Halvdelen af sagerne om tabt arbejdsfortjeneste skulle være omgjort: "Vi er hverken blevet set, hørt eller forstået"
Kommuner landet over træffer forkerte afgørelser i sager om tabt arbejdsfortjeneste. 48 pct. af de sager, der ikke bliver påklaget til Ankestyrelsen, ville være blevet omgjort, hvis sagerne var anket, viser en rapport fra Ankestyrelsen. Det er et problem for forældre, hvis indkomst helt eller delvist bortfalder, når de ikke kan passe deres arbejde.
Pernille Møller Andersen sætter velcroen på det laminerede skema, hvor der står godmorgen-tid.
Skemaet er lavet til hendes treårige søn Hugo, der er født for tidligt. Hverdagen er bygget op omkring faste rammer og rutiner, der hjælper ham gennem dagen.
Siden Hugo var 10 måneder gammel, har Pernille været bekymret for, om han kan gå i dagtilbud på samme vilkår som andre børn.
Det kan han ikke, fortæller hun.
Da Hugo startede i vuggestue, begyndte Pernille derfor at undersøge mulighederne for at få tabt arbejdsfortjeneste. Et fuldtidsjob harmonerede ikke med Hugos behov.
Det startede med en sygemelding fra sit arbejde, men Pernille endte senere med at sige op.
Den første ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste til Hjørring Kommune blev afslået i 2024.
"Vi er hverken blevet set, hørt eller forstået. Jeg var rigtigt presset i den tid, og kom også til at reagere kraftigt på det," fortæller hun.
Næsten halvdelen af sagerne kunne være omgjort
Pernilles oplevelse er langt fra enestående.
Handicapsagsbarometret fra 2025 er en rapport fra Ankestyrelsen, der viser, at 48 procent af sagerne om tabt arbejdsfortjeneste ville være blevet hjemvist, ændret eller ophævet og dermed gjort om, hvis sagen havde været behandlet som en klagesag.
"Kommunen sparer penge i de forkerte afgørelser. Der er nogle borgere, der ikke har fået de ydelser, de har krav på, og dermed har kommunen sparet pengene,” siger John Klausen, ekspert i socialret ved Aalborg Universitet.
Den primære årsag til omgørelserne er retlige mangler i sagsbehandlingen. Retlige mangler dækker blandt andet over utilstrækkelig sagsoplysning og begrundelsesmangel.
Resultatet bygger på en gennemgang af 385 tilfældigt udvalgte sager fra alle landets kommuner, hvor borgerne har fået afslag. Sagerne i rapporten har ikke været påklaget til Ankestyrelsen.
"Det er ikke bare et alvorligt, men et meget alvorligt problem, at halvdelen af sagerne er behæftet med så væsentlige sagsbehandlingsfejl, at de faktisk ville være ugyldige, hvis de var påklaget til Ankestyrelsen," fortæller John Klausen.
Et stigende problem
"Tabt arbejdsfortjeneste er helt afgørende for forældre, hvor det er nødvendigt at barnet bliver passet hjemme. Det kan pludseligt være, at en lønindtægt helt eller delvist falder bort," siger John Klausen.
I 2023 modtog 16.712 borgere tabt arbejdsfortjeneste. Det er en stigning på næsten 25 procent siden 2014.
I 2024 udbetalte kommunerne lige under 2,5 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Det er én milliard mere end i 2019, viser tal fra Danmarks Statistik.
Et afslag blev til to
Pernille Møller Andersen søgte igen om tabt arbejdsfortjeneste i april 2025.
Også denne gang fik hun afslag.
Hun undrede sig over begrundelsen, og kritiserer Hjørring Kommunes vurdering af sagen.
Pernille mener ikke, at kommunen har lagt tilstrækkelig vægt på familiens egne beskrivelser af Hugos behov, og at der bliver set bort fra en læges anbefaling om hjemmepasning.
Kommunen skriver i afgørelsen:
"Ifølge PPR-psykolog, dagplejens teamleder og præmaturvejleder vurderes det, at Hugo kan profitere af pædagogisk støtte og struktur."
Det fremgår samtidig af afgørelsen, at en læge anbefaler hjemmepasning. Hjørring Kommunes samlede vurdering har dog været, at Hugo kan indgå i et dagtilbud.
Det er hårdt og opslidende, men jeg tænker, at det er ret og rimeligt. Det skal kunne tildeles, når behovet er der. Jeg vil have afprøvet de klagemuligheder der er.
Pernille har flere gange forsøgt at forklare, at Hugo reagerer på at blive overstimuleret, når han kommer hjem fra institution.
