Guitarspil og gummistøvledans kickstartede børnenes festuge
Børneterapien gav de mindste deres egen fest midt i Festugen – fyldt med rasleæg, futtog og farverige vinger i luften

Lyden af tunge regndråber mod teltdugen overdøves af en symfoni af guitarspil og små farverige rasleæg i børnehænder. Lydniveauet minder mest af at om noget, man ellers kun oplever til en udsolgt Suspekt-koncert, men smilene på de små ansigter er ikke til at tage fejl af. Stemningen er lige dele kaotisk og forventningsfuld, da over 30 børn snart fylder det hvide telt med latter og hop.
Midt på gulvet sidder Cecilie Hansen i skrædderstilling. Hendes guitar hviler mod benene, mens blikket vandrer fra barn til barn. Ved siden af hende hopper Pernille Gysbæk i takt til musikken. Sammen er de dagens værter - Cecilie som musikterapeut og Pernille som fysioterapeut, begge fra Aarhus Kommunes Børneterapi. Netop her kombineres musik og bevægelse for at styrke børns motorik, sanser og sociale forståelse.
“Vi kan lide at hoppe, vi kan lide at vinke, vi kan lide at klappe,” synger børnene, mens Cecilie spiller. Stemmerne er usikre, og de drukner til tider i forældrenes mere gennemtrængende vokal.
Flere børn strømmer til i løbet af arrangementets første 15 minutter. Nogle kommer med deres forældre, andre med deres bedsteforældre og blandt disse dukker en børnehave og håndfuld pædagoger pludselig op. Det hvide festtelt i Byparken er efterhånden fuldt belagt af børnefødder i gummistøvler, der danser og sanser hen over det rustikke trægulv. Arrangementets popularitet afføder tydelig tilfredshed blandt de to arrangører, hver gang et nyt barn tilslutter sig festlighederne.
“Vi vil gerne forsøge at skærpe børnenes koncentration og opmærksomhed omkring det fællesskab, vi danner ved de her aktiviteter,” fortæller Pernille. Børneterapien blev oprettet i 2022 med fokus på at samle indsatser til børn med motoriske vanskeligheder og fysiske funktionsnedsættelser, og enheden består af ergo-, fysio- og musikterapeuter med speciale på børneområdet.
Selvom de to ildsjæle til dagligt forsøger at imødekomme børns særlige behov gennem målrettede forløb, handler dagens arrangement i højere grad om at skabe en festlig oplevelse for børnene - og samtidig give forældre et indblik i, hvordan musik og motorik kan gå hånd i hånd og styrke både krop, sanser og fællesskab. ”Når kroppen bevæger sig, fungerer musikken godt til at sætte struktur. Det giver en ramme for aktiviteten, ” tilføjer Cecilie.
Aktiviteterne skifter takt, og børnene kommer på verdensomspændende rejser med de to instruktører. Pernille har taget en lokomotivfører-hat på, og blokfløjten i hendes hånd giver signal til afgang. Hun fløjter højt, og et futtog af børn slynger sig gennem teltet, mens Cecilie med guitaren og den tilpassede sang dikterer tempoet: hurtigt, langsomt, på tæer eller i store skridt.
Kort efter udbryder Cecilie pludselig: “Nu skal vi ud og flyve,” og en dreng kigger fortvivlet op på sin mor, mens han med en røst i stemmen fortæller, at han ikke tør at flyve. Den naive strøtanke fra drengen glemmes dog hurtigt, da farvede silketørklæder deles rundt, og disse i børnehænder bliver forvandlet til flyvemaskinens vinger. De suser rundt, mens Cecilie med guitaren forsøger at styre både retning og rytme.
Blandt deltagerne er Ida Torp, der er kommet med sin femårige søn Elias. Hun kendte ikke til Børneterapien på forhånd, men blev nysgerrig på tilbuddet, da hun så programmet for Festugen. “Jeg er vild med det her tiltag. Min søn er virkelig i sit es, og jeg kan se, hvordan han glemmer alt om tid og sted, mens han fordyber sig i aktiviteterne,” siger hun og tilføjer, at hun især sætter pris på koblingen mellem musik og motorik.
Efter en times leg vender roen langsomt tilbage. Børn og voksne samles i rundkreds. “Farvel og tak for i dag, farvel min ven, vi ses jo igen,” synger de i kor, inden instrumenterne pakkes væk.
Så begynder det egentlige puslespil: jakker, sko og tasker, der ligger i en stor bunke, skal matches med rette ejer. Duften af rugbrød og leverpostej breder sig hurtigt i det fugtige telt, da børnehavebørnenes madpakker findes frem, og teltet glider fra fælles rytme til hverdag igen.