Farvel til regnearksbyggeri: Ny politik vil ændre kursen

De ensartede byggerier er drevet af investeringslogik, hvor laveste byggeomkostninger og profit styrer. Nu vil den nye arkitekturpolitik ændre kursen.

Ifølge Pil Høyer Thielst, formand for ekspertgruppen bag politikken, har netop denne type byggeri været en drivkraft for arbejdet:

“Nu har vi lavet otte dogmer, og rigtig mange af dem rammer ind i den problematik.”

Dogmerne skal sikre mere omhu, skønhed og stedstilpasset arkitektur. Målet er at skabe byggeri, der bidrager til fællesskab og livskvalitet - ikke kun investorernes bundlinje.

Søren Nielsen, professor på Arkitektskolen i Aarhus, peger på problemet med investeringsejendomme:

“For mig at se, er der noget hjerteløst over de her gennemkapitaliserede boligbebyggelser. Det er typisk investeringsejendomme. De er tilbøjelige til at se meget ens ud, fordi de skal passe med nogle regnestykker i et regneark, og så gælder det om at få det opført til lavest mulig pris".

Henrik Mahncke, analysechef i Realdania, understreger, at livskvalitet ikke kun handler om økonomi:

“Der er mange, der tror, at livskvalitet bare handler om, hvor mange penge man tjener. Men faktisk har forskellen i vores indkomst mindre forklaring, end forskellen i, om vi er glade for det sted, vi bor.”

Politikken er ikke en lov, men retningslinjer for cirkulær og skøn arkitektur.

Nu er det op til kommunerne at omsætte principperne til lokalplaner.