Siden Ruslands invasion af Ukraine i vinteren 2022, er der nu i 2026 i alt registreret 44.290 bosatte ukrainere i Danmark.

Ukraine har som tidligere Sovjetrepublik haft tradition for, at det er en samfundsmæssig og ideologisk pligt, at få en lang og god uddannelse. 42 procent af kvinder har en længere videregående uddannelse der svarer til de danske kandidat og bachelorgrader, mens tallet for mænd er 35 procent.

Engelsk som intetsprog 

Dog har engelskkundskaber ikke været højt på prioriteringslisten. Den tendens ser man stadig afspejlet i ukrainernes sprogskundskaber, særligt når det drejer sig om succes på det danske arbejdsmarked. 

De beskæftiger sig i overvældende grad med jobs i servicebranchen, herunder rejsebureau og rengøring, hotel og restauration, landbrug, skovbrug og fiskeri, handel og industri.

I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Udlændinge- og Integrationsministeriet, er 17.100 ukrainere over 18 år, blevet bedt om at vurdere deres egne engelskkompetencer. 

Det mest bemærkelsesværdige i resultaterne er nok, at omtrent 28 procent på tværs af de adspurgte aldersgrupper mener, at de slet ikke kan tale engelsk. I den arbejdsdygtige gruppe, altså de 18 til 69 årige, er tallet 22 procent. 

"Når man ser på indvandrergrupper på arbejdsmarkedet, som ukrainere, der kun har været her kort tid, spiller sprogbarrierer en vigtig rolle. For nogle er sproget nødvendigt for at kunne bruge deres uddannelse og få kontakt til de rette arbejdsgivere. Jo bedre sproget er, desto lettere er det at forstå arbejdsmarkedet, søge job effektivt og kommunikere med sin arbejdsgiver.", siger arbejdsmarkedsforsker for ROCKWOOL Fonden, Jacob Nielsen Arendt.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at otte ud af ti af de 19.604 ukrainske flygtninge i beskæftigelse, arbejder i servicesektoren. Det vil sige lige under 16.000 mennesker. 

Fra økonom til rengøringsdame 

28-årige Iryna Khoruzhevska kom til Danmark i april 2022, og arbejder som rengøringsdame på et laboratorium. Hun er uddannet økonom fra Dnipro i Ukraine. Iryna arbejdede som økonomisk analytiker, inden krigen brød ud. 

Citater er oversat ved hjælp af en uafhængig tolk fra ukrainsk til dansk 

"Den væsentligste grund til, at jeg ikke kan arbejde som økonom er, at jeg ikke kan engelsk eller dansk, og jeg synes begge sprog er svære at lære, selvom jeg går på sprogskole. I Danmark har jeg også fået at vide at min erfaring ikke er god nok." 

Iryna beskriver, at hun egentlig tog en uddannelse, fordi hun hellere ville bruge hovedet end fysikken. 

"Jeg er jo ikke en person der er lavet til at lave hårdt fysisk arbejde. Jeg har taget en lang uddannelse, fordi jeg gerne vil bruge mit hoved og ikke mine hænder. Derfor er det jo enormt frustrerende ikke at kunne det."

Lektor i Statskundskab og forsker i integration og velfærdspolitik på Aalborg Universitet, Karen Nielsen Breidahl, genkender Irynas situation fra sin egen forskning. 

"Vi har set meget af det samme når vi eksempelvis har fået folk ind fra Irak, som også har haft et højt generelt uddannelsesniveau. Vi har et system herhjemme som er dårligt til at overføre de kompetencer man har fra andre lande til vores eget" 

For Iryna Khoruzhevska har det betydet at hun må gå fra det job hun har læst fem år på universitetet, for at få. 

"Jeg er meget ked af, ikke at kunne arbejde med det jeg er uddannet til. Men det kræver jo, at jeg får godkendt mit eksamensbevis og bliver bedre til sproget.

Dansk på det danske arbejdsmarked 

Det virker dog til, at ukrainerne i stor stil, forsøger at tage en danskuddannelse på de danske sprogskoler. I alt er 11.563 ukrainere er i dag i færd med danskundervisning, på forskellige niveauer. 

Danskuddannelsen er udbudt af kommunen, sprogcentre godkendt af det offentlige og private udbydere så længe det er som led i ansporelse til beskæftigelse, f.eks arbejdspladsen. 

Uddannelsen er opdelt i tre niveauer: DU1 for personer uden skolebaggrund eller kendskab til det latinske alfabet, DU2 for personer med begrænset skolegang og dermed langsommere indlæring og DU3 for højtuddannede, der forventes at lære dansk hurtigt.

Alle disse danskuddannelser er statsbetalt, men det er den såkaldte studieprøve ikke, i hvert fald ikke hvis man kommer til Danmark med en bachelorgrad eller derover. 

Sprogunderviser Lene Clemmensen Stavnager, står for studieprøven på VUC Holstebro. 

"Når en udlænding kommer til Danmark, har vedkommende ret til at modtage 3 års gratis danskundervisning. Når en ukrainer er færdig med sin Danskuddannelse 3, kommer man typisk over til os på VUC, for at tage sin studieprøve, men vi må så afvise folk, fordi de har en uddannelse i forvejen, og skal betale af egen lomme, hvilket man ikke kan." 

