Forsker: "Kig på prepping som en fællesting. Så behøver alle ikke ligge inde med et trangiasæt og en flaske sprit”

I august 2024 udsendte Beredskabsstyrelsen pjecen “Forberedt på kriser” digitalt til alle borgere. Pjecen indeholdt Beredskabsstyrelsens anbefalinger til at kunne klare sig i tre døgn i tilfælde af en krisesituation. 

TrygFonden har cirka et år efter lavet en tryghedsmåling, der bl.a. spørger borgerne ind til dette emne. 

Rapporten viser, at 16% af unge danskere i aldersgruppen 18-29 år mener, at de har mad og drikke nok til at kunne klare sig i tre døgn i tilfælde af en krisesituation.

Det står i klar kontrast til andre aldersgrupper. 

Undersøgelsen viser nemlig, at der blandt de +60-årige er 39%, der mener, at de har mad og drikke nok til at kunne klare sig i tre døgn. Men hvordan kan det være, at de ældre er bedre rustet end de unge? 

Hvor stiller man 20 liter vand? 

Spørger man Laurits Rauer Nielsen, der er forsker på Katastrofe- og risikomanageruddannelsen, kan der være flere faktorer, der spiller ind, når størstedelen af unge ikke føler at de er forberedte på en krisesituation. 

“Mange unge er studerende. De bor i mindre lejligheder eller på kollegieværelser, og har måske svært ved at se, hvor de lige skal placere en masse vanddunke og dåsemad,” siger han. 

“Bor man alene, er man nok også mere tilbøjelig til at handle fra dag til dag. Hos en børnefamilie som min, vil der jo nærmest altid være mad. Af logistiske årsager handler vi stort ind en gang om ugen, men det gør man jo ikke nødvendigvis, hvis man kun skal sørge for sig selv.” 

Han fortsætter: “Så der er altså et helt praktisk problem i, at det kan være svært at finde plads.”

Dette bekræfter 26-årige Helle Nedergaard Thorup, der studerer Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet. 

“Jeg bor i en lille 1-værelses lejlighed, så jeg synes ikke rigtig, jeg ved, hvor jeg lige skulle stille 20 liter vand,” siger hun. 

En snæver økonomi 

Laurits Rauer Nielsen nævner også, at den manglende forberedelse hos de unge også kan være et tegn på, at der er andre ting, der fylder mere, og at de unge altså har andre problemer som de skal løse, før de tager hånd om at få lavet et lager med mad og vand. 

Dette kan bl.a. være bundet op på en stram økonomi, hvis man er studerende: 

“For nogle kan det være svært nok at få dagen til at hænge sammen, så det at skulle investere i mad til tre dage kan være en økonomisk udfordring for en, der er på SU,” siger han. 

Prepping afhængigt af boform 

Som led i sin forskning har Laurits Rauer Nielsen sammen med sin kollega undersøgt, hvordan man for eksempel bedst muligt kan sikre sig selv, når man bor i en lille lejlighed og derfor ikke har så meget plads.

Her foreslår han bl.a., at man tænker på prepping, som en ting man er fælles om. Det kan være opgangen, andelsboligforeningen eller kollegiet der går sammen, så man tilpasser sig de vilkår man har, siger han. 

“Har man en gasgrill, der kun bliver brugt til andelsforeningens sommerfest, kunne det være et fælles ansvar, at der blev købt en ekstra gasflaske. Så behøver alle ikke ligge inde med et trangiasæt og en flaske sprit.”