Fluefiskeren, frivillige og finneklip: En anderledes fredagskonkurrence

“Fanger man en fisk, så kommer man forbi mig med den, så vi kan klippe finnen og dokumentere fangsten,” Det sagde Jonas Gorm Jensen, som stod for fredagens fiskekonkurrence ved Pinds Mølle. 

Omkring ham stod 12 spændte hobbyfiskere, som skulle i hård fiskekonkurrence de næste tre timer. Præmissen var simpel, du fisker i tre timer, den der ender med flest fangster vinder fredagens konkurrence. Præmien, det var et tre timers fiskekort hos Pinds Mølle. 

Kort efter den forklaring satte Jonas deltagerne i gang. Konkurrencen var officielt startet. Lige ved samlingspunktet som var en hytte med mulighed for siddepladser og flydende provianter, slog tre konkurrenter sig ned. De kendte hinanden hjemmefra, og for dem var det vigtigste sejren. 

Den ene var iklædt et sandfarvet arbejds-sæt. Bukserne var de klassiske håndværkerbokser, med lommer til tommestok og kuglepenne. Den anden var iklædt en grønternet-jakke. På hovedet havde han en kasket med et på solbriller påsat. De blev der hele aftenen. I hånden havde han en tændt smøg og om livet en bæltetakse med diverse blink og PowerBait. 

Den sidste havde en blå jakke på. På ryggen havde han påsat et net, som hang fra hætten i jakken. Modsat sin ven så var solbrillerne for øjnene. Han var også den eneste fluefisker. Det kræver en anelse mere fysisk arbejde, så når han var sulten, kom en fra lejren over og fodrede ham chokolade. For konkurrencen stopper ikke, bare fordi man er blevet sulten.

Konkurrencen spidser til 

 Konkurrencen spidser til. Efter 20 minutters observering af den større gruppe, sniger Jonas sig ind på mig “ Prøv at gå ned i den anden ende af søgen, det er fiskenes Hotspot.” Jonas vidste alt om det, så afsted det gik. På vej ned ad den smalle grussti, kunne man i horisonten se hvordan trækronerne skiftede farve fra grøn til orange. Selvom klokken nu kun var 18:00 - så var solen på vej ned. 

For enden af søen stod der tre mænd med seks til syv meter imellem sig. Længst til højre stod en mand, som ikke kunne dansk, men det holdt ham ikke tilbage for at hilse pænt, hver gang man gik forbi ham. I midten stod en ældre herre ved navn Peter, som brugte mere tid på undskyldninger og sit udstyr, end han gjorde på at fiske. Alt mens Peter fortalte en historie om sine utilfredsheder med ændringerne hos det lokale banko hus, fik den tredje man noget på krogen. 

Opmærksomheden blev hurtigt rettet mod ham. Han fik forholdsvist hurtigt fisken op ad vandet. " Det var en sød lille en," smiler han kækt med fisken i nettet. 

Efter han fik den vinklet ud af nettet, fik fisken lige 4-5 næveslag over nakken. Den var død, og skulle nu fremvises hos Jonas. afsted gik det ned mod dommerbordet (Hytten). Førings-manden fik præsenteret sig selv som Mikkel. Han var bankrådgiver i Vejle, men var lige flyttet til Aarhus fordi kæresten skulle studere. 

Der var nu gået 30 minutter af konkurrencen, og der var kun fanget en fisk. Jeg sad igen ved hytten, og overværede den større forsamling af hobbyfiskere. “Glasset har ikke den rigtige farve. Så det vil ikke give nogen mening at tage brillerne på.” Sådan lød det fra manden med solbrillerne på kasketten. Normaltvist skal fiskebriller, gøre det nemmere at se gennem vandet. Med i takt med mørkets frembrud, forklarede han til sine medefiskere at de ikke længere fungerede. 

Mørket falder på 

Mørket mælder sin ankomst. Der er nu gået to timer af konkurrencen. Mikkel fører stadig, da han er den eneste, der har fanget en fisk. Klokken er nu blevet 19:30. Man kan nu ikke længere se hvad man fisker efter. De seneste to timer, har budt på en masse frustreret fiskere, som ikke kan få hivet de dovne dyr i land. 

Ude foran hytten ser jeg i øjenkrogen Alexander klargøre en fiskestang. Alexander var Jonas’ kollega, og han var frivillig hos Pinds Mølle. Han har fisket hele sit liv. “Lige meget hvor eller hvornår så fanger Alexander en fisk.” Sådan lød det fra Jonas, alt mens han var ved at snøre linen. 

Runderne om søen tog et sted mellem 20-30 minutter. Det gjorde de hovedsageligt fordi, Peter havde en masse han gerne ville dele. Ved denne runde fortalte han, vigtigheden ved at holde kontakt til sine børnebørn. Peter elsker at fiske, og kommer afsted så ofte kronen tillader det. Peter elskede af dele ud ag sine livserfaringer, og alle omkring ham måtte ligge øre til alle hans anekdoter. Noget Mikkel synes var meget hyggeligt. 

Da jeg kom ned til den engelsktalende konkurrent, kunne jeg se han havde fanget en fisk. Han stod dog meget koncentreret i kanten af søen, og derfor var han ikke til at forstyrre. Nede ved hytten sad Alexander nu ved en bænk. 

“Nå, der var ingen held i dag?” Spørger Jonas. 

“Jeg fangede to og lod den sidste gå.” Sagde Alexander, uden at løfte blikket fra sin telefon. 

I realiteten havde vi en ny føringsmand nu. Men med hjemmebanefordelen in mente måtte han selvfølgelig ikke deltage. 

Ingen Fiasko

Tiden er ved at være ovre, og der var fortsat kun snøret to fisk på land. “ Det er ingen fiasko, hvis konkurrencen kun ender med to fangster. Det vigtigste er at deltagerne har hygget sig,” Sådan lød det fra Jonas, med kun 15 minutter tilbage af konkurrencen. 

Den mindre konkurrence var lavet som modspil mod de nye konkurrencer med store præmiepengene; 

“Der findes konkurrencer med præmiepuljer på 15-20 tusinde. Det får det værste frem i folk, det vil vi undgå herude,” fortsætter Jonas. 

Så selvom det endte med blot to fisk på tre timer, så var det en tilfreds Jonas der stod foran alle i hytten efter konkurrencen. Efter et kort evalueringsmøde, så skulle vinderen selvfølgelig kåres. Som forklaret i starten, så skulle man forbi med fisken, for at få klippet finnen. Men sprogbarrieren gjorde at den engelsktalende konkurent ikke kom forbi med sin fisk, derfor blev den udkårede vinder Mikkel. Men igen kom den manglende forståelse frem, for da alle klappede, stormede den engelsktalende mand op fra sin stol for at modtage sin præmie.

"Thank you! see you next time."