Fejedreng blev til ejer: ”Han var som en søn for mig.”
RETSSAG: Efter mange års personligt og professionelt venskab har to mænd valgt at møde op i retten og gøre det endelige regnskab på deres venskab op. Men er kroner og øre der eneste der hører til i samtalen?
”Det var løgn,” lyder det hårdt talt fra manden til venstre. Han har siddet bøjet halvvejs over bordet og gnavet i sine negle igennem de sidste fem af dommerens spørgsmål.
Dommeren afbryder ham straks: Det er ikke hans tid til at tale. Manden glider lidt ned af stolen.
Den ældre mand til højre, som sidder med hænderne foldet pænt sammen foran sig, smiler. Han sidder klar til at svare det næste spørgsmål.
Det er ikke første gang en af dem har talt ude af tur i denne civilsag – sagsøgeren, en ældre mand, har stille hvisket ’nej..’ mens der bliver talt. Sagsøgte, den yngre mand, har siddet og grint i midten af den ældres udtalelse.
”Når?”, bliver der spurgt med direkte øjenkontakt. Scenen minder mest af alt om to skoledrenge, der er blevet hivet ind på rektors kontor, og ikke kan tage det seriøst, at høre den andens forklaring.
Den forklaring, der er tale om, består af en lang liste af autoværkstedsparter og -dele. Deres priser, deres tilstedeværelse i værkstedet, da værkstedet blev købt af den yngre mand. Hvor meget er de værd. Spørgsmålene er til for at klargøre hvem der skylder for hvad.
Den ældre mand, også den tidligere ejer af værkstedet, mener, at den yngre mand skylder ham 94.000kr, på grund af manglende betaling for de diverse bildele der har (eller måske ikke har) været til stede da værkstedet blev købt af den nuværende ejer.
Den yngre mand, og nuværende ejer, mener så til gengæld, at han skylder 49.000kr, og fremhæver hans meninger om prisen på hver af delene.
De to har kendt hinanden siden den yngre mand var 13 år gammel, da han fik et job i den ældres autoværksted.
Som autoværkstedsindehaver hyrede den ældre mand ham som en form for ’fejedreng’, eller lærling i hans værksted. Efter mange år af, at han arbejdede for den ældre mand, vælger den ældre mand at sælge en af hans autoværksteder til den yngre. I 2016 indgår de i en aftale om, at han skal købe det ene værksted, og alle genstande i værkstedet, såsom parter og dele, er dækket ind i købet.
De havde ingen professionelle rådgivere til aftalen, og kontrakten blev udarbejdet af sagsøgers kone. De har kendt hinanden så godt, at tillid har været grundlaget for aftalen. En æreskode.
”Han var som en søn for mig,” udtaler den ældre. De delte begge den samme sentimentalitet overfor deres tidligere forhold. Der var tale om et far/søn forhold mellem den ældre og den yngre. Nu er der tale om kroner og øre.
Da den yngre mand overtog autoværkstedet, blev der ikke sat en hård linje i sandet. Den ældre hjalp stadig på værkstedet, primært igennem fakturering og rådgivning. For dette modtager han et honorar på 100.000kr om året, men dette er heller ikke fastlagt i nogen konkret kontrakt.
De to mænd havde i en længere periode fri adgang til hinandens autoværksteder, og havde brugt hinandens dele og parter uden nogen tid spildt på dokumentering.
”Så længe man er enige, kan alt lade sig gøre. Men det kræver et klima, hvor man kan tale sammen.” lyder det i dommerens afsluttende kommentar.
Der blev ikke fundet nogen løsning i dag. Dommeren skal skrive en tilkendegivelse, en form for anbefaling omkring hvordan han mener dette burde løses. Hvis bare en af parterne er uenige i den, så må der angives en dom senere hen.
Det næste skridt skal tages nu. Med eller uden hinanden.
