Galt eller genialt? Atomkraft splitter Aarhus

Store, grålige, mastodontiske reaktorer i en højde på svimlende 150 meter, hvor vanddamp stormer ud af køletårnene. Beskrivelsen af et atomkraftværk lyder måske ikke indbydende, men ikke desto mindre kan det blive til virkelighed nord for Aarhus. 

Spørgsmålet om et atomkraftværk i Studstrup er for alvor blusset op igen, efter Liberal Alliances nye udspil om atomkraft er kommet frem. Her foreslår partiet etableringen af to atomkraftværker i Danmark - det ene ved det gamle Studstrupværk lidt nord for Aarhus. Et forslag, som borgmester i Aarhus Kommune, Anders Winnerskjold, hurtigt var ude og kalde både ”skørt” og ”fuldstændig unødvendigt”. 

Flere siger ja til atomkraft 

Mens borgmesteren kalder idéen ”skør”, ser det ud til, at en voksende del af danskerne ikke er enige med ham. En Megafon-måling foretaget for TV 2 i samarbejde med energiselskabet Kärnfull Energi i december 2024 viser, at 55% af danskerne ville stemme ja til atomkraftværker i Danmark, hvis der var folkeafstemning i morgen. 

Det er en markant stigning i forhold til for blot få år siden, hvor under halvdelen mente, at atomkraft burde være en del af den danske energipolitik. 

Mens tallene peger på, at danskerne i stigende grad er klar til at omfavne atomkraft, er det især i Aarhus Nord, at diskussionen pludselig er blevet konkret. For hvad betyder det egentlig for lokalsamfundet, hvis det gamle Studstrupværk skal omdannes til et atomkraftværk? 

Tillid og borgerinddragelse 

Hos foreningen Atomkraft Ja Tak ser man med blandede følelser på forslaget. 

”Studstrup vil være et genialt sted at placere et atomkraftværk. Der er allerede adgang til havn, fjernvarmekabler og højspændingsledninger. Rent teknisk vil det godt kunne lade sig gøre,” siger Mads Bunch Larsen, som er bestyrelsesmedlem i foreningen. 

Han ryster dog på hovedet over den måde, Liberal Alliance har grebet forslaget an på. 

”Det er jo ikke sådan, man anlægger atomkraftværker i dag. Folk bliver skidesure, når man peger på et sted og siger, at det skal ligge der. I andre lande bygger man atomkraftværker de steder, hvor lokalbefolkningen faktisk er med på idéen,” siger han. 

For Mads Bunch handler det i virkeligheden mindre om teknologien og mere om tillid. 

”I et land, hvor vi aldrig har haft atomkraft før, er det enormt vigtigt, at vi har en samtykkebaseret borgerinddragelsesproces. Lokalbefolkningen skal være med til at vælge atomkraften til,” understreger han. 

Atomkraftværk i baghaven 

Og netop lokalbefolkningen i og omkring Studstrup er central i debatten om Studstrupværket. For Lars Christian Lauridsen, der i 73 år har boet med Studstrupværket i baghaven, er holdningen klar. 

”Jeg vil ikke have nogen problemer med et atomkraftværk i min baghave. Jeg kommer desværre nok ikke selv til at opleve det, men for mine børn og børnebørns skyld vil det være godt. For dem vil det skabe et bedre liv,” siger Lars Christian Lauridsen. 

Lars har fulgt debatten siden midten af 1980’erne, hvor modstanden mod atomkraft var allerstørst. Han har dermed også været tilskuer til den stigende tilslutning til atomkraft i de seneste år og undrer sig over politikernes fortsatte afstandtagen. 

”Jeg tror faktisk, der er rigtig mange danskere, som er for atomkraft, men som blot er meget stille omkring det. Det har jo været enormt tabubelagt i mange årtier at sige, man går ind for atomkraft,” siger Lars. 

Hans Fynbo, professor i kernefysik ved Aarhus Universitet, vurderer også, at der ikke er grund til bekymring, hvis et atomkraftværk skulle placeres i Studstrup.

”Jeg ville selv være tryg ved at bo i området, hvis anlægget kom,” siger han til TV2 Østjylland og uddyber, at hans tillid skyldes kendskab til teknologien og den sikkerhed, der følger med moderne reaktorer. 

Fra nej tak til ja tak 

Aarhus har historisk haft en særlig rolle i den danske atomkraftmodstand. Det ikoniske “Atomkraft? Nej tak”-logo, som siden 1970’erne har været et symbol på fred og grøn aktivisme, blev oprindeligt designet i Aarhus og pryder den dag i dag et stort gavlmaleri i indre by. 

Men ifølge Mads Bunch Larsen fra Atomkraft Ja Tak behøver den historiske arv ikke stå i vejen for fremtidens beslutninger. 

“Atomkraft Nej Tak-bevægelsen har meget dybe forbindelser til byen. Men jeg kan ikke se, at der ikke skulle kunne være en mulighed for at omdanne den identitet og sige, at vi har lært af fortiden,” siger Mads. 

“En historisk identitet skal ikke blive en ideologi, som står i vejen for, at vi træffer de rigtige beslutninger i forhold til at få en grøn omstilling,” fortsætter han. 

Stadig skepsis blandt politikerne 

Men selvom nogle ser Aarhus’ atomkraft-historie som et afsæt for forandring, er der stadig politiske kræfter, der holder fast i modstanden.

“Det er for langsomt, det er for dyrt, og teknologien passer ikke,” siger Peter Esmann, som er byrådskandidat for SF i Aarhus Kommune. 

Den lokale SF’er understreger, at diskussionen om atomkraftværker er mere kompliceret, end den bliver gjort til.

“Jeg synes ikke, at atomkraft som teknologi er fjollet. Men det er fjollet i et land, hvor vi har nogle af verdens bedste vindressourcer,” siger Peter Esmann og peger på, at atomkraft kan give mening i lande som Indonesien og Filippinerne, hvor de stadig brænder kul af. 

Mens Peter Esmann bruger ordet “fjollet”, kalder den socialdemokratiske borgmester Anders Winnerskjold Liberal Alliances forslag for “skørt”.

Mads Bunch Larsen fra Atomkraft Ja Tak kalder borgmesterens reaktion for en pragmatisk afvisning, hvor han tager hensyn til sine vælgere. 

“Han synes, det bliver for dyrt og for langsomt, og det er jo fair nok, men det betyder de facto også, at han siger, at nu skal vi blive ved med at brænde biomasse af,” siger Mads Bunch Larsen. 

Vi har forelagt Anders Winnerskjold kritikken fra Mads Bunch Larsen, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.