Grønlandske studerende i Danmark oplever fordomme og mistrivsel: “De føler sig ikke som en del af fællesskabet”

I Aarhus venter den grønlandske studerende Annika Lynge på en bus hjem til sin kæreste. Hun har AirPods i ørerne, hvorfra der også hænger et par karakteristiske grønlandske øreringe. Bag hende siger en mand:

“Fucking grønlændere, de drikker altid.”

Annika beholder sine AirPods i og stiger på bussen. Hun konfronterer ikke situationen. Men det vækker en frygt i hende. Hun er altid bange for lignende oplevelser, fordi hun ved, at fordomme om grønlændere er mange. De spiser spæk til morgenmad, de drikker for meget og de har isbjørne som kæledyr. Når noget går galt, kan hun ikke lade være med at tænke, at hendes grønlandske baggrund er grunden.

Annika er ikke den eneste, der føler, at der er fordomme om grønlændere, som påvirker deres liv og muligheder.

Rapporten ‘Grønlandske Studerende i Danmark’ fra 2023 af Institut for Menneskerettigheder viser, at 52 procent af de adspurgte grønlandske studerende har oplevet fordomme grundet deres grønlandske baggrund. Følelsen af modstand og manglende inklusion skaber mistrivsel, og en tredjedel af grønlandske studerende falder fra.

Før vi ser nærmere på mistrivslen blandt grønlandske studerende i Danmark, skal vi først se på den grønlandske uddannelsessektor. For hvorfor ender grønlandske studerende overhovedet med at tage til Danmark for at studere?

Et ungt uddannelsessystem

Den grønlandske uddannelsessektor har forskellige udfordringer. En undersøgelse af Vive fra 2019 viser, at niveauet på de grønlandske folkeskoler kan variere meget fra kommune til kommune og fra by til bygd.

Når det kommer til ungdomsuddannelser, viser tal fra Grønlands Statistik i 2024, at cirka hver anden, der starter på en gymnasial uddannelse, ikke har gennemført fem år senere.

Mitdlarak Lennert er adjunkt ved Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik på Grønlands Universitet, og hun ser forskellige årsager til, at uddannelsessektoren i Grønland ser ud, som den gør. Hun peger blandt andet på, at uddannelsessystemet i Grønland er forholdsvis ungt, og at der er infrastrukturelle udfordringer, fordi Grønland er et land med få mennesker spredt ud over et stort geografisk område.

Oveni det er det ikke alle uddannelser, man kan tage i Grønland, og lidt over en fjerdedel af grønlændere rejser udenfor Grønland for at studere.

Mitdlarak Lennert fortæller også, at det har stor betydning, at folkeskolen i Grønland foregår på grønlandsk, mens det bærende sprog på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er dansk.

“Grønlandsk er det primære sprog, man taler i Grønland, men der sker et meget markant skifte efter folkeskolen, hvor undervisningssproget ændres til dansk. Det kræver, at grønlandske unge skal kunne dansk på et meget højt niveau for at komme videre fra folkeskolen,” fortæller Mitdlarak Lennert.

Når det kommer til de videregående uddannelser, er det begrænset, hvad man kan læse i Grønland. Til februar bliver der oprettet en bachelor i biologi, men derudover kan man eksempelvis ikke læse nogen naturvidenskabelige uddannelser.

I 2023 læste 28 procent af grønlændere på videregående uddannelser i udlandet, særligt Danmark. Og det er ikke kun naturvidenskabelige uddannelser, man skal rejse væk for at læse.

Annika går på Aarhus Kunstakademi, som er en fire-årig kunstuddannelse. Efter gymnasiet læste hun en ét-årig kunstuddannelse i Nuuk, men hvis hun ville læse videre indenfor kunst, måtte hun til udlandet.

“Jeg skulle prøve noget nyt, og jeg har altid tænkt på at studere udenfor Grønland, fordi der er mange flere muligheder i udlandet,” fortæller Annika.

Den her “grønlænder”

Nogle af de grønlændere, der tager til Danmark for at studere, oplever dog forskellige udfordringer. Det viser rapporten ‘Grønlandske Studerende i Danmark’, der undersøger, hvordan de grønlandske studerende oplever deres tid i Danmark.

Her får man et indblik i de studerendes trivsel. Blandt de adspurgte havde 27 procent oplevet at føle sig ignoreret eller udelukket i sociale sammenhænge, mens 73 procent i større eller mindre grad havde modtaget negative kommentarer om grønlændere og Grønland.

Ifølge ph.d. i sociologi og chefkonsulent for Institut for Menneskerettigheder, Line Vikkelsø Slot, møder grønlændere i Danmark i høj grad fordomme og eksklusion. Dette fører til en øget mistrivsel og et større frafald på videregående uddannelser.

