Hjemløsereformen udfordres i mødet med virkeligheden
Kun hver tredje borger i hjemløshed er skrevet op til en bolig, selvom hjemløsereformen fra 2023 blev vedtaget med en målsætning om at udbrede Housing First-tilgangen. Årsagen skal findes i manglen på antallet af billige boliger, som siden 2021 er styrtdykket.
Housing First.
Sådan lyder grundprincippet i hjemløsereformen, der blev vedtaget i maj 2023.
Tanken er enkel: Først skal de hjemløse have et tag over hovedet og derefter kan de få hjælp til sociale udfordringer.
Men virkeligheden er langt fra så enkel.
Tal fra Kommunernes Landsforenings (KL) Magasin Momentum viser, at antallet af almene familieboliger med en husleje på maksimalt 3500 er blevet halveret i perioden fra 2021 til 2024.
Og det er netop disse boliger, der ifølge hjemløsereformen, skal huse personer i hjemløshed.
Kun hver tredje hjemløs er skrevet op til en bolig
Faldet i antallet af de almene familieboliger betyder, at kommunerne udfordres i at leve op til Housing First- tilgangen.
Tal fra VIVE viser, at det kun er hver tredje borger i hjemløshed, der overhovedet er skrevet op til en bolig.
”Set i lyset af, at en boligløsning kombineret med specialiseret social støtte udgør hovedelementerne i en indsats ud fra Housing First-tilgangen, der er det bærende princip i hjemløshedsindsatsen i Danmark, så er det en forholdsvis lav andel, der er skrevet op til en bolig,” vurderer Lars Benjaminsen, seniorforsker hos VIVE.
Han peger på, at udfordringen viser behovet for, at samfundet ikke kun fokuserer på den enkelte hjemløse, men også på de strukturelle barrierer. Det handler både om at sikre adgang til billige boliger og om at udbrede de specialiserede støttemetoder, som er afgørende for, at mennesker kan komme ud af hjemløshed.
Hjemløshed ses ofte i sammenhæng med andre sociale problemer såsom misbrug og psykisk sygdom, hvorfor målrettet hjælp til de sociale udfordringer er afgørende.
Efter Ritzau.dk
