”Han er jo et ikon” - En talk om en bøsses bøsseplade

Torsdag den 25. september 2025

Den gamle by er næsten tom på trods af en varm solskinsdag, der næsten kunne forveksles med en sommerdag. Det er dog slut september, og varmen befinder sig kun midt i en solstråle. Det eneste man hører, er en medarbejder der går rundt og spørger folk, om de er danskere, og om de ikke vil ind og se et miniforedrag med musikeren Bent Jacobsen på Bent J.

Inde på genopførelsen af den legendariske jazzbar Bent J, sidder musiker, skuespiller og mest kendetegne bøsseaktivist nemlig Bent Jacobsen og blive interviewet af Chtrine Errboe. Ja ”hahah hvor er det skægt med Bent Jacbosen på Bent J”, og det er også hele gimicken omkring det, fortæller Jesper Fredslund fra KulturSamler, der medskyldig i, at Bent Jacobsen sidder der. Den egentlige grund til Bent sidder der, og skal holde et større foredrag senere i Helsingør Teateret, er fordi hans plade fra 1975 ”Bøsse” fylder 50 år, og derfor har Jesper Frydslund, Bent og andre besluttet at pladen skal genoptrykkes, samt skal en bog udgives.

”Det er jo nostalgisk og sjovt at høre”, fortæller Kurt Simonsen, en ældre herre som er troppet op på Bent J. Kurt kom for 50 år siden i miljøer og kollektiver, hvor der skulle være plads til at være homoseksuel og en tøsedreng, og derfor husker han tydeligt, da pladen bøsse kom.

Seancen på Bent J er kort og intimt, og skal jo egentlig bare fungere som en kickstarter til senere på Helsingør teateret, hvorfor man godt kan blive nervøs for, om det bliver ligesom inde på Bent J. Et par gråhåret nisser der kommet for at mindes gamle dage, og dermed en historisk bøsseaktivist der taler til en tom sal om en stadig aktuel sag.

Den tanke kan dog pakkes fuldstændig sammen, da Bent til store klapsalver går i gang klokken 19 på det smukke, hyggelige og gamle Helsingør teater. Salen er pænt fyldt ud med unge såvel som gamle, der alle sidder på træbænkene på det gammeldags skrå teater gulv ned mod scenen.

Først tager Bent publikum igennem bøssernes historie i det 20 århundrede, for at sætte scenen til da han i 1973 starter på at lave pladen Bøsse sammen med nogle at de mest toneangivne musikere fra den tid bl.a trommeslager Kasper Winding.

Vi hører f.eks. hvordan, bøsser i starten af det 20 århundrede priste, da homoseksualitet blev betegnet som en psykisk lidelse af sundhedsstyrelsen, fordi det før ganske enkelt var ulovligt at være homoseksuel. Så et bedre alternativ var det altså, at det nu var en psykisk lidelse, man ikke kunne blive retsforfulgt for. 

Bent tager os igennem Bøssernes Befrielsesfronts (BBF) historie og hans egen involvering i den. I BBF tog de ordet bøsse til sig, som dengang i 60’erne og 70’erne blev set som noget af det grimmeste, man kunne sige. ”For hvis vi selv kaldte os det grimmeste, hvordan vil de så svine os til?”, siger Bent, til et publikum der nikker bekræftende.

Hele tiden tilføjer han personlige anekdoter, hvormed det bliver tydeligt for publikum, hvad fanden man faktisk gik igennem som bøsse på den tid. Bent fandt ud af, han var bøsse som 10-årig, da en soldat, i den gård han boede i på Nørrebro, forklarede de mange børn der kom på besøg for at se TV, som kun han havde i gården, at han engang blev passet op af en bøsse ved et offentligt toilet og selvfølgelig slog ham ned med det samme. ”Der tænkte jeg: Gud… jeg kan jo også godt lide mænd”, fortæller en smilende Bent på 74 år.

Pladen Bøsse, der jo blev udgivet et tidspunkt, hvor det ifølge sundhedsstyrelsen var en psykisk lidelse at være bøsse. Med to mænd der nøgne kysser på coveret, sange som bøssebarens dronning og pædofili-blues, som relaterer sig til, at homoseksuelles lavalder, så anderledes ud en heteroseksuelles, hører man hvordan, pladen blev anmelderrost, men stort set ingen turde købe den. Mere og mere går det op for salen, at Bent altså ikke er en hvem som helst aktivist, og på trods af grin, hersker der en alvorlig stemning men stor værdsættelse for, at Bent står og deler ud af sin historie.

Publikum er med hele vejen, og hver gang Bent bryder ud i en sang som f.eks. BBF’s kampsang (som Bent selvfølgelig har skrevet), forsøger publikum at synge med: ”Kom nu alle kammerater vi skal ud og slås. Vi vil være tøsedrenge. Vi har ingen skydevåben kun kys”.

Det er som om salen sidder med en kollektiv sten om hjertet, da Bent fortæller om Aids-epidemien op igennem 80’erne og 90’erne, også fordi man ved, at mange af de ældre som sidder iblandt, også har mistet venner og bekendte ligesom Bent. En iblandt publikum påpeger også, at det har betydet mangel på homoseksuelle fra en bestemt generation til at tage imod opdrage og lære fra sig til en ny generation af stigmatiseret unge homoseksuelle.

Blandt tilskuerrækkerne konstaterer Isak Møller til sig selv og sin sidemakker med øjne fikseret på Bent på scenen, ”Han er jo et ikon”.

Isak er 34 år, en del af queer miljøet og engageret i queeraktivisme. Isak fortæller, at queer historie systematisk er blevet fjernet, og tit er det svært at se, hvor man skal gå hen og få hjælp, når man ikke hører til i det normative Danmark. Meget queerkultur præsenteres tit som værende et nyt fænomen i medierne, hvorfor det er så vigtigt, at man lærer personer som Bendt og hans arbejde og kamp at kende, forklarer Isak.

Da Bent afslutter foredraget og den efterfølgende spørgerunde, hvor han tager imod spørgsmål fra publikum, bliver der fra scenen konstateret at ”kampen fortsætter” til stor jubel, hvorefter Bent bevæger sig ud i foyeren for at signere bøger, plader og snakke med folk. Et tilbud mange takker ja til, inden de smutter hjem.