Gyldne skovstier og skjulte farer

Hver kurv fyldes med historier, smag og farer, mens skoven hvisker sine hemmelige regler til dem, der tør lytte.

I Danmark har vi ca. 3000 "storsvampe."
Offentliggjort

”Ét forkert valg kan ende fatalt. Først ubehag, kvalme og mavesmerter. Man kan tro, at man har influenza. Men især lever og nyrer vil langsomt blive skadet, og det kan føre til organsvigt og død.”

Det sker heldigvis sjældent. Og denne søndag emmer mere af liv end død.

Skovbunden er tør, men mossen er stadig fugtig. Man kan høre bølgerne bruse mod land for enden af skrænten. 

Grenene knækker under skosålerne på de mange fremmødte. De trasker forventningsfuldt rundt med blikkene rettet ned mellem de gyldenbrune blade, som stille blæser rundt oven på det mange tusind år gamle lerlag.

I dag er der ingen, der bliver dødeligt forgiftet. Nogle af de mest professionelle svampekendere i landet er nemlig til stede.

De kommer fra svampeforeningen, og de bestemmer svampearter med både syn, smag, lugt og lup ud fra de mange subtile kendetegn.

De fremmødte fik at vide at de skulle have hele svampen med ”roden” op. Det er vigtigt for artsbestemmelsen.

Normalt møder højst 50 mennesker op – i dag er tallet næsten det dobbelte.

”Vi plejer at være maksimum 50. Det er helt vildt, at der er kommet så mange. Det er måske endda for mange. 

Det er lidt nemmere at formidle noget viden effektivt, hvis man er lidt færre,” forklarer Erik Gaarmann, inden han bliver forstyrret med et ”kan man spise denne her?” igen.

Erik Gaarmann ser efter mikroskopiske kendetegn på en formodet slørhat

Erik har kun samlet svampe i 5 år. Alligevel er han formand for den østjyske afdeling af foreningen, hvis mindre mundrette fulde navn er Foreningen til Svampekundskabens Fremme. 

Et navn, som måske lød bedre i 1905, hvor foreningen blev grundlagt. Han blev inspireret af et par veninder, der samlede svampe. Han var med på et par ture, hvor de ingenting fandt.

”En dag fandt vi så, hvad vi troede var en Karl Johan. Det var så i stedet en Galde-rørhat. Den smager, som navnet antyder, helt forfærdeligt. Den fejl laver man kun en gang.”

”Det skulle være løgn, tænkte jeg. Og så begyndte min interessere for svampene, og jeg begyndte at lære en masse. Jeg er nok typen, der går all-in, når jeg gør noget.”

Her ses blandt andet Rød Fluesvamp, Parasolhat og Kugleknoldet Fluesvamp. Tryk på pilen for at se flere billeder
Kæmpe Støvbold ses her til venstre i billedet
Yunbo Li (yderst til højre) og hans landsmænd
De fremmødte studerede alt fra Karl Johan til østershatte
Erik artsbestemmer slørhatte
Det er vigtigt at være 100 procent sikker på, hvilken svamp man har fundet, før man smider den i gryden.
Ras Sønderskov Lykke og hans forældre var nysgerrige på skovbundens skatte
De helt unge var også nysgerrige

En Facebook-gruppe for kinesere i Aarhus har også lokket mange af dagens deltagere ud i skoven. Her blev der delt et opslag om den guidede svampetur, og det fik 30-40 kinesere op af sengen og ned til Marselisborgskoven.

Blandt dem er Yunbo Li på 33, som til daglig arbejder hos Vestas.

”One of my friends served me some food with mushrooms that she had harvested herself. That made me interested in knowing more and maybe collect some myself.”

Ikke alle er dog kommet af nysgerrighed. 14-årige Ras Sønderskov Lykke vidste ikke, hvad han ellers skulle lave. Han er mere interesseret i en motorcykel på parkeringspladsen:

”Motter og fatter spurgte, om jeg ville med, og så tænkte jeg, hvorfor ikke,” siger Ras med tyk skanderborgsk dialekt.

Tilbage i det stråtækte hus ved Blommehaven Camping står Poul Erik Brandt på 83 og sælger bøger og svampeknive. Han er bestyrer i afdelingens forlag.

”Jeg overtog posten fra min kone, da hun døde i 2007.

Politikens Svampebog er en af de mest populære og anvendte i landet. Den dækker over 230 forskellige svampe med detaljerede beskrivelser og billeder.

Allerede før dagens første guidede tur er knivene udsolgt. Selvom han i dag agerer boghandler og dermed ikke er med ude i felten, tager han på trods af alderen stadig på svampeture hjemme i Tilst.

”Min yndlingssvamp er Almindelig Kantarel. Det er den, der absolut smager bedst, og det er jo også den, de fleste går efter,” siger Poul Erik, inden han hviskende afslører, at der jo egentlig kun er 5-10 svampe, der smager godt i hans øjne.

”Svampe er jo en del af alt. Vores samfund er bygget op på svampe. Man bruger dem i mad, øl, medicin og mange andre steder.

 De er spændene, fordi de kan bruges til fantastiske ting, men samtidig kan slå dig ihjel. Kontrasten er fascinerende.”

Poul Erik er manden bag citatet i starten af denne historie. Og ligesom han har ret i, at vi ikke ville have en kold Tuborg Classic eller penicillin uden svampe, har han også ret i, at Grøn Fluesvamp kan give en forfærdelig død.

Grøn Fluesvamp. Arkivfoto

Han fortæller om forskning, som peger på, at 90-95% af dødsfald i forbindelse med svampeindtag er fra svampe med amatoxiner, herunder den grønne fluesvamp.

”I Østasien dyrker man mange af sådan nogle posesvampe, som kan ligne Grøn Fluesvamp rigtig meget. Derfor er det også tit østasiater, som kommer galt afsted med svampe i Danmark.”

Der var medbragt poser, kurve, spande og ja – pokéballs

Solen hænger lavt over skovens stier, og dagens guidede tur nærmer sig slutningen. Kurvene er fyldt med kantareller, rørhatte og andre sikre fund, mens den farlige Grøn Fluesvamp ligger uantastet tilbage i mosset.

Deltagerne pakker stille sammen, med nye erfaringer og historier at tage med hjem.

Svampe er mere end blot mad eller gift – de er naturens små mysterier, der kræver respekt, tålmodighed og viden. 

Som Poul Erik Brandt siger, kan de både bygge og ødelægge, give liv og tage det. Og måske netop derfor går svampeplukningens fascination aldrig helt væk: 

Hver tur i skoven er en balance mellem nysgerrighed og forsigtighed, mellem eventyr og risiko.

I dag endte det godt. Men én ting er sikkert: det kræver mere end held at kende forskel på, hvad der smager himmelsk, og hvad der kan slå ihjel.

Powered by Labrador CMS