Fornyelse af kemilov lader vente på sig. Imens finder hormonforstyrrende stoffer vej ind i din krop

Du har sikkert hørt om dem før. De hormonforstyrrende stoffer. Kemikalier der kan påvirke hormonsystemet hos mennesker. De er ofte i medierne, da de mistænkes for at være skyld i en række problemer, man i dag oplever i samfundet, som f.eks. dårlig sædkvalitet hos mænd og meget tidlig pubertet hos piger. På trods af den udbredte mistanke blandt forskere, findes de hormonforstyrrende stoffer overalt omkring os. Det viser tests af forbrugerprodukter lavet af Forbrugerrådet Tænk:

“Vi har lavet rigtig mange test af produkter over årene, og vi kigger altid efter, om der er mistænkt hormonforstyrrende stoffer i. Vi finder dem i legetøj, i børnevitaminpiller, tyggegummi, kosmetik, rengøringsmidler og på indersiden af sodavands- og øldåser. PFAS-stofferne, som også er mistænkt for at være hormonforstyrrende, finder vi over det hele,” siger Claus Jørgensen, projektchef hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at den nuværende regulering af kemikalier beskytter forbrugerne tilstrækkeligt mod hormonforstyrrende stoffer og heller ikke mod stoffer, der er mistænkt for at være det. Marta Zofia Axelstad Petersen, seniorforsker på DTU’s Fødevareinstitut, er inde på noget af det samme:

“Der bliver i EU løbende arbejdet på at forbedre både identificeringen og reguleringen af hormonforstyrrende stoffer, men de mange fertilitetsproblemer, vi oplever i Danmark og i resten af den vestlige verden, tyder på, at reguleringen indtil nu ikke har været tilstrækkelig - og sandsynligvis stadig ikke er det,” mener hun.

Kristian Almstrup, seniorforsker ved Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion, mener heller ikke, at reguleringen er god nok i dag:

“Vi befinder os i en fertilitetskrise for tiden. Hvert 8. barn bliver født efter en eller anden form for kunstig befrugtning, og i, i hvert fald halvdelen af tilfældene, skyldes det mandens sædkvalitet. Vi har set, at sædkvaliteten er blevet halveret over de sidste 40-50 år. Den største skyldner i det regnskab, mener vi, er hormonforstyrrende stoffer. Derfor synes jeg kun, at reguleringen går for langsomt.”

Det langsomme EU

Kemikalielovgivning varetages af EU og er totalharmoniseret. Det betyder, at Danmark ikke kan lave nationale regler, hvis der allerede er EU-regler på området, eller hvis der er EU-regler på vej. Marie Louise Holmer fra DTU’s Fødevareinstitut, der b.la. rådgiver Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen om hormonforstyrrende stoffer, mener, at regulering på EU-plan giver god mening. Kemikalier krydser nemlig landegrænser. Både i alverdens produkter, men også med luft, vand og vind. Derfor er man nødt til at blive ved med at søge de globale løsninger, mener hun, selvom der er udfordringer ved det. Et af problemerne er, at reguleringen går langsomt.

EU’s regulering af kemi er meget kompleks. F.eks. bliver pesticider og biocider reguleret for sig, mens det man kalder industrikemikalierne, der bl.a. findes i forbrugerprodukter og fødevareemballage, reguleres under kemikalieloven REACH. REACH står for registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier.

I 2020 fremlagde EU-Kommissionen en planlagt revision af REACH, som en del af en ny kemikaliestrategi. En kemikaliestrategi, der skulle skabe nye muligheder inden for regulering, så der bl.a. kunne tages højde for nyere forskning – også i forhold til de hormonforstyrrende stoffer.

Revisionen af REACH blev i 2022 udskudt første gang. I oktober 2023 blev den igen udskudt. Det betyder, at vi først ved om revisionen går igennem eller ej efter det kommende Europa-Parlamentsvalg.

Selvom der i Danmark, ifølge Claus Jørgensen, er en forholdsvis stor, politisk konsensus omkring strammere regulering af kemi på tværs af partierne, så er det EU, der i sidste ende skal lovgive mod kemikalier – og det tager tid.

“I Forbrugerrådet Tænk arbejder vi i et tomrum mellem forskning og regulering. Viden er derude. Forbrugerne ved godt, at der er noget omkring hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter. Forskerne er rigtig gode til at fortælle om det, og journalisterne er rigtig gode til at skrive om det, men der går desværre rigtig, rigtig lang tid, før man gør noget,” siger han.

Også Kira Marie Peter-Hansen, europaparlamentariker for SF, mener, at det kun kan gå for langsomt med revisionen af REACH.

“Det er enormt kritisabelt at fornyelsen og revideringen af EU’s kemikalielovgivning - REACH - er blevet udsat efter industripres. Det arbejde skal genoptages så hurtigt som muligt efter EP-valget og bliver en hjørnesten i de næste års kamp for en effektiv regulering af kemikalier,” siger hun.

En af årsagerne til den langsommelige EU-proces er bl.a. industriens rolle. Kemikalieindustrien er i dag den fjerdestørste industri i EU, og den er stadig voksende. Det er lande som Tyskland, Frankrig og Italien, der i dag tjener penge på kemikalieproduktion. Ifølge Marie Louise Holmer er industrien god til at få indflydelse.

“Der er en meget stærk lobbyisme, der presser Kommissionen. Det har vi set igennem mange år,” siger hun.

Claus Jørgensen er enig. Han taler om en industri, der systematisk modarbejder strammere kemikalielovgivning.

“Deres interesse er helt klart, at vi ikke strammer for meget, fordi det selvfølgelig går udover deres virksomheder,” siger han.

