Forsker: ”Hvis målet med integrationsindsatsen er at sikre langsigtet god beskæftigelse, så mener jeg ikke, at den er skruet godt nok sammen.”
Den danske integrationsmodel får flygtninge hurtigt i arbejde, men kan ifølge forskere svække integrationen på længere sigt.
Vurderes integrationen af ukrainske flygtninge i Danmark udelukkende på beskæftigelse, ser det ved første øjekast positivt ud: 77 procent af arbejdsdygtige ukrainere er i arbejde.
Bag de pæne tal tegner der sig dog et mere komplekst billede af den ukrainske integration, der giver anledning til spørgsmålet:
Er det nok, at flygtninge kommer hurtigt i arbejde, hvis de samtidigt har sværere ved at lære dansk, tage uddannelse og opnå en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.
Samtidig viser en ny rapport fra Rockwool Fonden, at tre ud af fire ukrainske flygtninge i Danmark i dag ønsker at blive, også efter krigen slutter.
Job først, sprog senere
Integrationsindsatsen i Danmark har i nu 10 år haft særligt fokus på hurtig beskæftigelse - en såkaldt “job-først”-tilgang, hvor målet er, at flygtninge hurtigt bliver selvforsørgende.
Netop dét er styrken, mener fungerende udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.
“Det er vejen til en god tilværelse at have noget at stå op til om morgenen. Samtidig er det et vigtigt bidrag til samfundet,” skriver han i et skriftligt svar.
Han afviser samtidig, at arbejde står i vejen for at lære dansk:
“Der er ikke et modsætningsforhold mellem at lære dansk og gå på arbejde.”, siger han.
Flere forskere peger dog på en bagside ved den prioritering.
En undersøgelse fra Rockwool Fonden viser, at den hurtige vej til arbejde betyder, at tid til sprogundervisning bliver nedprioriteret, samt at flygtninges resultater fra sprogtests forværres som resultat.
Jacob Arendt, chef for forskning i arbejdsmarked og integration i Rockwool Fonden, peger desuden på, at flygtninge, der hurtigt bliver selvforsørgende, i nogle tilfælde får mindre danskundervisning end tidligere.
Dermed risikerer flygtninge at mangle de sproglige kompetencer, der skal til for at komme videre på arbejdsmarkedet.
“Dét, at kunne det danske sprog, er kilden til bedre jobs på sigt,” siger Jacob Arendt.
Sproget som nøgle
For 31-årige Yuliia Padnevych var sproget afgørende for hendes muligheder i Danmark.
“Det er job, uddannelse og fællesskab. Det gør, at jeg ikke føler mig ensom mere,” siger hun.
Hun er uddannet sygeplejerske og farmaceut i Ukraine, men begyndte som ufaglært på et plejehjem, da hun kom til Danmark.
Mette Foged, seniorforsker ved Rockwool Fonden, henviser til tidligere studier, der viser, at mere danskundervisning i starten af den nye tilværelse kan give bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt.
“Vi kan se, at de grupper, der har haft adgang til mere danskuddannelse, klarer sig bedre senere,” siger hun.
Det kan altså have betydning for deres muligheder på længere sigt, da Mette Foged lægger vægt på, at sproget er vigtigt for at få adgang til bedre jobs og uddannelse.
Yuliia Padnevych fortæller desuden, hvordan manglende sprogkundskaber før gav anledning til mistrivsel, også når hun hentede sin datter i børnehaven.
“Jeg forstod ikke de andre forældre eller kulturen, så jeg blev helt isoleret,” siger hun.
Danmark er hurtigst i job, men usikker på sigt
Jacob Arendt peger på, at Danmark i sammenligning med Sverige og Norge får flygtninge hurtigere i arbejde, men at udviklingen på længere sigt ser anderledes ud i de to nabolande.
Her stiger beskæftigelsen mere over tid, hvilket ifølge Jacob Arendt sker, fordi man med flygtninge i nabolandene fokuserer mere på sprog og uddannelse.
Ifølge ham handler det ikke bare om at sætte ukrainere i arbejde - det handler også om hvilken slags arbejde.
“Hvis fokus er meget på hurtig indtræden på arbejdsmarkedet, risikerer vi at fastholde flygtninge i lavere betalte jobs,” siger Jacob Arendt.
Yderst på taburetten
Det kan være et problem, mener Mette Foged, da beskæftigelsesgraden ikke nødvendigvis er stabil.
“Flygtninges beskæftigelse er meget konjunkturafhængig,” siger Mette Foged.
Når økonomien blomstrer, kommer flere i arbejde, men når den vender, er flygtninge, herunder ukrainere, ofte blandt de første, der mærker konsekvenserne, ifølge Jacob Arendt.
“På den måde giver man dem en mere usikker situation på længere sigt, idet man ikke samtidig fokuserer på at iklæde dem kompetencer, der kunne give adgang til sikrere arbejde," uddyber Jacob Arendt.
”Hvis målet med integrationsindsatsen er at sikre langsigtet god beskæftigelse, så mener jeg ikke, at den er skruet godt nok sammen,” siger Jacob Arendt.
