Forsvaret vil have hver femte unge i uniform, men kan det lade sig gøre?

Som 23-årig havde Chili Fangel haft to sabbatår efter gymnasiet, hvor hun ikke havde den store idé om, hvordan hendes fremtid skulle se ud. De to år var gået med at arbejde i vuggestue og som barista og bartender, imens der ikke var nogle studier på universitetet, der pirrede hendes interesse synderligt. Hun ledte derfor efter noget, der kunne udfordre hendes magelige tilværelse.

"Jeg begyndte at have det for nemt. Jeg sov længe og manglede disciplin. Jeg tænkte, at jeg måtte prøve noget, der var hårdt," fortæller Chili Pingel, der var værnepligtig i 2025.

De fire måneders værnepligt skulle egentlig bare have været en personlig udfordring, men da værnepligten var slut, var hun ikke klar til at lægge uniformen fra sig.

”Gad vide om jeg overhovedet kan gennemføre de fire måneder?” fortalte Chili Pingel, forud for forløbet som værnepligtig, til familie og venner. Til hendes lettelse klarede hun de fire måneder, selvom den store omvæltning til tider var hård.

”Jeg tænkte aldrig, at jeg skulle blive soldat og udsendes, men det vil jeg jo så gerne nu,” fortæller hun med et grin.

Det var dog ikke uden betænkeligheder, da Chili valgte at blive videreuddannet som konstabel i Forsvaret.

”De informerede om, at hvis man søgte videre, så skulle man på sigt være villig til at blive udsendt. Det kan jeg huske gjorde ondt i min mave at læse, og det er nok på grund af Ukrainekrigen,” fortæller hun.

Krig i Europa øger Danmarks behov for værnepligtige

Det kan ikke være gået manges næse forbi, at der igen er krig på europæisk jord. Krigen mellem Rusland og Ukraine påvirker i høj grad også den sikkerhedspolitiske situation i Danmark, hvor man for nyligt har omstruktureret, hvordan værnepligten ser ud.

Værnepligten er nu 11 måneder lang i stedet for de fire måneder, som Chili var igennem. Derudover er der også indført fuld ligestilling, så kvinder, ligesom mændene, indkaldes til Forsvarets Dag. Det er den dag, de fleste nok kender som session. Derudover vil der også komme flere igennem værnepligten under ’den nye værnepligt’.

Forsvarsforliget fra 2024 til 2033 fastlægger, at op til 6500 skal indkaldes årligt fra 2033. DR kunne dog for nyligt afsløre, at de var kommet i besiddelse af klassificerede dokumenter, hvor der beskrives, at Forsvaret har planer om at indkalde op til 13.000 værnepligtige om året. Det er knapt hver femte dansker på 18 år eller cirka halvdelen af alle dem, der starter på en almen STX-uddannelse hvert år.

Langt de fleste værnepligtige i Danmark har meldt sig frivilligt. Faktisk er det under én procent af de værnepligtige, der ikke har selv har meldt sig. Men skal man i fremtiden tvinge flere ind i værnepligten, når Forsvaret har brug for flere unge mennesker, der samtidigt skal bruge næsten tre gange så lang tid som tidligere på værnepligten?

Krigen rykker tættere på

I lang tid har danske unge ikke været nødsaget til at forholde sig i særligt stor grad til, hvordan den sikkerhedspolitiske situation i verden er. Der har nemlig været en meget lille sandsynlighed for, at en krig kunne komme særligt tæt på det trygge hjem i Danmark. Nu raser krigen mellem Rusland og Ukraine på fjerde år, hvilket har ændret det billede markant.

En krig mellem to nationer på europæisk jord gør, at man som ung person i større grad muligvis skal til at spørge, hvad man kan gøre for sit land i stedet for, hvad landet kan gøre for én selv.

”Jeg tror, at Ukrainekrigens øgede tilstedeværelse kan være med til at få flere mennesker til at se mod Forsvaret,” fortæller Lene Tanggaard Pedersen, der blandt andet er professor i pædagogisk psykologi.

”Uddannelse er et spejl af sin tid. Det har det altid været. Teknologiske forandringer påvirker uddannelseslandskabet, krigsførelse påvirker uddannelseslandskabet. Uddannelsesinstitutionerne tager form af samfundet,” fortæller Lene Tanggaard Pedersen.

Værnepligten er blevet udvidet, fordi Danmark nu har et øget behov for soldater til at beskytte egne og allieredes grænser. Eller som daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen beskrev det i 2024 – to år inde i krigen mellem Rusland og Ukraine:

”Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er desværre blevet mere og mere alvorlig, og det er vi nødt til at tage højde for, når vi ser på fremtidens forsvar.” Sådan lød ordene fra forsvarsministeren forud for forhandlingerne om den nye værnepligt, hvor ministerens håb om en mere omfattende værnepligt altså nu er kommet til live.

Vil de unge give forsvaret et år?

