Fra drengestreg til lærestreg - Drenge dømt for brandstiftelse

På anklagebænken sidder to unge drenge, med hver deres forsvarer imellem dem.

Endnu en ung dreng træder ind i retssalen. Med en rutineret armbevægelse hilser han på den ene af de andre tiltalte, så der lyder et hult klap igennem salen.

Han sætter sig, og rækken er fyldt.

Det var formentlig ikke dette, de havde forudset, da de kiggede på dunke med brandfarlig væske i en forladt lagerhal i Silkeborg.

Den ene tilstod ved sigtelsen, mens de andre nægter sig skyldige.

Ren nysgerrighed

”Der gik meget ild i det. Mest røg,” siger drengen, der har tilstået, tøvende.

I hver deres sorte hoodie, sidder de skiftevis i stolen midt i lokalet og fortæller, hvad de husker. En gang imellem skyder de et blik hen på deres forældre, der kigger opmærksomt.

Drengene, på henholdsvis 15 og 16 år da hændelsen fandt sted, var gode venner. De havde en aften med fest i vente, da ideen til at tage hen til en forladt lagerbygning opstod.

”Den var forladt, så den var spændende. Vi gik der ind og kiggede rundt. Det var ren nysgerrighed,” siger en af de tiltalte.

Meget fra aftenen kan de ikke huske. Men nogle billeder er stadig tydelige på nethinden.

”Han fandt noget stof, så tog han en lighter og begyndte lige så stille at putte væske på, og så gik det hurtigt. Vi gik lidt i panik og begyndte at råbe ad hinanden,” forklarer en af drengene. Han vurderer flammerne til at have været på højde med dem selv.

Alle tre fortæller den samme historie:

De cyklede derud. De kiggede på metaldunkene med symbolet for brandfare. Drengen, der har tilstået, hældte væsken på noget stof og antændte med en lighter. De to andre forsøgte at kvæle ilden med en presenning og en træplade, de fandt. Røgalarmen gik i gang, og drengene løb ud af lagerbygningen.

Skyldig eller skyldige? 

Anklageren forsøger at overbevise dommeren om, at alle tre drenge er skyldige i brandstiftelse, mens forsvarerne påpeger at det kun er den ene dreng, der har tilstået og fysisk satte ild til stoffet.

”Det var mig, der hældte den brandfarlige væske ud og tændte ild. De andre stod ved siden af," siger han.

Anklageren lægger vægt på, at de andre to med deres tilstedeværelse var medvirkende til ildspåsættelsen, og dermed også er skyldige. 

Som en af drengene siger: ”Det var dumt at vi ikke stoppede ham. Og ligesom bare så på.”

Dette køber forsvarerne ikke og sætter fokus på drengenes unge alder, samt at ilden ikke forvoldte andet end sodpletter på gulvet. 

Det var dumt

Drengene fortryder og beskriver, hvordan de havde det, efter de var løbet væk fra lagerhallen. 

"Vi smutter lidt væk derfra og tænker, det var rigtig dumt," siger en af de tiltalte.

I pausen, inden dommen bevæger de sig rastløst rundt på gangen ind til retssalen. 

Alle står, da dommeren kommer ind igen. 

Alle tre drenge kendes skyldige. De idømmes 40 og 60 dages betinget fængsel samt tilsyn med sociale myndigheder. Den tredje dreng bliver idømt fem års psykiatrisk behandling uden indlæggelse, da han er dømt uegnet til almindelig straf på grund af psykiske udfordringer.

Dommeren bemærker afslutningsvis at, "Der er jo tale om drengestreger, og det afspejles derfor også i udmålingen af straffen."

Den tilstående accepterer dommen straks, mens de andre overvejer at anke.