“Mange har en vanskelig studietid i Danmark, fordi de ikke føler sig som en del af fællesskabet. De ses som den her “grønlænder” fremfor at være en studerende på lige fod med andre. Hvis man føler sig isoleret eller ikke trives socialt, kan det være en grund til at overveje at droppe ud.” fortæller Line Vikkelsø Slot.

Henrik Rejnholt Andersen er folketingsmedlem og grønlandsordfører for Moderaterne, og han genkender problemet med, at grønlændere ses skævt til. Og det skal ændres.

“Den første og vigtigste ændring er, at disse mennesker ikke ses som “grønlandske studerende”, men som helt almindelige medstuderende,” siger Henrik Rejnholt Andersen.

Udover fordomme og eksklusion oplever de grønlandske studerende også faglige og sproglige udfordringer på de danske uddannelser. Lidt under halvdelen af de adspurgte studerende svarer, at de er enige eller helt enige i, at de oplever sproglige barrierer i forbindelse med studiet. Lidt over halvdelen er enige eller helt enige i, at de oplever faglige barrierer i forbindelse med studiet.

De studerende kan have en oplevelse af, at deres grønlandske uddannelsesbaggrund ikke har klædt dem på til at videreuddanne sig i Danmark. Line Vikkelsø Slot uddyber dette:

 “Nogle kan have problemer med at udtrykke sig akademisk, selvom de taler dansk. Der er også forskel på, hvordan man undervises. I Grønland er man en del af en gruppe, mens det i Danmark ofte forventes, at man fremhæver sig selv i diskussioner, hvilket kan være en stor omvæltning for mange.”

Annika fortæller, at sproget ikke er en barriere i forbindelse med sit studie, da studiet er meget selvstændigt og fokuseret på kunsten. Tværtimod oplever hun, at sproget er en barriere i hverdagen.

“Nogle gange er det svært at forstå, hvad andre siger eller joker om, så det kan være svært at deltage i samtaler,” uddyber hun.

Annika synes, at det er svært at integrere sig fuldstændigt uden et dansk netværk. Men Annika har ikke lyst til at gå på kompromis med sit sprog eller sin baggrund.

“Jeg vil ikke have, at jeg eller andre grønlændere mister deres modersmål til dansk,” fortæller hun.

Et hul i danskernes viden

I Danmark er det ikke lovpligtigt, at der skal undervises om Grønland eller rigsfællesskabet generelt. Lærerne kan vælge at undervise i det, men det er ikke et krav. Mitdlarak Lennert fortæller, at man i Grønland lærer meget om Danmark i undervisningen, og at det bør gå begge veje.

“Vi skal kende hinanden for at have et stærkt fællesskab,” siger hun.

Det viser en undersøgelse af Epinion fra 2019 også. Den undersøgte unge danskeres viden om Grønland, og de vidste mest om grundlæggende fakta om Grønland, mens de vidste mindst om rigsfællesskabet og det moderne Grønland. Samtidig fandt man, at der var en tydelig sammenhæng mellem de unges vidensniveau og følelse af samhørighed med grønlændere.

Line Vikkelsø Slot tilføjer, at der er en generel uvidenhed om Grønland og rigsfællesskabet og en forventning om, at grønlandsk livsstil er meget anderledes end dansk livsstil.

“Hvis danske studerende havde en bedre forståelse af rigsfællesskabet, ville de sandsynligvis være mere åbne og nysgerrige overfor deres grønlandske medstuderende,” fortæller hun.

Henrik Rejnholt Andersen ser også, at uvidenhed er et af de steder, man skal sætte ind for at komme fordommene om grønlændere til livs. Han mener, at der skal gøres helt konkrete ting politisk.

“På studieture i gymnasiet tager man ofte sydpå, men i stedet kunne man tage nordpå og lære vores rigsfællesskab at kende. Derudover kunne man gøre det til obligatorisk undervisning i folkeskolen. Det ville udfylde noget af det hul, der er i danskernes viden om Grønland,” udtaler han.

Annika bruger selv sin kunst til at oplyse. For hende er den et talerør, der nedbryder fordomme om grønlandsk identitet. Kunsten er både for hende selv og andre, der udsættes for stereotyper:

“Så snart der sker ubelejligheder, kan jeg ikke lade være med at tænke, det er fordi, jeg er grønlandsk. Det vil jeg arbejde imod gennem kunsten,” siger hun.

Hun fortæller om en udstilling, hun lavede i sommer, hvor en blond Barbie-dukke er iklædt grønlandsk tøj. Kunstværket er baseret på en udtalelse fra en grønlandsk kvinde, som oplever at have flere muligheder end sine bekendte, fordi hun ikke har et grønlandsk navn eller udseende.

Annika fortæller, at hun altid forsøger at vise sin identitet og kultur til sine medstuderende, særligt ved at fortælle om grønlandske traditioner og livsstil gennem kunstopgaver.

“Jeg føler ikke, at jeg bør ændre min daglige adfærd. Jeg ønsker at ære min kultur og holde fast i den.” siger hun.