Fra “ghettoliste” til gode fællesskaber: Skovgårdsparken satser på mennesker – ikke lister

På legepladsen mellem de grå blokke er der stille. Kun mågernes skrig bryder stilheden. For få år tilbage kunne man ikke høre mågerne for lyden af politisirener.

For næsten ti år siden blev Skovgårdsparken stemplet som en “ghetto.” I dag er området igen ude af parallelsamfundslisten – efter flere år, hvor det lå og balancerede på grænsen og skiftede status flere gange. 

“Ghettolisten”

Regeringen har til mål at afskaffe alle parallelsamfund inden 2030, men spørgsmålet er hvilke tiltag og strategier som hjælper beboerne og områderne ud af de såkaldte lister – og ikke kun på symbolsk plan. 

Spørger man Marie Stender, seniorforsker og antropolog på Aalborg Universitet mener hun ikke, at det er så let at fjerne et boligområdes omdømme. 

“Det største problem er omverdenens dårlige omtale – ikke området i sig selv,” siger Marie Stender.

Hun mener, at der skal være mere fokus på, at de udsatte boligområder får det godt i stedet for kun at fokusere på at blive fjernet fra en liste.

“Succeskriteriet kan ikke kun være, hvilke områder der står på hvilke lister, men også hvad for nogle boligområder vi får skabt – og hvordan det påvirker de mennesker, der bor i dem,” siger Marie Stender. 

Svært at styre fremleje ifølge politiker 

Ifølge Mette Skautrup (C), medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget i Aarhus Byråd, var et af de afgørende parametre for, at Skovgårdsparken røg af og på listen – kriminalitet. 

“Som jeg erindrer det, så lå de hele tiden og balancerede, og det punkt der var det afgørende, det var antal kriminelle, der bor der,” siger Mette Skautrup. 

Hun peger på, at det var svært at kontrollere, hvem der reelt boede i området, fordi privat fremleje gjorde det vanskeligt at styre andelen af kriminelle. 

“Vi kunne godt sige, at hvis du har en plettet straffeattest, så kan du ikke få en lejlighed der. Men vi kunne ikke styre, hvis der var nogen, der fremlejede en lejlighed,” tilføjer Mette Skautrup.

Det er derfor oftest de små marginaler, som er sværest at styre.

Den boligsociale helhedsplan virker 

I 2024 iværksatte kommunen en boligsocial helhedsplan for at renovere, lave flere sociale arrangementer og øge andelen af tilflyttere fra forskellige dele af Aarhus.

Ifølge Kristian Würtz, administrerende direktør for Brabrand Boligforening, har samarbejdet mellem boligorganisationer, Aarhus Kommune og Landsbyggefonden hjulpet til at skabe et mere attraktivt boligområde.

Kristian Würtz har ikke kun fokus på statens lister: 

"Det er ikke med det formål at ændre på nogle procentværdier – det er med det formål at konsolidere, at det er et godt sted at bo og gøre det til et bedre sted at bo."

De konkrete tiltag 

Hüseyin Arac (S), som er næstformand for Social- og Beskæftigelsesudvalget i Aarhus Byråd, mener at de nye boligsociale indsatser og tiltag i Aarhus Kommune har hjulpet: 

“Kommunen har gjort det, at når boligforeningen tildeler lejlighed, så stiller de nogle krav. Man skal have arbejde eller kunne klare sig selv økonomisk.” 

De følger også op på om de konkrete tiltag virker, og har ansat en uddannelsesvejleder og aktivitetskoordinator i fx. Skovgårdsparken.

“Vi har beboerrådgivere og gademedarbejdere, der kommer med afrapportering til kommunen om, hvad der fungerer og hvad der skal ændres,” siger Hüseyin Arac.

Beboernes synspunkt

Disse tiltag har Safah Hamadi godt kunne mærke. Safah på 33 år, bor nemlig i Skovgårdsparken med sin mand og to børn.

“Der har været mangel på aktiviteter herude, men efter den sociale boligindsats kom i 2024 har det virkelig gjort en forskel,” siger Safah.

Før den boligsociale helhedsplan blev indført, lå Skovgårdsparken i mange år og tippede på parallelsamfundslisten.

“Da vi var på listen, var der meget mere politi i området. På det seneste har der været mindre politi og så er det mere, at de kommer og siger hej, “ siger Safah.

Safah fortæller, at forældrene i Skovgårdsparken i mange år har efterspurgt tiltag for de mindre børn i indskolingen. Nu er der kommet flere aktiviteter for dem såsom en lektiecafé.

Mette Skautrup ser også positivt på fremtiden for Skovgårdsparken.

“Jeg tror faktisk ikke, at området kommer på listen igen – for jeg tror på den indsats, vi har sat i gang,” siger hun.

Med kun få områder tilbage er Danmark tættere på regeringens mål om nul parallelsamfund i 2030, men vejen kræver mere end at afskaffe lister, den kræver varige sociale forbedringer.