Forsvarsindustrien drømmer stort, men mareridtet lurer – “Det er ligesom at tro på magi!”
Mens danske forsvarsvirksomheder oplever vækst og stigende efterspørgsel, advarer økonomer om, at mangel på arbejdskraft og produktionskapacitet kan spænde ben for Danmarks forsvarsambitioner.
Hos Terma i Lystrup er der travlhed. Den danske forsvarsvirksomhed har ansat over 200 nye medarbejdere siden maj, og efterspørgslen på radarer, flykomponenter og sikkerhedsteknologi stiger. NATO’s beslutning om at hæve forsvarsbudgetterne til 5 procent af BNP frem mod 2035 har skabt et historisk momentum i industrien.
“Vi mærker et momentum og en større sense of urgency,” siger Tobias Brun-Falkencrone, kommunikationschef i Terma. “Ting skal gå hurtigt, man har brug for løsninger nu.”
Terma er en af de største danske virksomheder inden for forsvars- og rumfartsteknologi. Virksomheden udvikler blandt andet C2-systemer, der bruges til overvågning, luftforsvar og beskyttelse af militære enheder. Derudover arbejder de også med cyberbeskyttelse og strømkontrol af satellitter.
Derfor er Terma én af de forsvarsvirksomheder i Danmark, der kan dække bredest på det globale spillebræt. Og ifølge Falkencrone er den førnævnte 'sense of urgency' også noget man kan se på bestillingslisten.
“Vi kan mærke, at tempoet kun fortsætter. Vi mærker, at der er tryk på, og der kommer flere forespørgsler. Presset og utålmodigheden - det er nok det, vi mærker mest.”
Jackpot for forsvarsindustrien
Og Terma har god grund til at være fortrøstningsfulde ved fremtiden, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer, der er tidligere overvismand.
“Oprustningen i Europa er helt klart positivt for den danske forsvarsindustri. Man øger efterspørgslen på noget, som flere danske virksomheder producerer, og man målretter store dele af de offentlige midler mod en branche, hvor vi gør det godt.”
Michael Svarer mener dog, at de fleste store forsvarsaftaler, der bliver lavet på tværs af Europa, for det meste vil gavne udenlandske virksomheder, men at Danmarks stadig får en stor gevinst på markedet.
“Historisk har vi set, at store aftaler med udenlandske producenter ofte gavner danske virksomheder alligevel, fordi de bliver underleverandører eller får følgebestillinger.”
Forsvaret skal på shoppingtur
Den politiske opbakning til oprustning blev tydelig allerede inden NATO-topmødet, da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde fremlagde regeringens plan for at styrke forsvarets kampkraft i februar 2025. Her blev der afsat 50 milliarder kroner over de næste to år med et klart budskab til forsvarschefen:
“Køb det bedste, eller det næstbedste. Der er kun én ting, der tæller nu, og det er hastighed. Køb, Køb, Køb.”
Men selvom statsministeren opfordrer forsvarschefen til shoppetur og virksomhederne jubler, advarer økonomer om, at der mangler en plan for, hvordan oprustningen skal realiseres i praksis.
Økonom Christian Bjørnskov kalder det “økonomisk magi” at tro, man kan udvide kapaciteten uden at flytte ressourcer fra andre sektorer.
“Der er kun et vist antal ansatte, fabrikker og faciliteter i Danmark. Hvis de bruges til at bygge fregatter, så kan de ikke bruges til andet,” siger han. “Hvis man tror, man kan skabe kapacitet ud af ingenting, så tror man på magi.”
Han peger på, at arbejdskraftmangel har været et problem i Danmark i årevis, og at forsvarsindustrien har særligt høje krav til kompetencer.
Manglende arbejdskraft
Arbejdskraften er én af flere grunde til, at man ikke kun flyver i raketfart mod forsvarsindustriens største stjerner i Danmark.
Problemet for den danske forsvarsindustri er, at selvom det går godt og de svømmer i ordrer, så findes der flere udfordringer. Selvom oprustningen i Europa har skabt stor efterspørgsel efter forsvarsteknologi, så mangler branchen arbejdskraft og produktionskapacitet til at kunne følge med.
“Der er ikke rigtig noget arbejdskraft i Danmark for forsvarsindustrien. De kan ikke bare tage den tilfældige mand ind fra gaden,” siger Michael Svarer.
Du tænker nok, at hvis vi skaffer arbejdskraften, kan det så ikke bare køre på skinner? Nej. Men det vender vi tilbage til.
Michael Svarer deler ikke blot bekymringen omkring arbejdskraften. Han er også bekymret for, om andre områder bliver ladt i stikken på bekostning af forsvaret.
”Når man politisk beslutter at bruge så mange penge på forsvaret, så mangles de på andre områder. Forsvaret får førsteprioritet. Det kan sagtens betyde, at man må skære eller holde igen på andre områder som velfærd eller skattelettelser.”
Én vigtig pointe at have in mente, når vi snakker oprustning er, at regeringen har forpligtet sig til at hæve de danske forsvarsudgifter til 5 procent af BNP frem mod 2035.
Kapaciteterne følger ikke med behovet
Nu kommer vi til det, der blev nævnt tidligere. For ifølge Svarer mangler der klarhed om, hvordan produktion skal opskaleres i praksis.
“Hvis man vil producere store projekter som fregatter herhjemme, så kræver det kapacitet, vi i dag ikke har – hverken i arbejdskraft eller faciliteter. Det vigtigste er, at man bruger pengene effektivt – ikke nødvendigvis, at man producerer alt i Danmark,” siger Michael Svarer.
Det er netop denne manglende kapacitet, der kan blive Danmarks største fjende i den kommende oprustning. For selvom om man gerne vil, så kan man ikke bare udvide produktionen fra den ene dag til den anden.
Forsvarsindustrien er højteknologisk, og hverken arbejdskraft eller produktionsfaciliteter kan trylles frem. Hvis Danmark insisterer på at producere store projekter som fregatter inden for egne grænser, risikerer man, at det trækker ressourcer fra andre sektorer og i sidste ende gør projekterne dyrere.
Hvad så nu?
Dermed står Danmark over for et klassisk dilemma: viljen og midlerne er der, men rammerne halter efter.
Hos Terma udnyttes momentumet, og optimismen er tydelig. Men hvis økonomerne får ret, vil fremtidens udfordring ikke være manglende ambitioner, men manglende kapacitet.
For selv den stærkeste industri kan kun løfte så meget, hvis ikke infrastrukturen og hænderne følger med.
Men til trods for de bekymrede økonomer vil Terma kun løbe hurtigere:
“Vores strategi er enkel. Vi skal levere mere og hurtigere, så det betyder også, at vi skal have mange flere kolleger ind. Vi har faktisk allerede fået 200 nye kollegaer ind siden maj, så det går stærkt.”
