Fra computerspil til ludomani: en gambling-gråzone for unge
Økonomiske fælder raser i computerspilsmarkedet, hvor mikrotransaktioner og gambling fylder mere og mere. Det har konsekvenser for særligt børn og unge.
Gennem årene har computerspilsproducenter danset en tæt tango med gambling-mekanismer. Et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet belyser, hvordan børn og unge bliver mødt med gambling og pengeslugende mikrotransaktioner.
Tilkøb af virtuelle genstande, og lykkeposer, der kan sammenlignes med enarmede tyveknægte, er indgraverede i mange populære computerspils DNA. Forskningen viser, at halvdelen af børn og unge har brugt penge på virtuelle valutaer, mens en fjerdedel har brugt penge på lootboxes.
En glidebane
Dansk forskning fra 2020 indikerer en direkte sammenhæng mellem at handle med lootboxes og risikoen for at udvikle ludomani.
Ludomani er en anerkendt psykisk diagnose i Danmark og kendetegnes blandt andet ved kontroltab over eget spil samt tendensen til at søge at dække ens økonomiske tab ved fornyet spil. I gaming risikeres dette særligt grundet elementet af tilfældighed og chancen for store gevinster i lootboxes.
Dét med at man skal stå og forklare sine forældre, hvorfor man har mistet for omkring 4.000 kroners skins i en alder af 14-15 år. Det er ikke en sjov situation at stå i.”
Thomas Marcussen er klinisk psykolog og klinikleder i Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitetshospital. Han har blandt andet arbejdet med gambling-mekanismer i gaming i både forsknings- og behandlingsøjemed. Ifølge Thomas trykker spillenes gambling-elementer på nogle problematiske knapper hos de unge.
“De unge mister fornemmelsen af, hvor mange penge de bruger. Det bliver en naturlig adfærd for dem. De oplever også, at særligt brugen af lootboxes er forbundet med noget spænding.”
Spændingen og adfærden er ikke konsekvensfri. Forskningsklinikken for Ludomani oplever en direkte sammenhæng mellem mange patienters computerspilsadfærd og afhængighed af pengespil.
“Mange af de unge, der kommer i klinikken, har en historik, hvor deres første møde med noget, der minder om gambling, var de her gambling-mekanismer i computerspil. Det har været en vigtig del i udviklingen af deres ludomani.”
"Det er ikke en sjov situation at stå i"
En af dem, der oplevede både spændingen og konsekvenserne ved skinbetting og brug af lootboxes, er 24-årige Frederik Frank-Olesen fra Kjellerup.
“Det virker måske som om, at der er 50 procent chance for at vinde, men det er der ikke. I langt de fleste tilfælde kommer man til at tabe mere, end man vinder. Og når man taber, så har man bare lyst til at vinde det tabte tilbage. Man ryger ned i et ‘rabbit hole’.”
Frederik ønskede sig altid gavekort til Steam, så han kunne købe flere skins. I dag holder han sig langt fra gambling i computerspil.
“Dét med, at man skal stå og forklare sine forældre, hvorfor man har mistet for omkring 4.000 kroners skins i en alder af 14-15 år. Det er ikke en sjov situation at stå i.”
En gråzone
Spillelovens formål er blandt andet “at beskytte unge eller andre udsatte personer mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil”.
I 2017 brugte Spillemyndigheden en del ressourcer på at undersøge skinbetting og lootboxes, hvilket har ført til blokering af en række ulovlige skinbetting-sider. Det fremgår af rapporten ’Rapport om ulovligt spil’, som Spillemyndigheden udgav i december 2018. Derudover har Spillemyndigheden siden deltaget i paneldebatter om blandt andet lootboxes.
Udfordringen ved pengespil i gaming er særligt, at unge introduceres til muligheden for skinbetting gennem lovlige, indskudsfrie spil på platformen Steam, hvilket besværliggør kontrol og regulering af skinbetting.
Ifølge Jacob Ørmen, som er en af forskerne bag det nylige forskningsprojekt fra Københavns Universitet, ligger løsningen ikke nødvendigvis blot i lovmæssige reguleringer af spilmarkedet.
“Mange af de juridiske initiativer er på EU-niveau. En del af adfærden er ikke direkte ulovligt, men den ligger i en gråzone, der er meget svær at slå ned på. Det handler om at sætte ind, hvor det er nemt på dansk jord, og det er for eksempel ved at opkvalificere noget af undervisningen på området.”
Hør Frederiks historie her:
