Gamle Ole og unge mennesker

“To svaner, Gamle Ole... Hvad er en mand med brækket hals?” undrer Peter Hørup sig, da to piger med velfriseret hår kommer ned af trappen til brætspilscafeen. 

“Skal I være med til bingo?” spørger han og hopper op fra stolen bag kasseapparatet, så krøllerne gynger. Det skal de.

Peter trækker luft ind mellem sammenbidte tænder, og siger: “Sagen er, der er kun 5 tilmeldte, så det er ikke sikkert, det bliver til noget.” Pigerne kigger på hinanden. 

“Vi skal bare hype det lidt,” udbryder den ene og foreslår, at spørge de andre gæster på cafeen, om de vil være med. Men de er ikke i bingo-humør.

Det er første gang Peter skal være vært, selvom Spilcaféen på Fredensgade har afholdt bingoaftener siden maj. Ideen bag er at skabe et fællesskab for alle, men arrangementet tiltrækker for det meste den yngre generation.

Bingo-opvarmning

De to piger har taget plads overfor hinanden ved et træbord. Der sidder ikke andre end dem i den lille afdeling af cafeen med bordeauxrøde vægge. 

Det er første gang Charlotte er med til bingo på cafeen, men Jannie har været her før. “Jeg blev lidt fuld sidst, jeg var her,” griner hun, og fortæller der kun var syv gæster, så det var nemt at vinde. 

Pigerne håber, at der heller ikke kommer for mange i aften, men nok til at de kan spille.

Klokken er syv nu og en lyshåret pige med blå striktrøje har sat sig overfor sin kæreste i hjørnet af rummet. Parret deles om en skål nachos og seks bingoplader.

Hvem kan reglerne?

Fem over syv kommer Peter ind i rummet med en halvtom sportscola og gode nyheder. 

Han har fundet flere bingo-deltagere. 

Tre unge mennesker sætter sig nede i rummets venstre hjørne. De taler engelsk. Et andet par sætter sig i det sidste hjørne. 

Ingen af de ni deltagere er over 35 år gamle. De får alle udleveret tre plader og et papkrus med brikker. Spillet kan begynde. 

Før Peter læser første nummer op, hvisker han til Jannie og Charlotte, om man kan fortsætte på samme plade, hvis man får bingo på én række. 

“Spørger du os om reglerne?” griner pigerne. Han smider hænderne op i luften: “Jeg fik bare bingovagten på vagtplanen.”

Peter læser tallene op på engelsk, så alle kan være med, og gæsterne kan lige nå at scanne pladerne og lægge brikkerne, før næste tal bliver sagt højt og tydeligt. 

Falsk alarm

Indimellem er der nogle, der udbryder: “Ahh tæt på” og da tallet 69 bliver læst op, er der en mand, der fniser. 

“BINGO!” lyder det midt i roen. Charlotte har hånden i vejret. Hun læser fem tal op fra pladens første række. 

Da hun når til det sidste nummer, nummer 60, gisper lokalet. Nummer 60 har ikke været der endnu, det var nummer 16, men det er svært at høre forskel, når tallene bliver læst op på engelsk. 

Charlotte får røde kinder og bøjer nakken ned over bingoplade igen.

“Nummer 3. Nummer 3. I Danmark kalder vi det også røvballer,” siger bingoværten. Publikum fniser. 

Peter bider sig i læben. “Det stod på nettet,” undskylder han med et smil. 

Kæresteparret nede i hjørnet får gevinst med anden række. Peter når kun at læse fire numre op, før de råber “BINGO!” igen. 

Manden læser tallene op med nordjysk klang i stemmen. “Vi må invitere vores venner med,” siger kæresten med den blå striktrøje, da parret får udleveret både årskort, fribilletter og et klippekort med syv fadøl. 

I pausen kommer der to nye gæster til. De sætter sig ved bordet ved siden af Charlotte og Jannie. 

Der går ikke længe før Charlotte fremstammer: “Bingo... måske.” Denne gang er den god nok. 

“Ej, hvor flot!” udbryder Jannie efterfulgt af en drillende latter. Hun klapper i hænderne, så det overdøver saxofonen i højtalerne. 

 Sidste chance

“Nu skal det være”, siger Jannie. Det er sidste chance for at vinde. Folk kigger nervøst op fra pladen. 

Numrene bliver læst højt, på dansk og på engelsk. “Jeg synes ikke, du ligger nogle brikker,” hvisker Jannie til Charlotte. 

Der er mange, der kun mangler et enkelt eller to tal for at have fuld plade. 

“56”, siger Peter langsomt. “Bingo!” Alle i rummet klapper. Den nytilkomne pige har vundet, og hendes partner krammer hende og rusker i hendes hår. 

“De andre tænker nok, I ikke skulle have været med,” smågriner Peter, da han rækker parret et årskort og fem ølbilletter.

Bankogæsterne skraber de blå, lilla og grønne plastikbrikker ned i papkrusene. De bliver siddende og spiller brætspil, nogle med gratis chokolade og pilsner, andre med trang til revanche.