Efter en klage og genvurdering fastholdt Hjørring Kommune afslaget.
Sagen er nu sendt videre til Ankestyrelsen, hvor familien fortsat afventer en afgørelse.
Ekspert ser mangler i sagen
Vi har fået adgang til sagen, afgørelserne og de faglige vurderinger af Hugo, som Pernille mener, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har lagt vægt på.
Vi kan bekræfte, at Hjørring Kommune over to omgange har givet afslag på tabt arbejdsfortjeneste, og at der i sagen indgår vurderinger, som peger på behov for hjemmepasning.
John Klausen har gennemgået dele af sagsmaterialet.
Han vurderer, at der er flere forhold i sagen, som fremstår mangelfulde. Sagen er omfattende, og han har derfor ikke haft mulighed for at gennemgå alle sagsakter.
Fejlene går igen i klagesagerne
Problemerne viser sig ikke kun i de sager, der aldrig bliver påklaget.
I 2025 behandlede Ankestyrelsen 1106 sager om tabt arbejdsfortjeneste, der blev anket. Her blev 58,7 procent af afgørelserne omgjort.
Siden 2022 har omgørelsesprocenten ligget på omkring 50 procent. En omgørelse betyder ikke nødvendigvis, at sagen vil få et andet udfald, men at afgørelsen er truffet på et forkert grundlag.
Kommunalt ansvar
"Jeg tør på ingen måde påstå, at kommuner bevidst træffer mangelfulde afgørelser. Det ville være en grov tilsidesættelse af lovgivningen. Modsat ser det heller ikke ud som om, at der bliver gjort noget for at nedbringe antallet af fejl," siger John Klausen.
Det samme mønster viser sig i de sager, som aldrig bliver anket, viser Handicapsagsbarometret.
"Det tyder på, at der er ganske alvorlige problemer med sagsbehandlingen. Det er et paradoksalt problem, når kommunen sparer penge på at lave fejl,” fortæller John Klausen.
Ifølge ham er der ingen tvivl om, at ansvaret ligger hos kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner.
Komplekse regler
Foreholdt kritikken skriver kontorchef Janet Samuel fra Kommunernes Landsforening:
"Kommunerne har et stort fokus på at behandle sagerne hurtigt og korrekt. Og de har løbende prioriteret ekstra ressourcer og medarbejdere til området.
For vi ved, at det har stor betydning for familierne. Det er vigtigt at sige, at de her sager er meget komplekse. Reglerne på området er svære at arbejde med, dokumentationskravene er tårnhøje, og barnets situation kan løbende ændre sig."
Yderligere skriver Janet Samuel, at reglerne på området skal forenkles, men kommer ikke med konkrete forslag.
Et afslag rammer hele familien
Afslagene og de lange sagsbehandlingstider kan få konsekvenser for familier, der i forvejen befinder sig i en presset situation.
For Pernille og hendes familie har kampen om tabt arbejdsfortjeneste sat tydelige spor.
"Det har jo selvfølgelig påvirket os rigtig meget. Da vi ikke har fået tildelt tabt arbejdsfortjeneste, betyder det, at min mand arbejder rigtig meget, og der er et stort afsavn fra vores søn."
Der er god grund til at klage
John Klausen opfordrer forældre til at bruge klagemulighederne, hvis de får afslag.
Han peger samtidig på, at lange sagsbehandlingstider kan være med til at få familier til at opgive undervejs.
"Med de tal, der bliver afdækket i Handicapsagsbarometret fra Ankestyrelsen, er der god grund til at klage. Der er så mange fejl på det her område."
I 48 procent af sagerne i Handicapsagsbarometret var sagsbehandlingsfristen overskredet.
Ifølge John Klausen er problemet svært at løse, men han ser en mulig vej frem.
"Så vidt jeg kan se, er der kun ét virkemiddel tilbage: at det får økonomiske konsekvenser for kommunerne at træffe afgørelser, der enten er direkte forkerte, eller med så væsentlige retlige mangler, at de er ugyldige."
Trivsel kan ikke vejes op i penge
Pernille Møller Andersen understreger, at familien kommer til at tage opgaven i egen hånd, hvis afgørelsen bliver fastholdt.
”Lige nu giver vi 2.000 kr. for en dagplejeplads, og en privatpasser vil koste det tredobbelte, men for os skal Hugos trivsel ikke vejes op i penge”
Vi har forsøgt at få Hjørring Kommune til at forholde sig til kritikken i sagen. Kommunen er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
