Flere danskere undgår nyheder og det kan blive et demokratisk problem

Antallet af danskere der undgår nyheder er steget de seneste år, men ikke så meget som i vores nabolande

Men selvom det kan blive et demokratisk problem – ikke mindst for nyhedsmedierne selv – at tæt på hver tredje dansker nu undgår nyheder, så giver nyhedsundgåelse også bedre mental trivsel

Offentliggjort

Næste gang du sidder til et middagsselskab, og samtalen falder på de seneste nyheder, vil omkring en tredjedel af gæsterne måske ikke vide, hvad I andre taler om.
De praktiserer nemlig nyhedsundgåelse. 

Ifølge den årlige undersøgelse Danskernes brug af nyhedsmedierne undgår 27 procent af danskerne nyheder – en markant stigning fra 14 procent i 2016, da man begyndte at måle fænomenet.

Dengang skabte tallene bekymring. Det gør de stadig – i hvert fald delvist – forklarer professor i journalistik ved Roskilde Universitet, Mark Blach-Ørsten, som er en af rapportens forfattere.
”Hvis folk begynder at undgå nyheder, er det bekymrende”, siger han.

Bekymringen handler om demokratiet. Hvis borgerne ikke er oplyste om, hvad politikere og meningsdannere diskuterer, og dermed ikke kender de forskellige synspunkter, kan de hverken danne sig en kvalificeret holdning eller stemme kvalificeret til valg.

Mark Blach-Ørsten er professor i journalistik og leder af Center for Kommunikation på Roskilde Universitet.

Ikke helt så bekymrende længere

Professor Mark Blach-Ørsten slår dog fast, at bekymringen ved nyhedsundgåelse var større for nogle år siden end den er nu. Den senere forskning viser nemlig, at der er stor forskel på gruppen, der undgår nyheder.

Ud af de 27 procent, der undgår nyheder, er det kun syv procent, der altid forsøger at undgå nyheder. De resterende 20 procent forsøger kun ofte at undgå nyheder.

.

Mængden af nyheder i dag er nemlig massiv, mener Mark Blach-Ørsten, og det er simpelthen tæt på umuligt at undgå dem og helt umuligt at følge med i alt.
”Man kan sagtens sige, at der er en vis form for mental hygiejne i ikke at følge med i alting”, siger han, og mener faktisk, at det er noget, vi alle gør. De fleste af os gør det bare ubevidst.

Han peger på, at vi måske vælger at abonnere på et dagligt nyhedsbrev og læse nogle bestemte hjemmesider. Nok til, at vi føler os oplyste og kan deltage i samtalen ved kaffemaskinen.
”Mange samtaler om politik foregår ansigt til ansigt, og den samtale vil mange gerne være klædt på til”, siger professoren.

Faktaboks

  • Den største aldersgruppe, der undgår nyheder tit eller ofte, er de 35 til 44-årige. 11 procent svarer, de undgår nyheder tit, mens 25 procent svarer de ofte undgår dem 
  • Omvendt er færrest der undgår nyheder tit eller ofte i den helt unge aldergruppe (hhv 5 og 19 procent ) og den helt ældre aldersgruppe 65+ (hhv 4 og 19 procent)
  • Uanset aldersgruppe er de tre største årsager til nyhedsundgåelse: dårligt humør, for mange nyheder og at de handler for meget om krig og konflikter

    Kilde: Danskernes brug af nyhedsmedier 2025

De, der bevidst undgår nyheder, er bare mere klar over, hvad det er, de vil undgå, mener Mark Blach-Ørsten.
Forskningen viser nemlig, at folk, der ofte undgår nyheder, ikke undgår en bestemt form for nyheder - heller ikke politiske nyheder, men særligt nyheder, der bliver massivt dækket.

Lige nu er det nyheder om Ukrainekrigen og konflikten i Gaza, som mange bevidst undgår. Tidligere var det nyheder om coronapandemien og klima, men begrundelsen er oftest den samme: Folk svarer, at det påvirker deres humør negativt at læse om disse emner, forklarer Mark Blach-Ørsted.

Nyhedsmediernes udfordring – samfundets problem 

Ifølge Mark Blach-Ørsten er nyhedsmedierne godt klar over, at de overproducerer nyheder, og de skal skrue ned for produktionen. De skal dog gøre mere, hvis de vil undgå, at antallet af mennesker, der undgår nyheder, stiger.
”Medier og journalister skal blive bedre til at forklare deres vinkler og kildevalg. De skal også i højere grad være åbne for dialog,” mener han. 

Han peger også på clickbait, overdramatisering og særligt opdateringer uden reelt nyt, som noget der irriterer brugerne. ”I undersøgelsen svarer mange, at hvis I (medierne.red.) ikke ved noget, så lad være med at skrive noget,” siger Mark Blach-Ørsten.

Til gengæld kunne samfundets institutioner, særligt uddannelser, oplyse mere om, hvilken rolle nyhedsmedierne spiller i et demokratisk samfund.
”En tilbagevendende kritik af nyhedsmedierne er, at de er fyldt med dramatik, at journalister bevidst leder efter noget dramatisk. Men verden er fyldt med dramatik, og nyhedens form er dramatisk. Det skal samfundet være bedre til at forklare,” mener Mark Blach-Ørsten.

Mistillid og selektive nyheder

Spørgsmålet er dog, hvor stort et demokratisk problem det er, at 20 procent bevidst undgår nyheder en gang i mellem, mener Mark Blach Ørsted.
I lande som USA og Storbritannien er andelen af nyhedsundgåelse nemlig langt højere – over 40 procent.
Her er årsagen til nyhedsundgåelse koblet sammen med en anden bekymrende tendens, nemlig en stigende mistillid til medierne.

I USA viste en Gallup-undersøgelse fra september 2025, at kun otte procent af republikanerne har tillid til medierne.

Så langt er Danmark dog ikke kommet, mener Mark Blach-Ørsten. Han peger på, at danskerne fortsat læser medier på tværs af politiske skel - også de der undgår bestemte nyheder.

Han har for eksempel undersøgt, hvor på den politiske skala dem, der læser Berlingske Tidende, ligger.
Det viser sig, at læserne kommer både fra den politiske højre og venstre side for midten. ”Så man kan sige, at det ligesom er en slags sikkerhedsventil for, at vi ikke nærmer os amerikanske eller britiske tilstande, når vælgerne fra forskellige politiske partier tilgår de samme medier”, slutter Mark Blach-Ørsten.

Powered by Labrador CMS