Gode oplevelser med skoleidræt kan sikre en aktiv fremtid: Så hvorfor fjerner regeringen lovkrav om bevægelse?

“Jo bedre I er til at sidde stille, jo før kan vi komme i gang!” lyder det fra den unge idrætslærer, der suger det sidste koncentration ud af sine trippende 7.klasses-elever. Lige om lidt får de lov at rejse sig fra det kolde halgulv, og starte på opvarmningen. 

De skal lære at spille cricket i dag, mens andre spiller badminton, skøjter eller dyrker taekwondo. Nogle af eleverne vrikker utålmodigt med fødderne i ren iver, andre er knap så klar og fokuserer mest på at nulre hår eller fingre.

Netop idrætstimen i folkeskolen kan være afgørende for, hvor aktive vi er som voksne. Over halvdelen af alle voksne danskere bevæger sig for lidt. Faktisk er tre ud af fire danskere stillesiddende eller kun lettere aktive i deres fritid. Det viser tal fra Syddansk Universitet fra 2024. Generelt bevæger vi os mindre, og det samme er gældende for børn. To ud af tre børn bevæger sig mindre end sundhedsstyrelsens anbefalede 60 minutter om dagen.

Og sundhedsstyrelsens anbefaling er ikke helt skæv. For fysisk aktivitet har stor betydning for vores sundhedstilstand, og en ny undersøgelse viser, at de oplevelser vi har med bevægelse som børn, særligt med skoleidræt, er med til at forme vores motionsvaner resten af livet. 

Skoleidræts påvirkning 

Bag undersøgelsen står Birgitte Westerskov Dalgas, der er forsker ved institut for idræt og biomekanik ved Syddansk universitet. Hun har i sin Ph.d.- afhandling lavet en kvalitativ undersøgelse, hvor hun har talt med personer i alderen 16-87 år.

Meget peger på at de gode, såvel som dårlige motionsvaner bliver etableret allerede i folkeskoleårene. Derfor er det alfa og omega, at børn får en god oplevelse med idræt i deres skoleår. Sådan lyder konklusionen på Birgitte Westerskov Dalgas' forskningsprojekt. 

“En af de ting, vi finder ud af er, at de oplevelser, de har haft i deres tidlige liv, og det er især skolen, som bliver refereret til, det har en enorm stor betydning for, hvordan deres fysiske aktivitet udvikler sig resten af livet.” fortæller hun.

Undersøgelsen viser, at de, der har haft positive oplevelser med idræt i skolen, er mere aktive som voksne. Og omvendt med dem, der har haft mere negativt prægede oplevelser med idræt som børn, de bevæger sig mindre som voksne.

Lovkrav om bevægelse

I 2014 kom der, sammen med en ny folkeskolereform et krav om 45 minutters daglig bevægelse for eleverne i folkeskolen. Det mener Birgitte Westerskov Dalgas var en god måde, hvorpå eleverne kunne få en anderledes oplevelse med bevægelse end den klassiske idrætstime. Hun påpeger, at der netop her er god mulighed for at samle de elever op, som ikke har den store erfaring med idræt og motion i deres fritid. I de 45 minutters bevægelse er konkurrenceelementet taget ud, og børnene skal ikke præstere på samme måde som i idrætsundervisningen. 

Da lovforslaget blev indført, var der delte meninger blandt skoleledere og lærere på de danske skoler. Det samme gælder nu, hvor lovkravet efter 10 år er blevet afskaffet i den nye folkeskoleaftale, som vil træde i kraft i løbet af 2025. Undervisningsministeriet begrunder afskaffelsen med, at de vil gøre op med detailstyringen og skabe mere fleksible rammer for, at motion og bevægelse i undervisningen, hvor det giver mening. Præcis sådan som mange lærere har ønsket det. Men fører denne frihed under ansvar så til mere bevægelse for eleverne? 

Forandring tager tid 

Op mod 40% af skolerne har i forvejen ikke levet op til lovkravet, og mange har først for alvor knækket koden i de senere år. Derfor kan det vække bekymring hos Dansk Skoleidræt, hvad der så sker når man fjerner et af skolernes incitamenter for at udføre den understøttende bevægelse. Dansk Skoleidræts generalsekretær, Bjørn Friis Neerfeldt, fortæller: “Vi startede med at være stærkt kritiske overfor det, da vi synes, at lovkravet har været med til at sætte en national dagsorden, hvor at skolerne skal kigge anderledes på bevægelse, og hvad god undervisning er. Og det synes vi er rigtig vigtigt.” 

Jens-Ole Jensen, der er docent og forsker i krop og bevægelse ved VIA, tilhører den gruppe, der er positivt stemte overfor afskaffelsen af de 45 minutters bevægelse om dagen i folkeskolen. Han begrunder det med, at man ellers ikke styrer og regulerer, hvad skolerne skal så detaljeret. Derfor var det et lidt anderledes tiltag, da det blev indført i 2014. Han påpeger, at mange af folkeskolerne alligevel ikke har levet op til lovkravet, og derfor har det måske været en anelse overflødigt. 

Jens-Ole Jensen holder dog fast i, at det vil være ærgerligt, hvis afskaffelsen blev fortolket til mindre bevægelse, da bevægelse og variation i undervisningen er utroligt vigtigt. 

Bjørn Friis Neerfeldt beskriver, at de i Dansk Skoleidræt netop kigger nervøst på de skoler, som ikke har formået at få implementeret de 45 minutters daglig bevægelse på skolen endnu, for hvad gør de nu?

