Hudkræft presser ventetiderne: Hudlæger kalder på bedre fagligt samarbejde

Over fire måneder. Så lang er den gennemsnitlige ventetid i dag for at komme til en praktiserende hudlæge.

En af årsagerne til de lange ventetider er et område, der fylder en hel del i de praktiserende hudlægers hverdag. Hudkræft. 

“Jeg har arbejdet med dette i over 15 år, og da jeg startede, sagde man, at der var en ud af syv danskere, der udvikler hudkræft over et livsforløb. I dag er der en ud af fire.”

Sådan beskriver Brian Køster, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, udviklingen i antallet af hudkræfttilfælde. Det er nemlig steget markant de seneste ni år.

Det viser Hudkræftdatabasens seneste årsrapport fra 2022/23, som sammenligner tal fra 2014 og frem. 

Emilie Westerlin Kjeldsen, læge og forsker ved Videncenter for Hudkræft, forklarer, at de mange tilfælde af hudkræft lægger et særligt stort pres på hudlægerne i speciallægepraksis. 

Ifølge hende, og tal fra Hudkræftdatabasen, behandler de praktiserende hudlæger nemlig cirka 70 procent af alle non-melanom hudkræfttilfælde. 

”Der er mange patienter at tage fat på – specielt forventer vi, at de praktiserende hudlæger skal behandle endnu flere,” siger Emilie Westerlin Kjeldsen. 

Dette afspejles blandt andet i de lange ventetider hos de praktiserende hudlæger. Ventetiderne gælder for patienter med ikke-akutte hudlidelser, hvor både hudkræft og andre hudlidelser kan falde ind under. 

Vil du vide mere om hudkræft, inden du læser videre? Så se med her. 

En enorm belastning 

Tomas Norman Dam, formand for Danske Dermatologers Organisation, fortæller, at man inden for de seneste tre år er begyndt at dokumentere arbejdet i speciallægepraksis med diagnosekoder. 

Derfor kan der nu opgøres statistik over, hvor stor en procentdel af de praktiserende hudlægers arbejde der vedrører hudkræft. 

“Sygdomsområdet omkring hudkræft fylder mere og mere, når man sidder i speciallægepraksis. Nu ved vi, at over en tredjedel af alle konsultationer vedrører hudkræft,” siger Tomas Norman Dam, som også har egen hudlægepraksis i Nykøbing Falster. 

Carsten Sauer Mikkelsen, praktiserende hudlæge i Brønderslev, kan uden tvivl mærke, hvordan antallet af hudkræfttilfælde er steget, siden han startede for 15 år siden. Han fortæller, at flere af klinikkens konsultationer er relateret til non-melanom hudkræft end tidligere.

“Vores ventetid er lige nu på 38 uger, så belastningen på den her klinik er enorm,” siger han. 

Han påpeger derudover, at knækgrænsen, som er en begrænsning for, hvor mange penge de praktiserende speciallæger må tjene, også er med til at forlænge ventetiderne. Honorarer, der overstiger knækgrænsen, bliver reduceret med 40%. 

Ifølge Carsten Sauer Mikkelsen kan det for nogle hudlæger være mindre attraktivt at tilse flere patienter, når knækgrænsen er nået.

“Patienter skal behandles så hurtigt og tidligt som muligt. Jeg vil gerne have, at vi kan løfte i flok. Og jeg tror, der ville kunne tages flere patienter, hvis knækgrænsen blev fjernet,” siger han.

Danske Regioner, som varetager de fem regioners interesser, pointerer i et skriftligt svar, at knækgrænserne er et af de økonomiske styringsredskaber, som er med til at sikre, at regionerne kan overholde deres budgetter.

Efter knækgrænsen er nået, er patienterne, ifølge Danske Regioner, billigere for både regionen og speciallægen. Speciallægerne har da fået dækket alle faste omkostninger og har derfor meget få udgifter forbundet med patienten. 

Plads til flere hudlæger 

Carsten Sauer Mikkelsen ser også flere ydernumre som en løsning på de lange ventetider. Og han tror ikke, at det ville være svært at få flere hudlæger til Region Nordjylland.

“Regionen bestemmer selv, hvor mange ydernumre der skal være. Der var et til salg i Ringkøbing, og det var der 10 ansøgere til. Så det er jo ikke, fordi der ikke er speciallæger, der vil ud i yderområderne,” siger han.

Danske Regioner oplyser, at regionerne allerede har oprettet flere ydernumre, og at forventningen er, at der er flere på vej.

“Heldigvis vil der komme flere speciallæger hen over en årrække, og det vil kunne øge kapaciteten endnu mere i praksis. Så der er muligheder for at øge aktiviteten. Vi forventer også, at nogle af vores eksisterende speciallæger vil kunne behandle flere patienter,” lyder det i et skriftligt svar.

I Region Hovedstaden er der én hudlæge til 50.000 indbyggere, og regionens gennemsnitlige ventetid for praktiserende hudlæger er lige nu på 10 uger. Til sammenligning er der i Region Nordjylland én hudlæge til 88.000 indbyggere og en ventetid på 27 uger. 

Danske Regioner udtaler, at de bakker op om en bedre geografisk fordeling af speciallæger i forbindelse med regeringens nye sundhedsreform.

Svært at sige nej 

Sanne Pedersen Fast har arbejdet som praktiserende hudlæge i Fredericia siden 2013. Hun tror ikke, at flere ydernumre er den optimale løsning på at nedbringe de lange ventetider. 

