Forfatter til ny bog om mistrivsel anbefaler statsministeren: ”Se på de miljøer og den kultur, der er med til at skabe mistrivsel og diagnoser.”
”Mit mål er da, at vi får nedbragt antallet af børn og unge, der får en diagnose,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) d. 7. november. Hvis statsministeren skal nå i mål, kræver det bl.a. fokus på hverdagsmiljøer og fællesskaber, mener forfatter og lektor emeritus Ib Ravn.
Mere end hver tredje unge kvinde i alderen 16-24 år beskriver selv, at de har et dårligt mentalt helbred, og der er sket en markant stigning i børn og unges mistrivsel i perioden 2010-2023. Sådan lyder to af konklusionerne fra Den Nationale Sundhedsprofils midtvejsevaluering i 2024.
Belastninger i miljøet bidrager til mistrivsel og psykisk lidelse
I en ny bog om mistrivsel forklarer Ib Ravn, hvordan hverdagsmiljøer og manglende fællesskaber kan bidrage til mistrivsel. Hans trækker på viden fra traumeforskning, neuropsykologi og selvbestemmelsesteori.
Når statsminister Mette Frederiksen er bekymret for en markant stigning i psykiatriske diagnoser hos børn og unge, efterlyser hun samtidig en ”ærlig og åben samtale om årsagerne.” Sådan udtalte hun til magasinet Woman d. 7. november.
Børn og unge lærer bedst at håndtere stress i miljøer, hvor de føler sig trygge, inkluderede og støttet. Hvis dette ikke sker, øges risikoen for mistrivsel og senere psykisk lidelse.
Præcis en uge efter udkom Ib Ravns bog ”Det overvældede selv”. Han er lektor emeritus på DPU (Dansk Institut for Pædagogik og Uddannelse) ved Aarhus Universitet.
Med bogen placerer Ravn sig midt i debatten om årsager til mistrivsel og diagnoser, og hvordan det kan forebygges.
Ravn understreger, at han taler om mistrivsel – ikke medfødte tilstande som fx autisme og ADHD.
I relation til dette uddybede overlæge og professor Anne Thorup i Woman d. 7. november, at hverdagsmiljøerne også er vigtige for mennesker med medfødte tilstande:
"Det er rigtigt, at vi tænker, at ADHD og autisme er noget, man er født med, men det ændrer jo ikke på, at omgivelserne også betyder rigtig meget for, hvordan sådan en medfødt variant kommer til udtryk."
Alle kan bidrage til at forebygge mistrivsel
Politikerne må skabe rammerne til at forebygge mistrivsel, men den almene dansker kan også spille en rolle, siger Ravn. Her peger han specifikt på alle de mikrosituationer i hverdagen, hvor der er mulighed for at invitere andre med i fællesskabet.
Ravn beskriver den danske kultur som stærkt gruppeorienteret. Danskerne finder tryghed i kendte fællesskaber, og det gør det svært for dem, der står udenfor.
”Det er vigtigt at se på vores fællesskaber som almen sundhedsfremmende. Når vi styrker dem, forebygger vi mistrivsel og psykisk lidelse.”
Derfor mener han, at mennesker med socialt overskud kan gøre en stor forskel, fx:
- Badmintontræneren kan tage godt imod den nye spiller og lave aktiviteter, der styrker sammenholdet.
- Arbejdspladsen kan lave klare opstartsplaner for den nye medarbejder og tilbyde en mentor, som hjælper kollegaen med i fællesskabet.
- Værten til festen kan introducere deltagerne godt for hinanden.
Forebyggelse af mistrivsel kræver overskud og invitationer til fællesskabet
Ifølge psykolog Dorthe Birkmose arbejder mange fagpersoner i omsorgs- og uddannelsesfag under en markant knaphed af både overskud, tid og ressourcer. Hun har i 2022 påpeget knaphedens konsekvenser over for BUPL: "Så lang tid, der er knaphed, ser vi dårligere versioner af os alle sammen. Så kommer vi ikke til at bruge al den viden og al den faglighed, der rent faktisk er.”
Det perspektiv spiller tæt sammen med Ib Ravns pointer. Hvis antallet af diagnoser skal ned, bør statsministeren ifølge Ravn undersøge, om børn og unges hverdagsmiljøer er trygge og inkluderende, samt hvordan de voksne omkring dem har mulighed for at invitere ind i inkluderende fællesskaber.
