Gemmer de danske øer på det gode liv?
Danske øer har en bemærkelsesværdig høj livskvalitet i forhold til resten af landet, viser en undersøgelse fra Realdania. Så hvad er det, øerne kan?
Forestil dig, at du bor et sted, hvor du ikke kan få dit drømmejob. Hvor du ikke kan mødes med venner på en bar. Hvor du ikke kan gå til koncert uden besvær med færgeoverfart og overnatning. Hvor du ser de samme mennesker igen og igen. Og den vildeste shoppingmulighed er Brugsen.
Alligevel er du tilfreds med dit liv – faktisk mere end de fleste danskere.
Ø-effekten
“Vores Livskvalitet” - sådan hedder Realdanias bog fra marts, der bygger på en enorm undersøgelse lavet i samarbejde med Danmarks Statistik.
Undersøgelsen, hvortil mere end 122.000 danskere har bidraget, har forsøgt at kortlægge danskernes livskvalitet. Hvad definerer den, former den, styrker den og hindrer den.
På toppen af listen over kommunerne med den højeste livskvalitet ligger landet mindste kommune, Læsø.
Langeland, Ærø og Fanø er også at finde i top ti - Samsø og Bornholm er i top tyve.
Det tyder på, at man har fat i den lange ende på de danske øer. Så hvad kan vi andre lære af de veltilfredse øboer?
Den, der lever stille, lever godt
På Læsø i Skagerrak bor der knap 1800. Der er tre købmænd, én skole, ét børnehus og en færgeoverfart på 90 minutter til Frederikshavn.
Og så er der ro. Og det er en vigtig faktor for vores livskvalitet, viser Realdanias undersøgelse.
Det kan den 48-årige læsøbo, Mette Thuesen, sagtens nikke genkendende til. Selvom hun som ung har boet i både Aalborg, Odense og København, vendte hun tilbage til barndomsøen i 2009, hvor livet går stille og roligt – og gør sig ingen ambitioner om at flytte igen.
“Om vinteren rykker vi tættere sammen. Vi mødes privat, kigger på stjerner, tænder op i brændeovnen og læser nogle bøger," siger hun.
Kontrasten mellem årstiderne på Læsø er enorm. I højsæsonen får øen gerne 60.000 besøgende på en sommermåned.
Selvom Mette Thuesen er flyttet tilbage til øen for roen og nærværet, så har hun ikke noget mod at dele øen med så mange andre.
“Læsø lever jo af turisme. Jeg elsker at dele ud af den ø, jeg elsker!”
Hej over hækken
At hilse på folk ved købmanden, sige hej til den anden hundelufter, få en sludder for en sladder med folk, som ikke spiller nogen afgørende rolle i det private liv, kan være med til at styrke følelsen af samhørighed og fællesskab, viser undersøgelsen.
Og det er guld værd for livskvaliteten.
“Jeg har før bare skulle hente mælk i Brugsen, men er endt med at stå at sludre i 1,5 time," fortæller Mette Thuesen.
Øboerne ligger også helt i top, når Realdania har spurgt dem ind til deres egen vurdering af deres lokalområde. Mette Thuesen er også sikker på, at det lokale engagement er en af Læsøs store forcer.
"Man kan jo godt kede sig herovre, hvis man vil. Men der er masser af foreninger, arrangementer og klubber at engagere sig i!"
Tidligere har hun selv været aktiv i øens skolebestyrelse, et trivselsråd, sønnens fodboldklub og er nu formand for lokalafdelingen af Kræftens Bekæmpelse.
Et quickfix?
Men kan man så bare flytte til en ø og få sig det gode liv? Mette Thuesen er ikke så sikker på trods af lokalpatriotismen.
Når folk lufter drømmen om at flytte til øen, anbefaler hun dem først at prøve en uge i dens mørke vinter. Og man får da også nogen gange brug for en tur til fastlandet, vedkender hun.
"Vi elsker jo at bo her, selvom det kan være bøvlet. Nærværet, det lokale, naturen og roen er prisen værd!"