“Forandring tager tid, og det er ikke alle skoler, som har formået at knække koden til bevægelse endnu. Så dem der stadig arbejder på det, hvilket fokus, kommer de til at have nu? Kommer de til at fjerne fokus igen? Eller vil de fortsat kigge på det? Nu har det jo trods alt været en lov i 10 år, og til trods for det, så mangler 40% at opfylde lovkravet. Så dem kunne man godt være bekymret for, fordi hvorfor skulle de pludselig begynde at arbejde med det nu?” 

Men skal motion holdes i idrætstimerne?

Forsker ved institut for idræt og biomekanik Birgitte Westergaard Dalgas synes også, at det grundlæggende er dårlig nyt med fjernelse af lovkravet, da det særligt gode ved den var at give eleverne et andet forhold til at være aktiv, end den klassiske idrætsundervisning:

"Det at man er fysisk aktiv i nogle andre omgivelser end på fodboldbanen eller gymnastiksalen. Det er jo en måde at vise og lære eleverne, at man godt kan være fysisk aktiv gennem ens dagligdag.”

Det var også nogle af de bekymringer Dansk Skoleidræt havde. Men selvom de aldrig har været enige i den kritik, som lovkravet har fået, så har de nu valgt at fokusere på det positive i den nye skoleaftale, hvor bevægelse stadig skal være en del af en motiverende skoledag. 

“Der vil stadig være nogle lovmæssige strukturelle elementer, hvor skolebestyrelser kan og skal udarbejde principper for, hvordan bevægelse skal fungere på de enkelte skoler, hvilket har gjort os lidt mere fortrøstningsfulde” 

Det udtaler Bjørn Friis Neerfeldt, der stadig håber på mere daglig bevægelse for eleverne i folkeskolen.

Idrætsfaget skiller sig ud

Det er vigtigt, at eleverne stifter bekendtskab med bevægelse i dagligdagen, men det er stadig lige så vigtigt, at eleverne får gode oplevelser i idrætstimen. Idræt er nemlig et fag, der skiller sig ud fra de boglige fag, hvorfor det er særligt vigtigt, at lærerne formår at gøre det til et inkluderende og trygt rum, beskriver forsker i krop og bevægelse Jens-Ole Jensen: 

“Idrætten er mere kropslig. Så hvis en dygtig elev står over for en mindre dygtig elev, så er det jo et møde mellem to kroppe, der fysisk gør noget ved hinanden. Og det er lidt anderledes end hvis man sidder i matematikundervisningen og den ene regner dobbelt så hurtigt som den anden ”, forklarer han.

Birgitte Westerskov Dalgas fortæller, at noget af det der kendetegnede den gode idrætsoplevelse for hendes forskningspersoner var, at eleverne følte sig som en del af et fællesskab:

“Følelsen af at andre har øje for en, og man føler, at man spiller en rolle og at kunne udvikle sig, altså udvikle sine kompetencer, evner eller mestre det, man laver i idræt.” Og det er generelt det, der går igen når man spørger eksperter, hvad der kendetegner den gode idrætsoplevelse. Det er at være en del af fællesskabet, føle man slår til og udvikler sig. Succesoplevelser.

Det, der kan gøre idrætstimen særlig svær for nogle børn, er den niveauforskel, der naturligt opstår. Det sker fordi nogle børn bruger meget af deres fritid på foreningsidræt, mens andre kun dyrker det i skolen. Det kræver særlige redskaber fra lærerne at håndtere det skel, der kan opstå mellem eleverne. 

“Altså der er jo ikke børn, der går til fransk eller matematik i deres fritid og bliver voldsomt gode til det ligesom med idræt,” siger Jens-Ole Jensen.

Derfor opstår der hurtigt en forskel på børnenes udgangspunkt, hvilket øger risikoen for, at nogle af eleverne kan komme til at dominere. Det er her, at det er altafgørende med god uddannelse til lærerne, så de formår at få hele holdet med, så alle får et godt forhold til fysisk aktivitet, uddyber Jens-Ole Jensen.

Lærerne skal have redskaber og efteruddannelser

Hvordan får lærerne så en god forudsætning for at plante en aktiv livsstil hos eleverne i idrætstimerne, og i den daglige undervisning. Jens-Ole Jensen tror på, at svaret er videreuddannelse af lærerne: 

”Jeg tror, at man skulle satse på læreruddannelserne og efter videreuddannelse til lærerne, så de kan varetage en varieret undervisning, hvor bevægelse er en naturlig del af det. ” 

Det er han ikke den eneste, der taler for. Birgitte Westerskov Dalgas stemmer i, og mener, at folkeskolelærerne skal uddannes til at facilitere både en god idrætsundervisning, men også en almindelig undervisning med understøttende bevægelse.

Dansk skoleidræt arbejder aktivt på at gøre det nemmere for lærerne at få bevægelse med ind i undervisningen. De har blandt andet lavet en aktivitetsdatabase, hvor der ligger aktiviteter, så lærerne kan gå ind og finde aktiviteter til lige netop deres fag og klassetrin.

“Det er aktiviteter, der er bygget op på fagmål og læringsmål omkring for eksempel tysk. Så kan elevenere lære tysk igennem aktiviteterne" fortæller Bjørn Friis Neerfeldt.

Så der er altså allerede nu hjælp at hente for lærerne. Vil de have endnu gladere børn, der husker deres undervisning endnu bedre? Så er efteruddannelse, med særligt fokus på leg og bevægelse måske vejen frem. Så kan det være, at de 45 minutters bevægelse bliver en helt naturlig del af skoledagen.