Fra madlavning over ild til ild-emojis på mobilen: 🔥 presser fællesmåltidet

Det fælles måltid har altid været en central del af hverdagen. Fra de første ildsteder, hvor mennesker samledes om bålet, til grødfadet i middelalderen, har måltidet sørget for fællesskabets overlevelse. Udtrykket “at bryde brød” kommer ikke ud af den blå luft. 

En rapport fra Landbrug & Fødevarer viser at 65 procent af børnefamilierne spiser aftensmad ved spisebordet. Samtidig peger analyser på, at det fælles måltid har fået selskab af skærme og medier. 

"Læg IKKE din telefon fra dig mens vi spiser"

Den seneste befolkningsundersøgelse fra Madkulturen, der hører under fødevareministeriet, viste, at mobiltelefoner og tidsmangel udfordrer spisebordets rolle.

 ”I 2024 er det således halvdelen af aftensmåltiderne, som foregår med medier, og vi kan se, at særligt brugen af mobiltelefon under måltidet er steget voldsomt siden 2017. Stigningen er især sket ved de måltider, vi spiser med andre. Selv når vi har gæster, har vi ofte mobiltelefonen i hånden”, lyder det fra undersøgelsen. 

En bekymret minister 

Det er disse tal og tendenser, der får fødevareminister Jacob Jensen til at udtale sig således til Jyllands-Posten:

”Den sociale dimension går tabt, når man sidder foran en skærm og spiser. Mad er mere end kalorier. Vi er et land med en stolt madtradition og madkultur, hvis udvikling går i den gale retning.” 

Samtaleildsted 

”Vi skal mindst 1,9 millioner år tilbage for at finde roden til dette magiske fællesskab. Tilbage til den tid, hvor antropologer mener, at vores forfædre begyndte at bruge ilden. Madlavning ved bålet civiliserede mennesket, og måltidet blev et samlingspunkt i hverdagen.” 

Det er altså på den helt store klinge, når Ole G. Mouritsen skriver om det fælles måltid i en kronik i Kristelig Dagblad. Han er centerleder i Smag for Livet og forsker i bio- og gastrofysik ved Københavns Universitet. 

I en lidt mere nær fortid, har fællesmåltidet også haft stor betydning for menneskes liv. 

Mad og brød betyder fællesskab

Nina Bauer, der er madhistoriker med viden inden for dansk madkultur, har flere konkrete eksempler på hvordan det fælles måltid er blevet anskuet gennem tiderne. 

”At spise sammen er måde at bekræfte et fællesskab på. Dem vi spiser sammen med, det er dem vi stoler på og hører sammen med. Det engelske ord ’company’ stammer fra de latinske ord cum og panis, som betyder ’med brød’” 

Hun fortæller, at fællesspisning har haft en form for socialisering ind i samfundet. Diskret opdragelse, kalder hun det. 

Fælleskartofler

”I klassisk 1800-tals bondekultur, hvor kartoflerne er blevet almindelige, har der mange steder været et fælles fad med kartofler midt på bordet – du har din egen ske og din egen skål med smør, hvis du er heldig, men kartoflerne er fælles.” 

Det var altså fælles i en helt anden grad. 

Manden spiser ude = familie i opløsning 

I forhold til betydningen, kommer hun med et konkret eksempel, der meget godt beskriver, hvordan man tidligere har set på det. Der var ikke grænser for hvor galt det kunne gå, hvis det fælles måltid blev truet. 

“I begyndelsen af 1900-tallet kommer de første ansøgninger til pølsevogne – og de får afslag. Der bliver blandt andet argumenteret for, at det er umoralsk at spise varm mad offentligt, men også at det vil få familien til at gå i opløsning, hvis manden ikke spiser den varme mad hjemme.” 

Det er altså denne ide om at maden er fælles, som fødevareministeren er bange for at miste. Ildstedet samler – 🔥 det modsatte.