Helle Westphal, fagleder i miljøpolitik og cirkulær økonomi ved Dansk Industri siger;

“Det er formentligt rigtigt, men det er ikke noget vi kender til i Danmark. Vi har jo ikke rigtig mange producenter af kemiske stoffer i Danmark. Vi har til gengæld mange, som bruger de kemiske stoffer i deres produkter. Vi vil gerne have klarhed. Vi er ikke interesseret i at revisionen af REACH udsættes. Vi er interesseret i, at den kommer igennem.”

De største problemer

Et andet problem ved den nuværende regulering er de krav, EU i dag stiller til registrering og testning af kemikalier. Faktisk er dét, det største problem. I hvert fald hvis man spørger Marie Louise Holmer.

“Den største udfordring er, at der er så mange stoffer omkring os, og at vi simpelthen ikke har data på dem. Og der er ikke krav til, at vi får data på de stoffer, som det er nu,” siger Holmer.

En af REACH’s hovedopgaver er registrering af kemikalier. Hvis produktionen af et stof overstiger 1 ton pr. år, skal producenten eller importøren opgive data om stoffet til REACH. Alt derunder bliver slet ikke registreret.

REACH stiller også krav til, at stofferne skal testes, og testresultaterne indsendes til det europæiske kemikalieagentur, ECHA. Kravene til de test, stofferne skal pålægges, stiger, alt efter hvor mange tons pr. år, der produceres. Det kaldes tonnageniveauer. Og det er bl.a. andet her, det bliver svært at finde de hormonforstyrrende stoffer.

Overstiger den producerede mængde af et kemikalie ikke 10 tons pr. år, så testes det slet ikke for hormonforstyrrende effekter. Og selv de test der foretages på dette tonnageniveau, giver kun en lille indikation af, hvorvidt stofferne er hormonforstyrrende, ifølge Marie Louise Holmer.

“Det er først, når vi kommer over 10 tons pr. år, at der er nogle dyreforsøg, der giver os en lille bitte smule information, der kan sige noget om hormonforstyrrende effekter, men de dyreforsøg er ikke lavet specifikt til at fange hormonforstyrrende effekter, så de er ikke særlig følsomme, og det er kun nogle få effekter, der virkelig vil bonge ud, hvis det er meget stærkt hormonforstyrrende,” fortæller hun.

Når man kommer over 100 ton pr. år, stiger kravene til testene, men ifølge Marie Louise Holmer er det ikke ved alle stofferne, hvor der i så fald kræves gode dyreforsøg, der kan sige noget om hormonforstyrrende effekter. De omfattende dyreforsøg foretages først, når tonnageniveauet overstiger 1000 ton pr. år.

“For de fleste stoffer mangler der derfor information om de hormonforstyrrende effekter. Specielt på lavtonnagestoffer,” siger hun.

Anna-Maria Anderson fra Center for Hormonforstyrrende Stoffer peger særligt på to centrale problemer ved den nuværende regulering. Hun er enig i, at der mangler informationer om de forskellige stoffer.

“Der er et stort mørketal,” siger hun.

For når man ikke har informationer om, hvorvidt stofferne er hormonforstyrrende, kan man heller ikke regulere efter det. Den manglende information hænger, ud over mangelfulde test, også sammen med, at industrien ikke leverer de informationer, der rent faktisk er krav til, at de leverer. Det betyder, at der generelt er rigtig mange stoffer registreret i REACH, hvor man ikke har data nok til at vide, om de bør reguleres.

Marie Louise Holmer er inde på det samme:

“Selvom der er krav til, at virksomhederne lægger informationer ind, når de registrerer deres stoffer, så viser undersøgelser fra EEB, at når de her registreringer bliver gennemgået, så er der 50 – 92 % af de registreringer, der gennemgås, der ikke opfylder de lovgivningsmæssige krav,” siger hun. Det mener hun også hænger sammen med, at hverken EU eller medlemslandene har mulighed for at give bøder eller på andre måder komme efter industrien, hvis de ikke overholder kravene.

“De kan hverken give bøder eller tilbagetrække registreringen. De kan bare sige; vær sød at registrere data,” siger Holmer.

Det andet store problem, som Anna-Maria Anderson påpeger, er at man i dag opererer med en meget høj bevisbyrde for, hvornår noget er hormonforstyrrende. De skadelige effekter skal altså bevises meget grundigt, før man vælger at regulere et stof. Seniorforsker Marta Zofia Axelstad Petersen er enig:

“Mange kemikalier bliver ikke i tilstrækkelig høj grad testet for, om de har hormonforstyrrende egenskaber og graden af evidens, der er nødvendig for at få reguleret et kemikalie på baggrund af dets hormonforstyrrende effekter, er efter min mening for høj,” siger hun.

Kemikaliestrategien REACH

EU-kommissionens kemikaliestrategi tegnede ellers godt, hvis man ønskede færre hormonforstyrrende stoffer i samfundet.

Den tog højde for flere af de punkter, forskere og NGO’er har udtrykt bekymring over for.

Forbrugerrådet Tænk var nogle af dem, der var glade for den nye kemikaliestrategi.

“Da EU’s kemikaliestrategi 2020 kom, var vi mange NGO’er, som var rigtig rigtig positive. De sagde, de ville forbyde hormonforstyrrende stoffer, forbyde PFAS, indføre gruppevurderinger og tage cocktaileffekten med i den måde, de vurderer kemikalierne på. Det var alt det, vi havde kæmpet for i 20 år. Men så gik der hårknude i det,” siger Claus Jørgensen.

Marie Louise Holmer håbede også, at revisionen af REACH blev gennemført.

“Revisionen af REACH, der nu er udskudt på ubestemt tid, er bare super central for at få strammet op på noget af det her,” siger hun.