Fra folkeskolen til arbejdsmarkedet: Handicappede tabes undervejs – nu skal en ny plan rette op

Historisk mange danskere er i disse år i beskæftigelse. Nu skal en bred politisk handleplan sikre, at de handicappede også kommer ud på arbejdsmarkedet. Den nye politiske handleplan som står på skuldrene af SSA-aftalen, skal sende 15.000 flere handicappede i arbejde inden 2030.

Det sker ved politiske tiltag, som skal styrke mulighederne for handicappede på uddannelser og arbejdsmarkedet. Her er mentorordninger og en udvidelse af isbryderordningen blandt tiltagende. Men ens for både politikere, forskere og interesseorganisationer er, at pengene ikke rækker til ambitionerne.

Spørger man forsker i handicap og beskæftigelse på Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard, så mangler den nødvendige handling: 

“Årsagen til problemet er, at de indsatser man så laver ikke rigtig, står på mål med målsætningen, og i øvrigt så kan man faktisk heller ikke måle direkte på om målet bliver opnået.” 

Bagefter i uddannelsessystemet 

Den manglende økonomi skaber udfordringer op gennem uddannelsessystemet, hvor handicappede falder fra, fordi ressourcerne og muligheden for at lykkes ikke er til stede. 

Det oplever Torben Kajberg, chefkonsulent i beskæftigelse hos Dansk handicap organisation, blandt de handicappede borgere han taler med: 

“Når de handicappede møder arbejdsmarkedet, så er de bagud, fordi de har haft nogle dårlige vilkår og papirer med fra en folkeskole eller ungdomsuddannelse.” 

Det understøtter Finn Amby, forsker i handicap og beskæftigelse på VIA University College: 

“Problemet er noget helt grundlæggende, som stammer helt tilbage fra den måde man behandler mennesker med handicap i folkeskolesystemet, og ikke altid giver dem den hjælp de har brug for.” 

Det er ikke alene folkeskolen Finn Amby peger på, men ser det som roden til det videre uddannelsessystem:

“Det er den måde de bliver mødt på de videregående uddannelser. Om de føler sig godt tilpas, og om de får den hjælp de har brug for til at komme igennem hverdagen på lige fod med deres medstuderende.” 

En rapport om handicap og beskæftigelse fra 2023, udarbejdet af forskningscenteret VIVE viser, at frafaldet på uddannelser er markant højere for personer med større handicap sammenlignet med personer uden handicap.

I aldersgruppen 16-39 år er over halvdelen af personerne med større handicap droppet ud minimum en gang, mens 47 procent er droppet ud to eller flere gange. På den anden side er kun 27 procent uden handicap droppet ud to eller flere gange. 

Utilstrækkelig støtte

En af dem der har mærket konsekvenserne af de udfordringer der i dag er for handicappede i uddannelsessystemet, er Mads Faurholt, der til dagligt læser fysik på Aarhus Universitet og har nedsat syn.

Problemerne i uddannelsessystemet viste sig for Mads allerede, da han gik i folkeskole. 

“Printede ark med opgaver i matematik som vi fik i de små klasser eller når der blev skrevet ting på tavlen, det blev et problem med det samme”, fortæller Mads. 

På universitet er hjælpen til Mads langt mere begrænset, end den var i folkeskolen og gymnasiet. Det er i dag hans eget ansvar at få gjort materialerne tilgængelige og det går ofte langsomt. 

“Det egentlige problem er specialiseret materiale, fordi scanninger ikke håndterer det godt. Ofte får jeg materialet lang tid efter undervisningen og ender bagud”, siger han. 

Udover specialiseret materiale får Mads personlig assistance i form af en personlig assistent der fungerer som hans øjne og hænder, når han er i laboratoriet. Denne ordning skabte dog problemer på hans gamle studie hos Nano Science:

“Kemisk Institut mente ikke, at det talte som selvstændigt arbejde, hvilket gjorde, at de ikke ville lade mig gå til eksamen. Jeg klagede, men til sidst valgte jeg at skifte til fysik”, fortæller Mads.

Udfordringerne på området er ikke til at tage fejl af. Der skal handles og udvikles. Thomas Bredgaard peger på en løsning hos jobcentrene for at få flere i beskæftigelse. 

“Man skal starte med at screene for handicap ude i jobcentrene, og få styr på hvilke ledige der har et handicap, så man kan hjælpe dem og sætte nogle målrettede indsatser ind i forhold til dem der har et handicap, så de har mulighed for at lykkes på arbejdsmarkedet”, siger han.

Mens Thomas Bredgaard ser løsningen i jobcentrene, ser Finn Amby indsatsen ske endnu tidligere. Han ønsker bedre registrering af handicappede, så de tidligt får den nødvendige hjælp.

“Bedre registrering kunne gøre det muligt at give folk den rette hjælp tidligere og målrette tilbuddene mere effektivt.”