“Folk er ved at opdage, at vores sprog ikke er en trussel”

Vi står i en hal fyldt med mennesker. Dog er der så stille, at man kan høre en nål falde til jorden. Flere står og tripper nervøst, og kigger med hævede øjenbryn op på en ældre mand i jakkesæt, som står foran et skilt med teksten “The Northern Ireland Referendum 98”. Det skal nu afgøres, om der skal sættes en stopper for 30 års blodig konflikt i Nordirland. Manden læser højt, “In favor of yes, 71,2 procent”. Salen bryder ud i euforisk jubel. 

Nordirerne har netop sat et punktum for The Troubles, som siden slutningen af 60’erne har splittet det nordirske folk mellem engelske protestanter og irske katolikker, hvor det irske sprog har været en måde for de irske katolikker i at beholde den kultur, de mener blev hvisket ud af de britiske kolonister.

Der er i dag en ny bølge af nordirere som vil tilbage til deres rødder og det irske sprog, som skaber en stor debat. Men hvorfor er det så politisk betændt at bruge sine forfædres sprog? 

Fra klasselokaler til hiphopscene 

På den første skole, der fuldt integrerede irsk i Belfast, arbejder Janine Nic Grianna. Janine taler flydende irsk i sin dagligdag

“Det er ikke en hobby. Det er mit liv. Det er en del af den jeg er. Jeg bruger sproget dagligt og lytter til irsk musik. Faktisk gik jeg i skole med drengene fra Kneecap,” siger Janine Grianna.

Bandet “Kneecap” stormer lige nu frem på den europæiske musikscene. Den nordirske hiphopgruppes tekster har en helt særlig politisk agenda, nemlig irsk. Gruppen er blevet et symbol for det irske sprogs revolution efter en stigning i irske talere efter Europakommissionen i 2022 anerkendte irsk som et sprog på lige fod med de andre europæiske sprog.

“Folk er ved at opdage, at vores sprog ikke er en trussel. Det er blot en del af vores identitet,” siger Janine og tilføjer:

“Der er ingen grund til, at et oprindeligt sprog ikke skal tales i et land. Så hvorfor skulle det være anderledes her?” 

Sprog som national identitet 

Uenigheden i befolkningen om det irske sprog er ikke et nyt fænomen. Sprog udvikler sig ofte til et politisk og identitetsmæssigt spørgsmål, fordi det er tæt knyttet til kultur og national identitet. Ifølge Henrik Vigh, leder af Center for Global Kriminologi og professor ved Institut for Antropologi, fungerer sprog som en stærk symbolsk markør. 

“Det gæliske sprog er blevet et vigtigt element i katolsk national identitet, mens protestanter har fremhævet ulster-skotsk som deres kulturelle modstykke,” siger han.

Netop den symbolske betydning er med til at forklare, hvorfor sproglige spørgsmål kan udvikle sig til konflikter. 

“Når et sprog bliver undertrykt, opleves det som et angreb på identitet og tilhørsforhold. Derfor bliver sprog ofte centralt i konflikter,” siger Henrik Vigh. 

Janine kender flere som selv har oplevet denne undertrykkelse på sin egen krop. Hun mener dog at undertrykkelsen af det irske sprog, ikke har haft den rette effekt: Det har i stedet hældt benzin på bålet. 

“Min mor havde ikke irsk i folkeskolen, fordi det var ulovligt at undervise i dengang. Der blev gjort alt for at stoppe os i at snakke vores eget sprog, men jeg tror det fik flere folk til at lære at snakke det. Man får mere lyst til at gøre noget, når nogen siger, man ikke må,” siger Janine Grianna.

Denne sammenhæng mellem sprog og identitet er afgørende for at forstå udviklingen i Nordirland.

The Troubles

Vi skal tilbage i den store sal fyldt med mennesker. Men vi skruer lige tiden yderligere 30 år tilbage inden den euforiske jubel fylder lokalet. For hvis man vil forstå hvorfor irsk har en særlig plads i Nordirlands historie, må man også se på den nationale konflikt kendt som The Troubles – en konflikt, der begyndte i slutningen af 1960’erne. 

