Farvel til fire måneders værnepligt: “Nu uddanner vi soldater”

Den 3. august træder 1600 aspiranter ind ad døren på de danske kaserner for at starte deres værnepligt. Ifølge Forsvaret, er alle fortsat frivillige. 

Men nu er den store forskel, at de værnepligtige indlogerer sig for 11 måneder i stedet for fire, fordi den nye værnepligtsordning officielt træder i kraft.

Og den forlængede værnepligt styrker Forsvaret, fortæller Kåre Jakobsen, der er oberst og chef ved Slesvigske Fodregiment på kasernen i Haderslev. 

Når vi nu uddanner med den 11 måneders værnepligt, kan vi ansætte dem direkte i en funktion, så de er professionelle soldater med det samme og ikke skal igennem ekstrauddannelse,” 

siger Kåre Jakobsen. 

Mikkel Vedby Rasmussen, professor i Statskundskab ved Københavns Universitet fortæller, at netop én af udfordringerne ved den nuværende værnepligtsordning har været, at man ikke har kunne bruge de værnepligtige som en direkte del af den stående operative styrke. Det kan den ekstra uddannelsestid være en mulig løsning på. 

“De soldater man før uddannede kunne operere på enhedsniveau og løse relativt simple opgaver, og her vil man altså have dem til at kunne indgå i det der hedder “skarpe operationer”. Nu får de en egentlig missionsorienteret uddannelse,” siger han. 

Indtil nu har man uddannet enkeltpersoner, der ved endt basisuddannelse kunne kalde sig for menig. Derefter skulle den menige tage otte måneders konstabeluddannelse, for at betegne sig selv som professionel soldat og fortsætte i Forsvaret.

“Jeg bliver bare totalt motiveret” 

De sidste ti år har frivillighedsprocenten for værnepligten ligget mellem 98,6 og 100 procent, ifølge Forsvaret. 

Carla Ea Effersøe Therkildsen på 22 år, er én af de 1600, der starter livet som værnepligtig efter sommerferien. 

Hun peger på den fulde frivillighed som en stor motivationsfaktor for hendes kommende ophold på Aalborg Kaserne, fordi hun tror, at det kan bidrage positivt til sammenholdet blandt de værnepligtige. 

“Man behøver ikke at have den samme indstilling, eller være motiveret på samme måde, når man melder sig til værnepligten,” siger hun og uddyber, 

“Jeg bliver bare totalt motiveret, fordi jeg ved, at jeg kommer op på kasernen til mennesker, der vil det samme som mig og som har lyst til at være der,” 

siger Carla Therkildsen. 

Ifølge oberst Kåre Jakobsen var det heller ikke givet, at den udvidede værnepligt kunne tiltrække samme andel af frivillige som set de seneste år - men det har den.

Og han peger særligt på én årsag, som han mener kan ligge bag udvidelsens rekruttering af 1600 frivillige værnepligtige.

“Det at være i en enhed og blive uddannet til at være rigtig soldat, det er måske tiltalende for mange,” siger Kåre Jakobsen.

Forlængelse skal skærpe kompetencer

Udvidelsen af værnepligten sker som led i udrulningen af forsvarsforliget, der blev vedtaget i Folketinget tilbage i 2023.

Med de syv måneders ekstra uddannelsestid, får de værnepligtige i højere grad mulighed for at specialisere sig indenfor et af Forsvarets tre værn: Flyvevåbnet, Søværnet og Hæren. 

De værnepligtige kan nu efterfølgende blive indsat direkte i bevogtnings-, angrebs- eller i forsvarsopgaver. Opgaver, som tidligere værnepligtige ikke opnåede kompetencerne til med fire måneders uddannelse.

"Eksempelvis skal de 11 måneders værnepligtige der lige nu er på Haderslev Kaserne en tur til Grønland og bevogte infrastruktur", forklarer oberst Kåre Jakobsen. 

Carla Therkildsen ser kun forlængelsen af værnepligten og den ekstra uddannelse, man nu får, som en fordel, netop fordi hun synes, at man kommer udover “bare at prøve det af”.

“Jeg synes 11 måneder passer godt på en værnepligt. Det er fedt, at man får en hel uddannelse nu, og at man bliver specialiseret indenfor det, man synes er spændende,” siger hun. 

Kåre Jakobsen fortæller også, at forlængelsen til 11 måneder ikke kun er en fordel for Danmarks væbnede styrker som enhed, men også en fordel for den enkelte værnepligtige. 

“På 11 måneder når man at få en komplet uddannelse, hvor man rent faktisk føler sig kompetent og føler, at man er en del af et hold, der kan bidrage,” siger han.

Europa opruster

Danmarks udvidelse af værnepligten sker som del af en større oprustningsbølge i Europa. 

Sidste år vedtog et enigt EU forsvarsaftalen, ‘ReArm Europe’, en historisk stor investering i Europæisk forsvar, hvor alle lande blev enige om at finde 6.000 milliarder kroner til generel oprustning af Europa. 

Det hænger særligt sammen med Ruslands invasion af Ukraine tilbage i 2022, påpeger professor Mikkel Vedby Rasmussen. 

“Alle europæiske lande har følt et stort behov for at opruste og Danmark hører jo sammen med en række andre nordeuropæiske lande i den kategori, hvor vi føler os særligt udsatte.” 

siger Mikkel Vedby Rasmussen. 

“USA har også meget tydeligt, især efter at Trump kom til, sagt, at de behov Europa har for at opruste, dem vil de ikke opfylde og slet ikke alene,” tilføjer han. 

På kasernerne mærker de også, at flere unge værnepligtige er opmærksomme på sikkerhedssituationen i Europa, fortæller oberst Kåre Jakobsen. 

“Jeg har ikke konkret dokumentation for det, men vi oplever, at de netop siger det her med, at det er en usikker tid vi lever i, og vi vil gerne være med til at kunne forsvare Danmark,” siger Kåre Jakobsen. 

Mikkel Vedby Rasmussen uddyber, at tidspunkter, hvor Forsvaret har haft nemmest ved at rekruttere, blandt andet har været når danske soldater har været i krig – eksempelvis under krigen i Afghanistan. 

“Hvis man tænker, at verden er farlig, og især nu, hvor f.eks. amerikanerne presser os på Grønland, russerne truer med at invadere de baltiske lande og krigen i Ukraine er i gang, så giver det mening at være en del af Forsvaret, og så melder folk sig,” siger han. 

Men kommende værnepligtig Carla Therkildsen understreger, at hun udelukkende møder op på Aalborg Kaserne den 3. august af ren lyst og interesse for at lære om Forsvaret, og bruge de færdigheder de lærer i praksis. 

“Jeg synes bare, at alle de ting man skal - både feltøvelser og skydebaner - men også disciplinen og sammenholdet, det glæder jeg mig til,” siger hun.