Fra forkert til forstået: Da Karoline fik både autisme og ADHD
"Tilføjelsen af ADHD-diagnosen gav mig en forståelse for, hvordan jeg fungerer,” siger 27-årige Karoline Brogaard Larsen. Hun er en af de mange danskere med autisme, der også får stillet en ADHD-diagnose. Hun er nu på vej tilbage i trivsel efter mange år med svær psykisk mistrivsel.
”Jeg føler mig ikke længere forkert. Jeg har fået en accept. Jeg føler, jeg er noget værd.”
Karoline Brogaard Larsen smiler stort, da hun har læst ordene op fra notesbogen på spisebordet.
I notesbogen er der en tidslinje med årstal omgivet af ord skrevet i rødt, blåt og grønt. Farverne repræsenterer tiden før diagnoser, tiden med kun en autismediagnose og livet efter en ADHD-diagnose også kom til.
Nyere forskning peger på, at der er stort overlap mellem autisme og ADHD. Karoline er én af de mange danskerne med autisme, der også får en ADHD-diagnose.
Én diagnose var ikke hele billedet
”Jeg har altid følt mig forkert uden at kunne sætte ord på hvorfor.” Siger hun og ser på de røde børne- og ungdomsår på tidslinjen. Dengang havde hun ofte ondt i maven og daglige nedsmeltninger.
Karoline var 18 år, da hun fik en autismediagnose i 2016.
Hun kunne dog ikke kende sig selv fuldt ud i autismediagnosen. ”Selvom noget passede, var det en ny kasse, jeg stadig ikke passede helt ind i.”
”Autismediagnosen var ikke det fulde billede. Før jeg også fik min ADHD-diagnose, havde jeg et rigtigt svært liv.” Forklarer Karoline om årene, mellem hun fik stillet sine diagnoser.
Årene efter autismediagnosen var præget af mislykkedes opstartsforsøg på gymnasiet og svær psykisk mistrivsel, som blandt andet resulterede i psykiatrisk indlæggelse og behov for at bo på bosted.
Vendepunktet var mødet med en privatpraktiserende psykiater, der hurtigt mistænkte, at der var mere på spil end bare autisme. Karoline fik også en ADHD-diagnose i 2023, da hun var 24 år.
”Jeg kan ikke” blev til ”jeg kan godt”
Karolines blik bliver direkte, og hendes ansigt bløder op i et smil, når hun taler om sin ADHD-diagnose.
”Når man læste eller så noget om ADHD og autisme sammen, så passede jeg ind i det. Endelig.”
For første gang kunne hun spejle sig i beskrivelser af livet med både autisme og ADHD.
Karoline sætter sig op i stolen og læner sig lidt frem, mens hun beskriver det vigtigste ved at få tilføjet en ADHD-diagnose: ” For mig har det været forståelsen af mig selv.”
Hun tilføjer, at hun også har haft mange betydningsfulde hjælpere: ”En rigtig dygtig psykiater, et sted med søde personaler, en god psykolog, en god læge og fantastiske forældre.”
Når hun kigger på den grønne del af tidslinjen, er der en særlig ændring i livet efter ADHD-diagnosen, der har betydning for hende:
”Jeg har altid brugt meget at sige, ”Jeg kan ikke” til alt. Da jeg havde det rigtigt dårligt, kørte det i mit hoved: ”Jeg kan ikke, jeg kan ikke, jeg kan ikke”. Den har jeg fået ændret til; ”Jeg kan godt”.”
Med et grin tilføjer hun: ”Ikke altid, men for det meste.”
Selvom der stadig er dårlige dage, er Karolines trivsel markant bedre nu, end den har været i mange år.
"Jeg svinger rigtigt meget både humørmæssigt og funktionsmæssigt. Hvis jeg bare er mega ked af det en dag, så lader jeg mig bare være ked af det. Jeg ved jo godt, at i morgen bliver det bedre. Det vidste jeg ikke førhen. "
Hun smiler stort, mens hun fortæller, at hun drømmer om at flytte i sin egen lejlighed i 2026: ”Jeg er klar nu”.