Konflikten tog fart, da katolske grupper krævede politisk ligestilling i Nordirland. Den britiske stat reagerede hårdt og indsatte sendte soldater i området 1969.

Et afgørende vendepunkt kom på en kold januardag i 1972 kendt som “Bloody Sunday”. 

Den britiske regering havde indført dekreter, der gjorde det muligt at arrestere og fængsle personer uden retssag. Dette blev af mange katolikker opfattet som et alvorligt brud på borgerrettigheder og udtryk for systematisk undertrykkelse.

Derfor gik 10.000 katolikker på gaderne i en fredelig protestmarch mod uligheden mellem protestanter og katolikker.

Marchen tog midlertidig en tragisk drejning, da britiske soldater åbnede ild mod uvæbnede demonstranter. I alt blev 26 civile ramt af skud, og 14 døde som følge af deres skader. 

Ifølge Henrik Vigh blev begivenheden afgørende for resten af konflikten 

“Bloody Sunday førte til en øget vrede, radikalisering og vold i Nordirland. Men det var jo også et vigtigt symbol på den uretfærdighed, som prægede konflikten mange år frem” 

Spor som også har sat sig i Janines familie. 

“Min mor er vokset op i det vestlige Belfast og har set flere mennesker blive skudt end nogen bør i en livstid,” siger Janine Grianna.

Størst interesse for irsk blandt unge voksne 

Tilbage i efteråret samlede 25.000 nordirere sig for at demonstrere imod de systematiske udfordringer, som det irske sprog og Gaeltacht-regionerne står overfor. Udfordringer som blandt andet mangel på økonomisk støtte til sprogfremmende organisationer og uddannelse i det irske sprog.

Hvad er Gaeltacht-regionerne?

Gaeltacht-regioner er områder hvor irsk er det dominerende sprog. 

De største Gaeltacht-regioner er: Donegal, Mayo, Galway og Kerry.

En ny undersøgelse, bragt i The Irish Times primo marts 2026, viser netop også, at der er en markant interesse for det irske sprog i befolkningen. På landsplan svarede 68%, at de gerne vil lære eller forbedre deres irsk i fremtiden, mens 19% var i tvivl, og 13% afviste det.

Især blandt unge voksne er interessen høj: Hele 74% af de 25-34-årige ønsker at styrke deres sprogfærdigheder. Tallene peger dermed på en fornyet interesse for irsk, særligt blandt de yngre generationer. Undersøgelsen er baseret på en repræsentativ stikprøve af omkring 1.00 personer over 18 år. 

Tendensen afspejler sig også i praksis. På Queen’s University Belfast stemte studerende i marts om at indføre tosproget kommunikation på irsk og engelsk. Forslaget indebar, at universitetet i højere grad skal anvende irsk i officiel kommunikation og samtidig synliggøre sproget i hverdagen. Mens nogle studerende ser tiltaget som et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke sproget, mener andre, at det er unødvendigt eller ligefrem ekskluderende. 

Sprogets fremtid

Hvordan ser det så ud i dag? Det går selvfølgelig bedre end The Troubles, men ifølge Janine er der stadig ikke en fuld forening mellem det engelske og det irske sprog i Nordirland.

“De er begyndt at sætte gadeskilte op på irsk og engelsk. Det er faktisk noget, der har været i gang de sidste par år nu. Personligt har min egen gade skiltning på irsk. Desværre er der mange mennesker, som er imod det.” siger hun.

Der er stadig diskussioner om hvorvidt Nordirland burde tale engelsk, irsk eller begge dele. En ting er dog sikkert, nordirernes skub mod det irske sprog og deres rødder skaber opmærksomhed både i Nordirland og resten af Europa. Ligeledes bliver der hvert år åbnet nye irsk sproget skoler, og dannet flere irsk sproget fællesskaber.

“Heldigvis har vi nu en sproglov for irsk og en irsk sproglig kommissær, men vi har ikke nået målet endnu. Dette sprog blev faktisk taget fra os. Så vi bør kæmpe for at bevare det og forsøge at føre det videre.” Siger Janine.