Her handler det ikke kun om tonerne - men om tonen mellem os
Med fællessang, fortællinger og fællesskab bringer Aarhus Synger Sammen mennesker tættere på hinanden. Bag initiativet står garvede kræfter med rødder i højskoleverdenen.
”Aftenens første årstidssang er nummer 355, Septembers himmel er så blå,” lyder det fra Louis Mogensen. Med lynets hast tilstøder Steffen Jonassen: ”Og fuld af droner”. En rungende latter skyller gennem forsamlingen.
De første toner bliver slået an på klaveret, og et broget klangbillede fylder det beton-klædte auditorie i Kulturhus Bunkeren.
På en barstol længst til venstre sidder Louis Mogensen med guitaren på skødet, mens han lader sig opsluge af deltagerne foran ham. Ved siden af ham klimprer Steffen Jonassen på klaveret og længst væk, tættest på udgangen, sidder Jesper Moesbøl i ’scenens’ lænestol og nyder et glas rødvin. Der er ikke skyggen af kondens på den halvtomme vinflaske, som står på bordet foran ham, så den har nok været åben et stykke tid.
Aftenens første klapsalve lyder da sangen går på hæld. Sammen med sine to spillekammerater danner Louis Mogensen trioen, som både står bag- og spiller op til initiativet Aarhus Synger Sammen. Et fællessangsarrangement, som afholdes en vilkårlig torsdag hver måned. Inden sangen bryder løs, er der mulighed for fællesspisning, som serveres af Øens Madhus.
Fællessang med vokseværk
Aarhus Synger Sammen blev afviklet for første gang den 2. december 2021 med cirka 40 deltagende sangstemmer. Sidenhen er interessen kun vokset takt for takt.
”Det er vokset stille og roligt – eller jeg ved ikke om man kan sige stille og roligt. Nu er der jo udsolgt med 155 billetter her til aften. Der er vist også udsolgt til næste gang."
Selv efter 30 år som højskolelærer- og forstander, lå det aldrig i kortene, at det var musik og fællessang, der skulle fylde for Louis Mogensen i dag.
”I virkeligheden er der egentlig meget mere idrætsmand end musikmand i mig. Da jeg stoppede som højskolelærer, bød chancen sig tilfældigvis for at lave maratonsang med 2 tidligere kollegaer."
Med afsæt i inspiration fra Philip Faber og den voluminøse interesse for den årlige maratonssangdag, slog ideen om fællessang for alvor an. Oftere fællessang.
”Vi ville gerne skabe noget, der var lidt anderledes, og som ikke kun skete årligt. Det er også derfor, vi gør noget ud af at introducere sangene med et musikalsk, kulturelt og samfundsmæssigt motiv.”
Jesper Moesbøl, der deler klaveret med Steffen Jonassen, er tidligere redaktør for Sanghåndbogen, hvor man kan læse baggrundshistorierne for sangene og melodierne i højskolesangbogen.
”Vi forsøger at blande den mere seriøse tilgang til sangene med den lidt mere pjattede og hyggelig jargon. På den måde bliver stemningen sådan helt løssluppen," fortæller Louis Mogensen.
Smagen af fællesskab
Pestomarineret kylling, stegte kartofler og salat sætter rammen for arrangementets første fremmødte. De hvide gardiner, som pryder betonmurene, skaber en bekvem atmosfære for de 40 spisende sangere. Førstegangsdeltagende, Jens Aamand, tager en tår af sin rødvin. Hustruen og han er taget afsted efter varme anbefalinger fra bekendte i den lokale tennisklub i Skanderborg.
”Her er utrolig hyggeligt og uformelt, hvilket jeg godt kan lide.”
Ved det tilstødende bord sidder 4 ældre kvinder. Tallerknerne er efterhånden ved at være tomme. Den ene kvinde bladrer i lommekalenderen, mens en anden tjekker efter på telefonen.
”Vi er fire kvinder, som prioriterer at komme sammen, og har gjort det i flere år. Det er glæden ved at synge, og det sammenhold man mærker. Jeg er alene, så det er rart at komme lidt ud af huset og se nogle mennesker,” fortæller Birgit Svenningsen med et smil.
Uret slår snart fællessang, og de fleste har bevæget sig ind i auditoriet ved siden af. Fællessangen starter med et par årstidssange efterfulgt af månedens temasang. Udførligt giver Jesper Moesbøl auditoriet et klart billede af, hvilke tanker, der ligger bag denne sang. De gæve sangere lytter med nikkende hoveder, og det er tydeligt at mærke interessen for det musikalske og kulturelle korpus.
Efterfølgende synges de sange, som knyttes til aftenens tema. Denne aftens tema er Otto Brandenburg. Louis Mogensen indleder den første sang med et spørgsmål til salen: ”Hvor mange film tror I egentlig, han har medvirket i?”. En kvinde midt i salen udbryder straks:
”Jeg har indspillet en film med ham”, hvortil hun hurtigt tilføjer: ”Jeg var statist”. Salen griner trommende. Steffen Jonassen har byttet plads med Jesper Moesbøl, og har nu sat sig bag trommesættet.
”Har vi et godt tempo til denne, Steffen?”, spørger Jesper Moesbøl bag klaveret.
En del af noget større
Flere af deltagerne kommer for det sociale fællesskab. Vibeke Jensen, der deltager for fjerde gang, understreger at det er et fællesskab, som i dén grad skaber værdi i hverdagen.
”Det er et dejligt pusterum efter en hel arbejdsdag, da man bliver fyldt med energi på en let måde. Der kommer ene glade mennesker. Man føler sig som en del af noget større, og det rører noget i én.”
Louis Mogensen genkender præcis samme følelse:
”Sådan har jeg det også. Man er en del af noget vigtigt. Det er en anden form for samhørighed end at tage ind at se en fodboldkamp med AGF.”
Efter det planlagte program er der indlagt en kort kaffepause. Herefter starter ønskekoncerten, hvor de deltagende har mulighed for at ønske sange fra højskolesangbogen. Aftenen afsluttes med en aftensang fra bogen, og ønsket lander på Du som har tændt millioner af stjerner.
