Halvdelen af unge er bekymrede for drugging – kan nattelivet gøres trygt igen?
Næsten halvdelen af unge bekymrer sig om drugging i nattelivet. Men hvad gør bekymringen ved nattelivet, og hvordan kan den mindskes?
Julie Strange Andersen troede, hun skulle have en sjov aften i København. Men efter et par glas champagne mistede hun kontrollen over sin krop. Hun vågnede bøjet over sig selv i et tog. Julie var blevet drugget med ketamin.
45,5 procent af unge mellem 16 og 35 år bekymrer sig for at ende ligesom Julie. Det viser en tryghedsundersøgelse fra Maj 2025, udarbejdet af Analyseinstituttet Voxmeter i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.
Hvor stort er problemet?
Julie blev drugget med ketamin, som er et stof, der kan give lammelse og bevidsthedstab. Men det mest brugte stof er GHB, fortæller Henrik Vigh, der er professor ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet og forsker i fænomenet.
GHB er en billig væske, der kan hældes i drinks uden at blive opdaget. Når man indtager det, nedbryder kroppen det, hvilket resulterer i en voldsom rus, hvor folk bliver meget bevidsthedspåvirket.
Selvom det lyder skræmmende, er det dog relativt sjældent at folk bliver drugget i forhold til hvad mange unge tror.
Lidt over tre procent af de unge har oplevet drugging selv. Samtidig er andelen af unge mellem 16 og 35 år, der forestiller sig, at mange udsættes for drugging 40 procent. Det fremgår af tryghedsundersøgelsen fra Voxmeter og det Kriminalpræventive Råd.
Bekymringen ændrer unges adfærd
Bekymringen for drugging ændrer, hvordan unge går i byen. Ifølge Henrik Vigh betyder det, at de unge ændrer adfærdsmønstre og får nogle undvigelses- eller sikkerhedsstrategier.
“Man drikker ikke noget uden at se, hvad det er, uden at kunne se, hvordan det blev lavet, eller uden at det er åbnet foran en,” siger han.
Han mener, at bare bevidstheden om, at man kan blive drugget giver en grad af usikkerhed uafhængigt af, hvor meget det sker i virkeligheden.
"Jeg fik lidt noi på"
Julie er en af de mange, der bekymrer sig om drugging, hvis hun tager i byen, og synes egentlig ikke, det er særlig rart, at få tilbudt en drink af en fremmed.
“Her for nylig var jeg ude med min veninde, som fik en flaske fra en fremmed mand. Så tog vi lige et par tårer. Det var faktisk ikke så fedt og jeg fik lidt noi på.”
Hvad kan man så gøre ved den bekymring som så mange går rundt med, når de er ude i nattelivet?
Safe House og drinkslåg
I Aalborg har man oprettet et Safe House – et sikkert rum for unge, der føler sig utrygge eller har mistanke om drugging.
Henrik Vigh, der forsker i drugging ved Københavns Universitet, mener at ideen bør udbredes, men peger på, at det kræver ressourcer.
“Safehouse-ideen synes jeg faktisk er udemærket. Dog er Aalborgs byliv ret koncentreret, så det ville være lidt dyrere andre steder,” forklarer han.
“Der er mange forskellige tiltag, som alle sammen kræver tid og ressourcer,” siger Vigh og peger på at oplysning og kommunikation om problemet kan fjerne nogle af bekymringerne.
Andre tiltag er drinkslåg og testkits, til at tjekke sin drink for spcifikke stoffer. De er dog ikke effektive nok til at være særligt udbredt endnu, ifølge Vigh.
Bare nogle historier
Selvom Julie godt ved, at tilfælde af drugging er relativt sjældent, sidder bekymringerne dog stadigvæk i hende.
“Man tænker ikke det vil ske for en selv. Det er jo altid bare nogle historier man hører om nogen det er sket for. Det kan jo rent faktisk godt ske for en selv og det tror jeg bekymrer mig lidt.”