Forening: Ulvehandlingsplan kan være i strid med EU-lovgivning
Ny ulvehandlingsplan, lemper kravene for, hvornår man må skyde såkaldte “problemulve”, men denne beslutning har affødt en klage til EU fra foreningen Ulvetid.
Mellem Struer og Lemvig ligger Danmarks tredje største skovområde Klosterhede Plantage, hvor bævere og kronvildt har været faste beboer i mange hundrede år, men nu er der kommet en ny tilflytter til; Ulven.
Toprovdyret gjorde sig bemærket i området omkring plantagen, da det d. 28. august forcerede et ulvehegn og dræbte en fåreflok. Det har sidenhen gjort det muligt at søge om tilladelse til at regulere ulve, hvis man holder dyr bag ulvehegn i det nærliggende område.
Formanden for foreningen Ulvetid, Ole Pedersen, er stærkt imod beslutningen om at kunne regulere de vestjyske ulve, og tordner mod de nye lempelser for, hvornår man kan klassificere en ulv, som en såkaldt “problemulv”, da han mener, at det er i strid med EU-lovgivningen.
Definitionen af en "problemulv"
Ifølge den nye ulvehandlingsplan fra Ministeriet for Grøn Trepart, så må man nu skyde en ulv, hvis den bevæger sig ind i en by eller forcerer et ulvehegn.
Det er en betydelig lempelse af definitionen af en såkaldt “problemulv”, som før i tiden kun dækkede over ulve med unormale adfærdstræk, som kom til udtryk ved, at de ikke længere var menneskesky.
I strid med EU-lovgivningen
Ole Pedersen mener ikke, at den udvidede måde at definere en “problemulv” er retvisende, da man det baner vejen for, at man kan skyde ulve, der ikke udviser nogle unormale adfærdstræk, men blot befinder sig nært ulvehegn eller for tæt på beboede områder.
Formanden fremhæver en dom fra 2020, hvor EU-domstolen fastslog, at ulvenes habitat også kan “omfatte menneskeskabte bebyggelser eller infrastrukturer”.