“Sundhedsvæsenet er et stort uudtømmeligt hul. Hvis du laver flere ydernumre, kommer folk bare med mindre ting. Jeg tror ikke, du løser problemet ved at lave flere,” siger hun.

Hun oplever heller ikke, at ventetiderne for patienterne i hendes klinik er steget de seneste år. Hun ved dog, at det er tilfældet hos flere kollegaer, og behandling af hudkræft har altid fyldt meget i hendes arbejde. 

“Der er rigtig mange, der kommer ind med hudkræft. Men jeg tror måske også, at det er, fordi folk er blevet mere opmærksomme,” siger hun 

Hun oplever også, at andre patienter nu oftere er plaget af mindre alvorlige og mere kosmetiske problemer. Samtidig med at de praktiserende læger, ifølge hende, henviser mange flere patienter til de praktiserende hudlæger end før. 

“Patienterne er blevet mere krævende. Det er sværere for de praktiserende læger at sige nej, end det er at sige ja,” siger hun. 

I et skriftlig svar understreger Praktiserende Lægers Organisation (PLO), at de er fuldt ud bevidste om de lange ventetider i dermatologisk speciallægepraksis, og at de er i tæt dialog med Foreningen for Praktiserende Speciallæger (FAPS) om, hvordan de kan bidrage til at nedbringe ventelisterne.

“Samtidig understreger vi vigtigheden af, at kun patienter med reelt behov for specialistbehandling henvises, så vi bedst muligt udnytter de begrænsede ressourcer i dermatologisk speciallægepraksis og sikrer hurtigere behandling for de patienter, der har størst behov,” skriver PLO i en mail. 

Et større problem 

Ifølge Tomas Norman Dam, formand for Danske Dermatologers Organisation, kan et hudkræftforløb være en omfattende affære, da patienterne ofte skal ses til både flere typer af behandlinger og efterfølgende kontrol. Det bidrager, ifølge ham, til en forøgelse af den i forvejen lange ventetid. 

“Ofte ser vi også, at problemet er større end det, der blev angivet på henvisningen. Det kan være at flere og større områder er ramt. Og så kan vi ikke bare lige løse alt det på én dag,” siger han.

Ifølge Tomas Norman Dam er det derfor i høj grad afgørende med en fyldestgørende henvisning.

“Det er vigtigt, at der er et godt grundlag i henvisningen, for at vi kan prioritere patientforløbene. Det er vigtigt for kvaliteten af hele forløbet og dermed også for ventetiden,” siger han.

Hertil påpeger Praktiserende Lægers Organisation, at de har aftalt en forenkling af henvisningsreglerne, der letter almen praksis’ opgave og skaber mere klarhed i henvisningsprocessen. 

Hvorfor ser vi en stigning? 

Ifølge Hudkræftdatabasens årsrapport kan en del af forklaringen på stigningen i hudkræfttilfælde være en forbedring af registrering i databasen. Men de understreger samtidig, at tallene tydeligt viser en stigning i, hvor stor en andel af befolkningen der rammes af hudkræft.

Som årsager til den drastiske udvikling peger rapporten primært på, at den gennemsnitlige levealder i Danmark er steget, og at man samtidig ser flere soludløste kræfttilfælde.

Ifølge Brian Køster, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, giver det mening, at den højere levealder fører til en stigning i hudkræfttilfælde:

“Vi er blevet bedre til at forebygge og behandle visse sygdomme, hvilket gør, at levealderen er steget. De, som ellers ville have været døde af andre sygdomme, lever nu længe nok til at udvikle kræft i huden.”

Han mener, at vi nu ser resultaterne af de solvaner, som mange ældre mennesker har praktiseret gennem livet.

“I 50’erne og 60’erne fik vi charterrejseselskaber, som begyndte at flyve folk ned til Spanien, og i 80’erne blev solarier moderne. Hvis vi kigger på en person på 80 år, har vedkommende jo gennemlevet de her perioder, så derfor vil stigningen nok fortsætte,” siger Brian Køster.

Hvordan knækker vi kurven? 

Ifølge Brian Køster er det nærliggende at overveje, hvordan vi nedbringer tilfældene af hudkræft ved at ændre vores solvaner. 

“I sundhedsvæsenet har vi mangel på sundhedspersonale. En af de ting, man kan gøre, er at arbejde på at få færre patienter ved hjælp af forebyggelse. Danmark er et af de få europæiske lande, som ikke har en aldersgrænse på solarier. Det er en simpel ting, man kan gøre,” siger han. 

Forbuddet ville, ifølge Brian Køster, have en stor indvirkning på vores solarievaner.

“Vi ved, at de fleste unge starter med at gå i solarie, inden de er 18. Hvis de ikke er begyndt der, er der er en god chance for, at de heller ikke begynder senere hen,” siger han.

Ifølge Emilie Westerlin Kjeldsen, læge og forsker ved Videncenter for Hudkræft, er der også andre steder, man kan påvirke danskernes solvaner. 

“Der er stadig noget at hente i vores praksis omkring solbeskyttelse. Vi så gerne en bedre implementering af solbeskyttelsesadfærd i skoler og på arbejdspladser. At få det ind som vane, og at der allerede er fokus i en så tidlig alder, vil muligvis have en effekt senere hen,” siger hun.