Ifølge Lene Clemmensen Stavnager, er der en række problemstillinger forbundet med dette. 

"De der kommer, og er dygtige fra deres hjemland, kunne blive gode til dansk, og blive selvforsøgende så samfundet kunne drage nytte af den uddannelse de har med fra hjemlandet. I stedet står de på fabrikker og går, og gør rent. De kan simpelthen ikke få de jobs, de er kvalificerede til, fordi de ikke kan sproget. De seneste år er der selvsagt kommet mange ukrainere til os, som vi så ikke kan hjælpe."

Et sprogkursus koster 2.000 kr. i depositum, og varierer mellem 250 og 500 Kr. I timen. Studieprøven er ofte nødvendig at fremvise for en arbejdsgiver, som dokumentation for, at man kan tale dansk. En studieprøve koster i alt 1.974 Kr., for både den mundtlige og skriftlige del. 

Ifølge 26-årige Mykyta Putin, selvstændig danskunderviser i Dansk er Nemt ApS, er der mange af hans elever, der oplever et pres i balanceringen mellem arbejde og prisniveauet i hans undervisning. 

"De arbejder meget, ellers ville de ikke have råd til at betale for kurserne. Oftest er de ikke glade for det arbejde de har, og man vil gerne skifte job, fordi det er hårdt at arbejde 40 timer om ugen i rengøring eller i landbruget. Det er fysisk hårdt, og det er også en stor udfordring for mange." 

Ifølge ROCKWOL Fonden, er den gennemsnitlige timeløn for en ukrainer 190kr i timen, hvilket er lidt højere end andre flygtningegrupper, men er stadig blandt de 25 procent laveste lønsatser i den private sektor. 

38-årige Olena fra Ukraine er uddannet farmakolog fra det krigshærgede hjemland, og arbejder i dag på Det Danske Madhus i Århus. Da hun boede i Ukraine var hun apotekschef på et større apotek, og kurator og leder i otte år. Olena har bedt om ikke at få oplyst sit efternavn.

Citater er oversat ved hjælp af en uafhængig tolk fra ukrainsk til dansk 

"Den største grund for mig er sproget. Jeg har meget svært ved at lære det, og det er svært at få et job, hvis man ikke kan sproget. Jeg kender flere danskere i apoteksbranchen, men der er ikke noget job til mig på grund af, at jeg ikke kan snakke dansk. Derudover så er der rigtig meget bureaukrati. Jeg skal hele tiden sende papirer og dokumenter frem og tilbage til København, og det er igen svært når man ikke forstår sproget."

Olena nævner også, at hun tager en sproguddannelse. 

"Jeg har virkelig prøvet at lære dansk, men det er rigtig svært for mig. Jeg går på sprogskole to gange om ugen, men der er svært når man har et fuldtidsarbejde, at tage sig af samtidig."

Kigger man på jobopslag på Jobindex.dk, er der generelt både mangel på arbejdskraft i servicesektoren, og i de erhverv der oftest kræver en uddannelse. I sundhedssektoren er der i juni eksempelvis 48.482 ledige stillinger I IT-branchen 3.647 ledige stillinger og i finanssektoren 8.226 ledige stillinger. 

Usikkerhed om politiske beslutninger 

I kraft af særloven for ukrainere i Danmark fra 2022, kan fordrevne ukrainere fra Ruslands invasion af landet, få midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Den lov er blevet forlænget en række gange, senest til den 17. marts 2027. 

Den umiddelbare usikkerhed om, hvornår krigen ville se en afslutning, var for mange af de ukrainske flygtninge et argument for, at få et hurtigt og stabilt arbejde, for at have en indkomst. 

"Den politiske ambition er, at de skal vende tilbage til deres hjemland. De typer af jobs de har været inde og fylde ud, har været det mest meningsfulde på den korte bane. Men nu hvor vi ser, at stort set alle ukrainere i Danmark gerne vil blive her, kommer man på den lange bane til at miste uddannede, kompetente mennesker til servicesektoren.", Siger Lektor i Statskundskab, Karen Nielsen Breidahl. 

Dette bakker arbejdsmarkedsforsker Jacob Nielsen Arendt fra ROCKWOOL Fonden op om. 

"De har hele tiden haft midlertidig opholdstilladelse, som er blevet forlænget i takt med krigen. Usikkerheden om at kunne blive påvirker deres motivation til for eksempel at lære sproget og bruge deres kompetencer."

De politiske beslutninger rammer 38-årige Olena, som stadig befinder sig i et limbo mellem danskkundskaber og jobmarked. 

"Hvis jeg var sikker på, at jeg måtte blive her i længere tid, så er det da klart at jeg vil blive mere motiveret til at lære sproget og finde et arbejde. Lige nu vil jeg hellere se tiden an, og så håber jeg at Folketinget beslutter for eksempel at forlænge min opholdstilladelse med fem år i stedet for ét år, som er det de gør lige nu."

Der er altså øjensynligt opstået en situation, hvor man som ukrainsk flygtning kommer til Danmark med en høj uddannelse, men netop grundet den, betaler det offentlige ikke for den danskuddannelse der giver de sproglige kompetencer der åbner op for jobmuligheder netop tilsvarende ukrainernes uddannelser.