Den danske værnepligt er nu blevet tilpasset til en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, men er de unge, der jo er dem, der nu skal bruge næsten et år på at aftjene værnepligt, også klar til den nye virkelighed?

”Krigen er jo her i Danmark også. Vi er udsat for hybridkrig af forskellige karakterer. At det er tæt på og helt konkret er i Europa, nu hvor der er krig i Ukraine, det gør, at det er nemmere at få øje på, at det er vigtigt. Det der er tættere på, kan vi nemmere forstå end det, der er langt væk. Det kræver mere abstrakt tænkning at forestille sig en krig, man hverken kan se eller mærke. Men vi kan jo mærke den nu. Vi kan mærke, at den er tæt på, og vi bliver bedt om at forberede os på, at den kan komme endnu tættere på. Det tror jeg er med til at gøre, at man som ungt menneske i højere grad tænker: kan jeg bidrage der? Og kan jeg også bidrage med mit uddannelsesvalg?” uddyber professor Lene Tanggaard Pedersen.

Professoren sår dog tvivl omkring, om man kan opretholde samme høje rate af frivillige som tidligere, grundet den meget længere tid som værnepligtig.

”Jeg er bekymret for, hvorvidt man som ungt menneske kan overskue 11 måneder. Det er lang tid. Jeg tror, at det bliver sværere at rekruttere mangfoldigt under den nye værnepligt,” fortæller Lene Tanggaard Pedersen med reference til, at mange, der før brugte de fire måneders værnepligt som en måde at ’mærke Forsvaret an’, måske ikke længere vil give sig i kast med det.

Konstabel Chili Fangel stemmer i omkring, at 11 måneder er lang tid, hvis man gerne vil prøve noget nyt af, som hun selv gjorde i 2025, da værnepligten var fire måneder lang.

”Jeg mener, at alle burde prøve en værnepligt, fordi man lærer så meget om sig selv og ser anderledes på hverdagen bagefter, og jeg tror da, at der er færre, der melder sig til nu, fordi man ikke har lyst til at give 11 måneder af sit sabbatår eller, hvad man nu laver. Fire måneder var mere overskueligt, så jeg kunne godt være lidt bekymret for, om mange dropper idéen,” fortæller Chili Fangel.

Kan Forsvaret uddanne 13.000 værnepligtige årligt?

I de tidligere omtalte klassificerede dokumenter, som DR i slutningen af maj 2026 kunne fortælle, at de var kommet i besiddelse af, fremgår det, at Forsvaret skal kunne indkalde 180.000 mobiliseringssoldater, der skal kunne forsvare Danmark og NATO. Det er en anbefaling fra forsvarschef Michael Hyldgaard. For at realisere at have så mange soldater, så kræver det naturligvis, at der skal mange mennesker igennem en værnepligt. I år 2035 er den militærfaglige anbefaling at indkalde 13.000 årligt, beretter DR.

At indkalde 13.000 er jo i sig selv en ret nem opgave, da man jo kan tvinge folk til at aftjene deres værnepligt. Men er Forsvaret rustet til at få uddannet så mange værnepligtige, når antallet stiger så markant? Til sammenligning påbegyndte 4679 danskere værnepligten i 2024.

”Jeg tror ikke, at der er uoverstigelige forhindringer for Forsvaret i at kunne håndtere 13.000 værnepligtige,” fortæller Kristian Søby Kristensen, der er chef for Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet og tidligere har været leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

En del af nøglen for Forsvaret ligger i, at man i den nye længere værnepligt ikke blot skal lære at være soldat. Forløber starter med en basisuddannelse, der varer de første fem måneder, men det sidste halve år kommer de værnepligtige til at arbejde sammen med de professionelle soldater i Forsvaret.

”Det, der ligger i det, er at komme ind i en operativ enhed og løse de samme opgaver, som de fastansatte gør og på lige fod,” forklarede chef for værnepligtprogrammet, oberst Kenneth Strøm, til DR.

Og netop den anden del af værnepligten, hvor man i stor grad får lov at løse de samme opgaver som de fastansatte er én af nøglerne, hvis man skal kunne få mange tusind igennem hvert år.

”Den model, man har lavet med værnepligten nu, er jo, at den et stykke hen ad vejen hviler i sig selv, fordi det er værnepligtige, som efterfølgende skal være mere værnepligtige, så de kan uddanne nye værnepligtige,” uddyber Kristian Søby Kristensen.

”I den nye værnepligt skal de værnepligtige i den sidste halvdel af værnepligten lave andet end bare at øve sig i at blive soldater. Det er et stort brød at slå op, men det vil ikke være umuligt,” afslutter Kristian Søby Kristensen.

Det bliver altså en kæmpe opgave for Forsvaret at omstille sig til de nye tider. Om det lykkes, må tiden vise, ligesom det også må vise sig, om en langt større procentdel af danske unge er klar til at droppe de klassiske studier for at vælge en karrierevej i Forsvaret. Som Lene Tanggard Pedersen fortalte, er uddannelse er jo et spejl af tid. Det har det altid været.