Har du tænkt over, hvad der sker med dine kære på plejehjemmet, hvis krisen rammer?

Forestil dig at krisen rammer. Strømmen går i store dele af Aarhus, og du må i kælderen efter lommelygten og de varme tæpper. Men hvad gør plejehjemmet, hvis strømmen til iltmaskinen pludselig går? “Om det er strømsvigt eller krig, så skal vi øve de scenarier. Vi skal opruste os til at kunne hjælpe borgerne, eller flytte dem hen hvor de kan få hjælp”, siger Ronni Hoffmann, der er leder på Plejehjemmet Søholm.

Han er ansvarshavende på stedet, og er manden der sætter gang i nødberedskabet, hvis det bliver nødvendigt. I sådan en situation ringer Ronni opad i systemet. 

“Der er rigtig mange gode kræfter i vores krisestab. Det er vores direktør, vores rådmand og vores forvaltningschef. De sørger for at koordinere og sende hjælp ud”, fortæller han. 

Uvished blandt ansatte 

I efteråret 2025 viste en undersøgelse fra fagforbundet FOA, at ansatte på landets plejehjem ikke var trygge ved at tackle krisesituationer som strømsvigt og forsyningsnedbrud.

 64 procent af de ansatte på plejehjemmene vidste på daværende tidspunkt ikke, hvad de skulle gøre, hvis strømmen til livsvigtige elektroniske hjælpemidler svigtede.

Til sammenligning vidste over 90 procent, hvad de skulle gøre, hvis der opstår brand.

Desuden havde kun hver fjerde medarbejder, en fornemmelse af at ledelsen på plejecentret havde helt styr på nødberedskabet. Undersøgelsen er lavet på baggrund af svar fra 1.406 ansatte i ældreplejen. 

Nye anbefalinger 

Kort tid efter at FOAs undersøgelse udkom, stod anbefalingerne til kommuners og regioners beredskabsplanlægning for sårbare borgere klar. 

Ordene fra Styrelsen for Samfundssikkerhed lyder blandt andet på, at kommunerne skal opdatere deres beredskabsplaner, så de med sikkerhed kan holde livsvigtige hjælpemidler kørende i minimum 3 døgn. Og de anbefaler, at kommunerne går i dialog med private virksomheder om beredskabsaftaler og sikring af forsyninger i tilfælde af krisesituationer.

Fire beredskabsplejehjem står klar 

I Aarhus kommune har anbefalingerne sat gang i en række tiltag, der netop skal sikre, at der er en plan for håndteringen af plejehjemsbeboerne, hvis krisen rammer.

I efteråret 2025 blev fire plejehjem i Aarhus kommune udnævnt til beredskabsplejehjem. Deres opgave er at tage imod beboere fra kommunes 49 andre plejehjem i tilfælde af en akut krise som f.eks. strømsvigt. Hver af de fire nødberedskabsplejehjem er dækket ind med en af kommunens fire indkøbte mobile nødgeneratorer.

Men hvordan kan fire plejehjem have kapacitet til at evakuere beboere fra 49 andre plejehjem i kommunen? 

“Alle vores andre plejehjem skal forsynes med strøm fra nødgeneratorer, der bliver leveret fra virksomhedsberedskabet”, forklarer Lone Kibsgaard, der er beredskabskonsulent i sundhed og omsorg ved Aarhus Kommune. 

Men selvom tiltroen til virksomhedsberedskabet er stor, skal der stadig tages forbehold. 

“Der kommer til at gå nogle timer fra strømmen går, til der kan komme en generator”, siger hun. 

Det er derfor stadig vigtigt, at plejehjemmene kan klare sig, indtil der kommer hjælp udefra. Det betyder, som for resten af landets borgere, at de skal kunne forsyne sig selv med mad, vand og nødstrøm til kritiske hjælpemidler i tre døgn. 

Det er altså ikke alle beboere fra de 49 plejehjem, som det er nødvendigt at flytte til et beredskabsplejehjem. Der er kun tale om de allermest sårbare borgere.

Hvis krisen rammer 

Hvert plejehjem skal have sin egen individuelle beredskabsplan.

Det er den helt lokale plan, der oplyser hvor plejehjemmets nødstrømstik er placeret, og hvor man finder beredskabskasserne på hver enkelt plejehjem. 

Men hvordan sikrer man så, at planerne også fungerer, når det virkelig gælder? 

Man opstiller et lignende scenarie.

Øvelse gør mester 

Tilbage i januar blev den første beredskabsøvelse afholdt, hvor fem figuranter blev flyttet fra plejehjemmet Søholm til beredskabsplejehjemmet Vikærgaarden. Øvelsen var en såkaldt fuldskalaøvelse, der skulle teste beredskabsplanerne af i tilfælde af strømsvigt. Ifølge Lone Kibsgaard arbejdes der hen imod endnu en øvelse til oktober, denne gang med tre beredskabsplejehjem og evakuering fra tre af de resterende plejehjem. 

Rikke Hoffmann er en af de medarbejdere på Søholm, som har deltaget i øvelsen. Hun fremhæver, at det er til stor gavn at få lov til at “lege” et krisescenarie igennem.

“Heldigvis var det jo ikke en rigtig nødsituation. Man kunne få lov til at undre sig og sige, ‘jeg forstår faktisk ikke helt præcist det her’, fortæller Rikke Hoffmann. 

Rikke Hoffmann har været plejehjems-sygeplejerske i 10 år, men nødberedskabet er stadig nyt for hende. 

“Jeg har oplevet og set meget, men jo ikke stået i en situation, hvor strømmen går”, siger Rikke, som har særligt fokus på selve sygeplejen. 

“Hvis der er en, som skal have ilt, så er det noget af det første, vi skal have op at køre”, siger Rikke Hoffmann. 

Og overordnet føler hun sig også godt rustet. 

“Jeg føler, jeg har en grundviden”, siger Rikke, der heller ikke tvivler på hendes kollegaer. “Vi er mange garvede, og vi har vores faglige styrke”. 

Rikke Hoffmann vil dog ikke tøve med at kontakte plejehjemsleder, Ronni Hoffmann, som den første, hvis det brænder på. 

Men er det nok at øve fiktive scenarier? Er plejehjemmet Søholm klar, hvis det bliver alvor? 

“Det er man helt klar til”, siger Ronni Hoffmann, hvorefter han fra hoften udfolder kommandoveje, øvelsesteknikker og strategier. 

Vi har kontaktet FOA for at høre, om de nye tiltag har betydet noget for trygheden hos de ansatte i ældreplejen, men der foreligger endnu ikke en ny undersøgelse. 

Link til FOAs rapport: file:///Users/rune/Downloads/Beredskab%20i%20%C3%A6ldreplejen%20pdf.pdf