Forskere advarer: Søvndata kan gøre mere skade end gavn

I håbet om at knække koden til den perfekte nattesøvn, er mange tyet til en moderne, men alternativ metode.

En smart-ring er en wearable-enhed, der blandt andet kan måle puls og søvn. 

Tal fra sammenligningstjenesten PriceRunner viser, at søgeinteressen for “smart rings” eksploderede med over 500 procent i 2025.

Alene smart ring-mastodonten Oura rundede flere måneder inden udgangen af 2025 på verdensplan et samlet antal solgte eksemplarer på 5,5 millioner solgte og forventer at fordoble deres omsætning i nærmeste fremtid.

Elgiganten oplyser, at deres omsætning på ringene fra Oura, steg med 300 procent i 2025. 

Orthosomnia 

Ringene er populære, men meget tyder på, at de kan frembringe uønsket virkning, når det handler om at opnå den ønskede nattesøvn. Et fransk studie fra 2019 har kastet lys over, hvad selvmåling kan betyde for vores nattesøvn.

Forskerne bag studiet fulgte en gruppe deltagere, der testede populære devices som Oura Ring, Fitbit og SleepCycle i den ene uge og sammenlignede med en uge uden teknologi. 

Konklusionen var opsigtsvækkende: Jagten på god søvn gennem data kan have en pris. Studiet viste, at deltagernes indsovningstid i gennemsnit steg med 10,1 procent, mens deres egen oplevelse af søvnkvaliteten faldt med 5,8 procent.

Forskerne fandt her tydelige beviser på orthosomnia – en angsttilstand, hvor jagten på den perfekte søvn paradoksalt nok ender med at ødelægge den. 

Studiet dokumenterede også, hvordan jagten på en specifik score, som f.eks. at nå over 80 ud af 100 point, fik brugerne til at ændre deres naturlige adfærd. 

Deltagerne berettede om, at de bevidst aflyste sociale aftaler eller forlængede deres tid i sengen i håb om at optimere deres søvnscore. 

Negative konsekvenser

Ifølge Christoffer Bjerre Haase, ph.d., læge og forsker i utilsigtede konsekvenser ved sundhedsteknologi, er vi i gang med et kapløb, hvor vi risikerer at tabe overblikket.

Han forsker udover førnævnte også i overdiagnosticering og ser en klar risiko for, at de mange målinger kan ende med at sygeliggøre os uden grund.

“Det er meget nemmere at få flere data end at forstå data. Hastigheden, hvormed vi forstår tingene, går langsommere end hastigheden, hvormed vi måler nye ting”, forklarer han. 

Han påpeger, at man kan begynde at føle sig syg, blot fordi en algoritme viser en variation i søvnen, man aldrig har mærket eller tænkt over tidligere.

“Der er en reel risiko for, at med brug af de her nye dataformer, så begynder vi at stole mere på dem end vores egen grundlæggende, fysiske fornemmelse. Jeg ser det som om, at der er en reel risiko for, at data og målinger påvirker din evne til at mærke din egen krop". 

Denne tendens til at lade tallene trumfe sin mavefornemmelse genkender Virginie Behar, 
ph.d-studerende ved Aarhus Universitet, som forsker i, hvordan self-tracking ændrer vores opfattelse af sundhed.

Hun peger på, at søvn er sværere at tracke, fordi det i modsætning til vores antal af skridt, er noget, som vi ikke bevidst kan styre. 

“Folk kan blive besatte af tallene, især med søvn. Det er ikke ligesom, at jeg kan kontrollere det antal skridt, jeg tager på en dag”, forklarer hun og påpeger, at søvn er langt mere kompliceret, fordi det påvirkes af flere forskellige faktorer, som vi ikke på samme måde kan styre gennem en app. 

Christoffer Haase bakker op om denne tilgang: 

“Det ligger i forventningen om at kunne kontrollere alle parametre – og det kan man ikke Håbet om at kunne kontrollere alt og ikke kunne det, er med til at skabe de negative konsekvenser”, fortæller Christoffer Bjerre Haase. 

Et spejl på fare 

For nogle ender trackeren med at blive et psykologisk “Spejl på fare”, udtrykker Heidi Frølund Pedersen det, der er Ph.d. og lektor ved Klinisk Institut ved Aarhus Universitet. 

