Flere ældre, færre hænder: Demens og kompetencemangel presser velfærden
“Plejen af mennesker med demens er meget kompleks og kræver stor faglig viden,” siger Rikke Gregersen, forsker og underviser i demenspleje. Hun ser med bekymring på udviklingen: flere ældre, flere med demens – og færre hænder.
En ny rapport fra VIVE viser, at normeringerne på landets plejehjem stort set er uændrede siden 2019. I dag er der i gennemsnit 2,6 beboere pr. medarbejder i dagvagten, mens nattevagten kan have op til 21 beboere pr. medarbejder. Men bag de stabile tal gemmer sig en anden virkelighed: 45 procent af plejehjemmene oplever tidspres, og andelen af beboere med demens er steget fra 51 til 59 procent. Samtidig melder 58 procent af plejehjemmene om betydelige rekrutteringsudfordringer.
Kompleks pleje og stigende behov
Ifølge Rikke Gregersen er konsekvenserne alvorlige: “Mennesker med demens kan have svært ved at udtrykke smerter og behov. Når sproget svigter, bliver adfærd en form for kommunikation.” Det kræver personale, der kan tolke symptomer og handle pædagogisk. Ellers risikerer man fejl og et overforbrug af antipsykotisk medicin. Danmark har i årevis haft et højere forbrug af denne medicin end lande, vi sammenligner os med – ofte et tegn på manglende kompetencer.
Uddannelse nedprioriteres i pressede kommuner
Men kompetencerne mangler. Kommunerne er pressede, og færre medarbejdere tilmelder sig efteruddannelse. “Uden den rette viden kan personalet komme til at handle på måder, der ikke er etisk forsvarlige,” siger Rikke Gregersen. Hun peger på, at presset gør det svært at sende folk på kursus: “Hvis man sender nogen på uddannelse, skal andre tage over – og det er der ikke altid ressourcer til.” Ifølge hende er det kortsigtet at spare på kompetenceudvikling: “Vi skal have ordentlige normeringer, gode arbejdsforhold og den rette viden. Ellers går det ud over både beboere og personale.”
Teknologi og pårørende kan ikke erstatte fagpersonalet
Jane Greve, professor i sundhedsøkonomi ved Københavns Universitet, ser et bredere problem: “Vi får flere ældre, og de lever længere. Det presser hele velfærden.” Hun mener, at staten forsøger at skubbe mere ansvar over på de pårørende, men advarer: “De er i forvejen hårdt belastede og kan ikke erstatte professionelle hænder.”
Teknologi nævnes ofte som løsning – GPS-løsninger og sensorer kan hjælpe, men ifølge Greve er det langt fra nok: “Teknologien virker ikke altid, og den kræver ressourcer at implementere.” Samtidig varierer normeringerne enormt: På nattevagten kan forskellen mellem kommuner være op til 17 beboere pr. medarbejder. Det betyder, at nogle steder har én medarbejder ansvar for 40 beboere om natten. Når presset er størst, går det ud over nærværet og relationen til beboerne – og i sidste ende kvaliteten af plejen.
Rikke Gregersen peger også på risikoen for magtanvendelse: “Hvis personalet ikke har den rette viden, kan de komme til at handle på måder, der ikke er etisk forsvarlige. Det er ikke ond vilje – men mangel på kompetencer.”
Fremtiden tegner en udfordring: Flere ældre, mere komplekse behov og et stigende pres på velfærdsstaten. Spørgsmålet er, om vi kan sikre værdighed uden flere hænder og bedre kompetencer. For som Rikke Gregersen understreger: “Man skal forstå demens, sanseforstyrrelser og reaktionsmønstre. Ellers risikerer vi en omsorg, der ikke er værdig.”
