Fra domkirkens salmer til SoundClouds beats
Mens han synger klassiske salmer i domkirken, producerer Anton rapbeats på sin telefon. Nu drømmer han om, at hans musik en dag bliver opdaget.
”Lad være med at give en fuck.” Sådan lyder 18-årige Antons mantra, når dagens outfit skal vælges. Hvad andre tænker er lige meget, og han går ikke længere op i, om folk har fordomme om hans perlekæde, så længe han selv synes, at den er fed.
Indrammet af de gule striber på fortovet, der markerer rygerzonen, står Anton. Med hænderne retter han på de lyse krøller, solbrillerne er plantet i håret. Over skulderen hænger en sort taske, deri har han sit jakkesæt.
Banegårdsbygning skygger for den lune september-sol, taxaer holder afventende i tomgang, mens travle fodtrin stryger forbi. Men for Anton er der ingen hast.
Først i aften skal han synge koncert med Sct. Clemens drengekor i Aarhus domkirke. Ingen nervøsitet er til at spore i hans smil, faktisk ved han ikke engang, hvilke sange han senere skal synge.
Han griner, da snakken falder på musik. Selvom det er kirkekoret, der fylder i dag, er det ikke salmer, der fylder mest i hans tanker. Musiksmagen er bred, men han kan godt lide rap. Han skriver sine egne engelske tekster i note-appen på sin telefon. De handler om hans oplevelser med kærlighed og mobning tidligere i livet.
Det er en måde at bearbejde følelserne på, så de kommer ud i verden. Sangene producerer han selv. De er optaget på telefonen og udgivet via tjenesten SoundCloud. Lige nu er lyttertallene ikke prangende, men drømmen er at blive bemærket blandt de mange spirende rappere derude.
En måde han skiller sig ud på, er hans tøjstil. En rustfarvet sweater og grå baggy jeans, en grøn bæltetaske slænget over skulderen skaber en slående kontrast. Han finder sin inspiration på de sociale medier og går ikke længere op i, hvad andre folk tænker om hans tøj.
Om få måneder bliver hans daglige mundering dog noget andet. Her rejser han til Bornholm for at aftjene sin værnepligt i Beredskabsstyrelsen.
Hvad der skal ske med musikken i den periode, er Anton ikke sikker på. Han tør ikke håbe på, at han kan opretholde sit mål om at udgive nyt én gang om ugen. Men han vil ikke stoppe med at udkomme.
Jo, mere musik han får ud i verden, desto større er chancen for, at nogen derude opdager hans projekt.
For nu står den på korkoncert i Domkirken med klassiske salmer og ikke fængende rap-rytmer.
