtigt ud til mange, men bagsiden af medaljen viste, at med den høje hastighed blev nogle glemt i farten.