Googles AI-oversigt koster på klimaet - men hvor meget?

Du har muligvis selv lagt mærke til den - den lille, stjerneformede, blå diamant, der lejlighedsvis viser sig i toppen af dine Google søgninger. 

 Diamanten går under navnet “AI-oversigt”, og har til formål, som navnet antyder, at give en oversigt omkring et givent emne når man søger på Google. 

Men hvorfor viser oversigten sig kun en gang imellem? Hvordan påvirker den klimaet? Og hvordan fungerer den egentlig? 

Lad os starte bagfra.

Hvorfor er himlen blå? 

Den ene dag var den der pludseligt – og lynhurtigt har vi vænnet os til den. Historien om Googles AI-oversigt går på den måde hånd i hånd med AI’s indtog i verden. 

AI-oversigten landede i Danmark i maj 2025, og har - ifølge Jesper Vangkilde, Kommunikationschef i Google, – til formål “at skabe et nuanceret svar”. 

Oversigten viser sig ofte når man søger på et kompliceret spørgsmål, som dermed kan kræve et nuanceret svar med henvisninger til relevante kilder. 

“Hvis du søger på, hvor gammel er Donald Trump? vil du ikke se AI-oversigten, da der er et meget simpelt svar på det. Omvendt vil du støde på oversigten ved mere komplicerede spørgsmål som - hvorfor er himlen blå?”, siger Jesper Vangkilde. 

Behovet for en oversigt, der giver svar, på de mere komplicerede spørgsmål er, der, i følge Jesper Vangkilde, stigende efterspørgsel på. “Vi ser en tendens til mere komplekse søgninger, modsat før i tiden, hvor de blev holdt mere simple”. 

Når man laver en Googlesøgning møder man altså muligvis AI-oversigten, der er understøttet af Googles egen chatbot “Gemini”. Og det kan være en fordel for klimaet, mener Maria Hvid, ekspert i kunstig intelligens hos IDA. 

“Før i tiden, hvis du skulle finde noget, der var komplekst, kunne man ende med at lave 15 Googlesøgninger - og man fandt måske stadig ikke, hvad man ledte efter. Nu kan det muligvis være bedre med én søgning gennem Gemini, der finder svaret”. 

Men hvordan ser klimaregnestykket overhovedet ud når snakken går på Googlesøgninger, prompts og Googles AI-oversigt? 

Sort eller grøn samvittighed 

Google offentliggjorde i august 2025 tal, der viser klimabelastningen hver gang, man skriver et prompt ind i deres chatbot Gemini – som er den, der ligger bag AI-oversigten.

Et almindeligt tekstprompt i Gemini bruger, ifølge Google, 0,26 ml vand, 0,03 gram CO₂ og 0,24 watt-timer. “Det svarer til, at man i løbet af en Klovn episode (red. 20 minutters TV) kan lave 200 prompts for samme energimængde”, siger Jesper Vangkilde. 

Googles udregninger er lavet på, hvad belastningen er på et median-tekstprompt, og indeholder derfor ikke belastningen af prompts, der generer billeder eller video – som kan overstige belastningen mange gange.

Firmaet OpenAI, som står bag Chatgpt, udregner deres klimaudledning ved gennemsnittet af deres prompts – modsat Googles median.

At de forskellige virksomheder benytter sig af forskellige måder at udregne belastning på, gør det svært at sammenligne. Og derved også svære, at gennemskue for forbrugeren, hvilken chatbot der har det laveste aftryk på klimaet. 

I følge Maria Hvid, ville det være mere forsvarligt, at man i branchen finder et fælles fodslag omkring, hvordan man udregner ens klimabelastning per prompt. Og helst gerne gennem medianudregning.

“Medianen er et meget bedre tal end gennemsnit, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange tokens der bliver brugt, fordi det giver en bedre indsigt.”, fortæller Maria Hvid. 

En token er en måleenhed for, hvor kompliceret et prompt er. Jo mere kompliceret søgning, desto flere tokens kræver det.

Ofte ville det være, at jo flere tokens der i brug, desto mere maskinkraft bliver der også brugt, hvilket i sidste ende resulterer i en større klimabelastning. 

Så hvorhen nu? 

Sammenligninger kan være svære - særligt når regnestykkerne er uklare og komplicerede. Derfor er det hellere ikke muligt at sætte et direkte lighedstegn mellem de tal Google har offentliggjort for et prompt i Gemini, og hvad klimabelastningen er ved en Googlesøgning, hvor at AI-oversigten bliver vist.

En søgning på Google, som de fleste af os har lavet rigtig - rigtig mange af, svarer til 0,0003 kWh – hvad der svarer til at tænde en 60W pære i 17 sekunder.

Og muligvis har du endda også har hørt et sted, at ét prompt svarer til 10 Googlesøgninger. 

Tallet for en Googlesøgning er hyppigt brugt i AI-klimadiskussionen – som sammenligningsgenstand mellem en Googlesøgning og ét prompt - men stammer fra Googles egne tal helt tilbage fra 2009.

Det giver et tæt på umuligt sammenligningsgrundlag - særligt når man tænker på de seneste mange års eksponentielle udvikling inden for teknologi. Eksempelvis forklarer Jesper Vangkilde, at “energiforbruget for et tekstprompt alene i løbet af det seneste år er blevet reduceret med 33 gange”.

Så hvordan kan vi vide, hvad der er op og ned – og hvor meget belaster vi klimaet når vi søger eller prompter løs efter komplicerede svar.

Google har i hvert fald taget det første spadestik, om at gøre det mere transparent for forbrugeren, hvad klimabelastningen er ved, at man bruger AI-modeller som Gemini – “Det er et opråb. Et opråb omkring at flere lægger deres beregninger frem”, forklarer Jesper Vangkilde. 

At Google - som de første - åbner op for en fællesnævner omkring, hvordan alle store AI-aktører kan sammenligne deres klimabelastning er, ifølge Maria Hvid, et “vanvittigt skridt”. 

Selvom Google har taget et vigtigt skridt mod større klimatransparens i AI-branchen, er det stadig uklart, hvor stor belastningen reelt er. Forskellige målemetoder, manglende standarder og den hastige teknologiske udvikling gør det vanskeligt at vurdere AI’s klimaaftryk præcist. 

Fremtiden kræver fælles fodslag – og mere åbenhed – hvis vi skal forstå AI’s klimapåvirkning.