“For nogle kan selv-monitorering være en fin måde at hjælpe med til at se, at deres søvn faktisk er bedre end deres umiddelbare oplevelse. Og så vil der være nogen, hvor det netop kan tippe over til at forstærke en bekymringstendens”. 

Hun ser eksempler på, hvordan behovet for overvågning bunder i en søgen efter sikkerhed rent sundhedsmæssigt, der ender med at give bagslag.

“Monitoreringen bliver måden ligesom at kontrollere deres tilstand på. Hvis de hele tiden har data på, at det ser nogenlunde okay ud, så har de en oplevelse af sikkerhed og kontrol”, fortæller hun. 

Men når tallene bliver negative, opstår bekymringen, og her ser Heidi Frølund Pedersen den største fare. Nemlig at vi stopper med at mærke efter selv. 

“Man udliciterer sin egen dømmekraft til et device, i stedet for at mærke efter i sig selv”, advarer hun. 

Da tallene tog overhånd 

Det, der startede som en nysgerrighed på sociale medier, udviklede sig hurtigt til en besættelse af den daglige score for 21-årige Giorgio Imperatore.

“Det endte med at blive en rutine, og jeg følte, at der var noget, der manglede i hverdagen, hvis jeg ikke tjekkede op på, om jeg havde forbedret min søvn”, fortæller han. 

Han oplevede netop den tendens som Heidi Frølund Pedersen ser i sit arbejde med helbredsangst: 

“Der kan komme den her subjektive fornemmelse af, at hvis tallene er dårligere, så har jeg det sikkert også dårligt”. 

Christoffer Bjerre Haase fortæller, hvad der konkret kan ske, hvis fokusset på teknologien tager over:

“For den enkelte på kort sigt, så kan det give stress, når man har fokus på de her teknologier i stedet for dagligdagen”. 

For Giorgio betød det, at han kunne vågne og føle sig ganske fint udhvilet, men hvis appen lyste rødt med en dårlig score, ville hans humør ændre sig, husker han.

Han kunne gå rundt og føle sig “træls”, som han udtrykker det, og aflyse sociale aftaler med sine venner, fordi tallene havde fortalt, at hans søvn ikke havde været helt optimal, og han følte, at han måtte gøre, hvad han kunne, for at hans søvn næste nat ville blive bedre.

Efter lidt mere end et halvt år indså Giorgio, at han var fanget i en ond cirkel, hvor han udelukkende traf valg baseret på algortimen frem for sin egen mavefornemmelse.

Løsningen kom ved et tilfælde, da han glemte at få ringen med på en ferie til forældrenes hjemland, Italien. 

“Der kunne jeg mærke efter få dage, at det var meget rarere at gå efter min mavefornemmelse og tage tingene, som de kom”, fortæller han. 

I dag har han lagt ringen permanent væk. 

Bekymrede raske 

Denne form for “udlicitering” af vores kropsfornemmelse skaber en gruppe af borgere, som Virginie Behar betegner som “the worried well”.

Begrebet dækker over raske mennesker, der gennem deres trackere bliver unødigt bekymrede over deres sundhedstilstand. 

“Der er folk, der tracker sig selv og så bliver bekymrede over, hvilke data de får”. 

Ifølge Virginie Behar er problemet ikke blot den enkeltes angst, men også på sigt den belastning, det påfører sundhedsvæsenet. 

“Man går til lægen, selvom man ikke har et reelt problem, og på den måde ender men med at spilde ressourcer”, fortæller hun. 

Christoffer Bjerre Haase, der også forsker i overdiagnosticering, stemmer i: 

“På længere sigt kan det medføre, at man går hyppigere til lægen og bliver overdiagnosticeret. På længere sigt kan det også gøre, at vi bruger ressourcerne utilsigtet”. 

Virgnie Behar peger på, at netop søvn er en særlig kilde til frustration for de “bekymrede raske”, fordi det er en autonom proces, man i modsætning til sine daglige skridt ikke bare kan tvinge til at blive bedre. 

Oura, som er en af producenterne af de populære smart-rings, har i et skriftligt svar henvist til egen forskning på området.