Fra cowboystøvler til laksko og stiletter: Moderne linedance er for alle

”Ready, go!” 38 fødder bevæger sig synkront hen over det rødternede gulv. De vender, drejer og snurrer sig forbi hinanden. Nogle bevæger sig selvsikkert hen ad gulvet. Andre mere forsigtigt og tvivlsomt. Imens råber den 59-årige instruktør Lene Olsen kommandoer på engelsk.

”Backstreet, rocker sway, backdrop, full basic, quarter three” kommer ud af Lenes mikrofon i sådan en hastighed, at selv den mest erfarne danser må holde tungen lige i munden.

For få minutter siden var der en endeløs talestrøm blandt holdmedlemmerne. Én fortalte om de nye Mao sko, hun lige havde købt i Føtex. En anden fortalte om hendes barnebarns første skridt. Men nu er der musestille på dansegulvet, og koncentrationsrynkerne er så småt begyndt at titte frem på panderne.

Aarhus LinedanZe.dk startede i 2009 og har siden da haft stor opbakning. Nu er der syv hold fordelt over ugens hverdage. De danser alle på forskellige niveauer og med forskellige instruktører.

Men selvom man normalt ville tænke linedance som en dans for cowboyer i den varme Texas ørken, er cowboystøvlerne her skiftet ud med stiletter og laksko. Der bliver i stedet danset til moderne sange som blandt andet ”Die with a Smile” af Lady Gaga og Bruno Mars. Den er 60-årige Gitte Larsens yndlingskoreografi.

”Der er mange klubber, der danser helt traditionel linedance, hvor det er country style med hat og støvler. Men det her er til ny, moderne musik, og så danser vi mere af forskellige stilarter. Det kan jeg bedre lide.” 

Ny dans for de øvede

”Constant Love. Har I haft den før?” spørger Lene, og alle råber ”NEJ” med et smil på læben. Selvom de er det øvede hold, og flere af dem har danset linedance i mere end 20 år, kan introduktionen af en ny dans stadig være svær.

Lene gengiver dansetrinene skridt for skridt og gør dem opmærksomme på, at de skal passe på ikke at sparke hinanden, da et nyt trin bliver introduceret. Én har fået varmen og går ud og lægger sin trøje på en stol.

Nogle gror mere selvtillid med tiden og danser sig igennem mængden lidt længere oppe foran. Men bagved har den eneste mand på holdet fået problemer. Lene råber: 

”Er du med?”, hvortil han med et fjoget smil svarer ”Nej”.

De andre griner, og Lene går ned for at hjælpe ham med at få styr på trinene. De danser videre. Nogle stopper op, hvis de ikke har helt styr på trinene og observerer med opmærksomhed, hvad de andre gør. En trøje mere bliver taget af og bundet om skuldrene.

”Jeg tror, at vi får varmen i dag,” siger Lene og tager en slurk af sin vandflaske. Man kan tydeligt fornemme udviklingen i dansen og efter lidt tid, er alle med. De stryger hen ad gulvet, der er lidt klistret efter fastelavnsbørnene, der tidligere har slået katten af tønden i Folkehuset.

Da der bliver annonceret pause, forsvinder danserne hurtigt hen til et bord ved siden af dansegulvet og tager plads. De fleste tager en kop te og en gulerodsstav med i hånden. De sludrer og griner og lægger ikke skjul på, at de synes, at det var en svær dans at lære.

Gitte kalder holdet for ”sludderklub” og pointerer det gode fællesskab. Dog lægger hun også vægt på, at det kunne være dejligt med nogle flere mænd på holdet. Også selvom de går på holdet af den grund, at de ikke behøver en partner.

Fællesskabet går på tværs af holdene. Det er Gittes første sæson på dette hold, men hun har allerede kendt flere af de andre, da de har været til de samme arrangementer i weekenderne.

”Jeg elsker, at det er for alle aldre, tykke og tynde, unge og gamle. Vi kan bare godt lide at være sammen. Hvis man kommer ud til et arrangement, kan man finde nogen, der er 15 og nogen, der er 80.”

Win win for hunde, katte og kanariefugle

Efter pausen går Lene tilbage til en dans, alle kender. Eller næsten alle. Gitte har ikke haft dansen før og prøver at følge med. Den nye dans er til en country sang og er den af alle dansene, der får tankerne mest hen på den traditionelle linedance. Tempoet er steget, og armbevægelserne er blevet større.

”Den er helt væk. Jeg siger det bare.”

Gitte ser lidt opgivende ud, men de andre griner og klapper hende på skulderen. Lene sætter tempoet ned, så alle er med. De danser dansen færdig.

”Tak for lån af jeres fødder og hoveder.”

Alle forsvinder fra dansegulvet og tager hjem. De har fået nok sluddersnak for i dag, og nu er det et nyt hold, der skal på.

Linedance er ikke kun godt for motionen, men også for balancen og hukommelsen. Det lægger instruktøren Lene vægt på.

”Det der med at lære dem at danse og så se, hvordan de vokser og siger: ’Yes, jeg kan godt det her.’ Det er der sådan lidt Pippi Langstrømpe over – altså i forhold til, at det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt.”

Der er forskel på, hvilke danse, der bliver danset, efter hvilket hold, man går på. Dette hold, det øvede hold, er mest til night club, som er en mere langsom form for linedance.

Lene lægger også vægt på at i takt med, at de har mødt hinanden til forskellige arrangementer, er de alle blevet en stor dansefamilie.

”Vi har altid en fest, og man bliver glad i låget af det. Og så bliver dem, man er sammen med, når man kommer hjem også glade i låget. Altså det er ren win win for hund, kat, kanariefugl, søskende og det hele.”