Fra fravalg til livsglæde: Klimafortællingen bør vendes

Klimadebatten gør dine valg til en kamp mod dig selv. Drop bøffen, spar på strømmen og flyv mindre, er slogans som blandt andet medier, eksperter og politikere trækker ned over hovedet på os. Bør klimaet handle om afsavn, når 71 procent af danskerne ser grøn omstilling som en vej til bedre liv? 

En rapport fra 2025, som er udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen viser, at Danskerne forbinder grøn omstilling med livskvalitet, sundhed og trivsel. Alligevel tegner der sig et billede af, at klimadebatten opleves som noget, der er præget af restriktioner og påbud. Eksperter peger på, at kommunikationen er en del af problemet.

Et negativt narrativ

Jakob Dreyer, ph.d. i klimapolitik, ser problemet som grundlæggende. Klimaforandringer bliver næsten altid beskrevet som en trussel. Det fylder debatten med afsavn.

“Hvis vi vil motivere folk, skal vi koble handling til positive fortællinger om et bedre samfund – ikke kun tale om forbud,” siger han.

Han peger på, at grøn omstilling kan skabe nye jobmuligheder, styrke økonomien og give mere natur. Men den historie drukner, når fokus ligger på, hvad vi skal undvære.

Når frihed bliver en barriere

Dreyer fremhæver også en psykologisk og politisk udfordring: Mange tiltag opfattes som indgreb i vores frihedsrettigheder.

“I et liberalt samfund er det svært at sælge forbud. Folk ser det som en begrænsning af deres personlige valg – hvad de spiser, hvordan de rejser. Det gør det endnu vigtigere at tale om, hvad man får ud af grøn omstilling,” forklarer han.

Rapporten understøtter pointen: Halvdelen af danskerne ønsker, at kommunerne gør mere, og 56 procent er villige til at ændre vaner – men kun hvis det sker gennem positive incitamenter frem for påbud. En klar indikation på, at flertallet af danskerne efterspørger et positivt narrativ om klimaet.

Sundhed som overset gevinst

Professor i epidemiologi Christina Dahm, supplerer med et andet perspektiv - de personlige gevinster. Hun understreger, at grønne løsninger kan give renere luft, færre sygdomme og mere fysisk aktivitet. 

“Grønne teknologier kan øge livskvaliteten – det skal vi tale mere om,” 

Hun tilføjer, at kommunikationen i dag ofte bliver skræmmende, fordi den fokuserer på uforudsigelige ændringer og afsavn. Hun definerer dette som et påbudssprog

Politikernes rolle

Politiker Kristian Sommer (S) fra Aarhus Kommune genkender problemet fra lokalpolitik. Han mener, at debatten taber opbakning, når den kun handler om begrænsninger.

“Vi skal vise, hvad folk får – ikke kun hvad de mister. Bedre cykelstier og grøn transport er mere motiverende end ‘færre biler’,” mener han.

Inspiration kan hentes fra Bhutan

Jakob Dreyer nævner Bhutan som et land, der har formået at gøre grøn omstilling til en del af en positiv fortælling. I stedet for at måle succes på økonomisk vækst, bruger Bhutan et “happiness index”, hvor trivsel og miljø vejer tungt.

Landet har forpligtet sig til at bevare mindst 60 procent skov og være klimaneutralt. Alle større beslutninger vurderes ud fra, om de styrker borgernes livskvalitet og naturen.

“Bhutan viser, at man kan koble klimaindsats til noget attraktivt – bedre liv, sundhed og fællesskab – i stedet for kun at tale om afsavn,” siger Dreyer.

Det er netop den type fortælling, Jakob Dreyer og Christina Dahm mener, vi mangler i Danmark. En vision, hvor grøn omstilling forbindes med gevinster, ikke begrænsninger. Denne model er ikke et entydigt facit, men den kan inspirere os og muligvis bane vejen for det gode liv, gennem et fortsat fokus på klimaforandringer.