Hvem fortæller de unge, at erhvervsuddannelser er et ligeværdigt valg?

Til sommer skal de unge, der færdiggør grundskolen, videre i uddannelsessystemet.

Op mod 80.000 unge danskere går hvert år ud af grundskolen. Heraf skal 90 procent af de unge blive i uddannelsessystemet ifølge regeringens målsætning. Enten på en gymnasial uddannelse eller på en erhvervsuddannelse.

En af de unge danskere, der står overfor valget, er den 15-årige Sofia Guerrero Camargo fra Bakkeskolen i Hørning, der er tilknyttet Skanderborg Kommune. 

Sofia er en af de unge, der allerede nu ved, at næste skridt er gymnasiet. Primært på grund af fremtidsudsigterne. 

Men selv hvis hun ikke vidste, hvad hun ville, så ville erhvervsuddannelserne stadig ikke tiltale hende. Fordomme fylder meget i klasselokalet, når snakken falder på de forskellige uddannelser. 

- STX er nok det bedste. HHX er de snobbede med penge. Hvis man tager EUD eller EUX, så klarer man sig dårligere, siger Sofia. 

Men hvorfor virker gymnasiale uddannelser som det mest oplagte valg, mens erhvervsuddannelser tilsyneladende mister attraktion? 

Sofias oplevelse af, at erhvervsuddannelser virker mindre attraktive, afspejler en tendens, der går igen hos mange unge i Danmark. En tendens som statistik også bekræfter.

10 år og stadig langt fra målet

Ifølge målsætningen skal mellem 18.000 og 22.000 unge vælge en erhvervsuddannelse. Målsætningen for fordelingen af de unge er nemlig 30 procent på erhvervsuddannelserne.

En målsætning der blev sat i 2015. Dengang valgte ca. 22 procent en erhvervsuddannelse. Men siden da har udviklingen været negativ, og det har fået politikerne til at investere hele 660 millioner kr. årligt. 

Pengene bliver hvert år fordelt på landets erhvervsskoler, som selv står for formidlingen. Udspillet blev stemt igennem af regeringen, med bred opbakning fra de andre partier.

Prognoser peger samtidig på en markant mangel på faglærte de næste ti år. Op mod 150.000 erhvervsuddannet vil mangle i 2035. 

Hvem taler erhvervsuddannelsernes sag?

Ifølge uddannelsesforsker Eva Lykkegaard begynder forklaringen allerede i folkeskolen: Hvem er de voksne, eleverne møder? 

- Alle voksne, som de unge møder, er gymnasieuddannet. Så der er ikke nogen, som taler erhvervsuddannelsernes sag i skolesystemet, siger Eva.  

Når de voksne omkring eleverne kommer med samme baggrund, kan det også påvirke de unges oplevelse af det håndværksmæssige arbejde. For hvem skal præsentere dem for fagligheden?

Mangel på rollemodeller 

De positive fortællinger om erhvervsuddannelserne, var også en mangelvare for EUD-eleven Adam Provstgaard. Han er i gang med mureruddannelsen, og det var på trods af manglende positive fortællinger i folkeskolen. 

- Der manglede 100 procent rollemodeller da jeg gik i folkeskole. Der mangler sådan nogle typer, hvor man tænker: Han er håndværker, han klarer det godt,  siger Adam. 

Og Adam er ikke alene i denne følelse. Den nuværende 9. klasses elev, Sofia, er helt enig,

- Jeg tror, det havde ændret noget, hvis UU-vejlederne havde haft en fra en erhvervsuddannelse ude, siger hun.  

Ligeværdige valg 

Ved UU Aarhus, som står for uddannelsesvejledningen til kommunens unge mennesker, mener vejlederen, Dennis Meyer ikke, at billedet er så simpelt.

- Vi skal vejlede bredt og uvildigt. Vi må ikke fremhæve én uddannelsesform frem for en anden. Vores opgave er at præsentere alle veje ind i ungdomsuddannelserne, siger han. 

Dog erkender han forskernes pointe om manglende erhvervsfaglige voksne ved folkeskolerne, 

- Jeg vil give forskerne ret i, at de voksne, eleverne møder, ofte har en gymnasial baggrund. Skoleverden og vejlederverden er befolket af sådan nogle halvbelæste røvere. 

Han fremhæver flere konkrete tiltag i Aarhus. Tiltag som netop skal gøre erhvervsuddannelserne mere synlige, i forlængelse af fraværet af erhvervsuddannede voksne.

- Alle 7. klasser i Aarhus kommer på EUD Expo, hvor eleverne prøver kræfter med forskellige erhvervsfag. og i 8. klasse møder eleverne erhvervsuddannelserne gennem skolebesøg og rollemodeller.

Uddannelsesvalg handler om mere end bare rollemodeller 

Øget synlighed og flere rollemodeller kan dog ikke ændre unges opfattelse af erhvervsuddannelse alene, forklarer Dennis Meyer.

- Nogle unge vælger gymnasiet, fordi vennerne gør det. Jeg kalder det et aktivt ikke-valg: Man følger strømmen i stedet for at træffe et selvstændigt valg. 

Uddannelsesforsker Tine Brøndum fremhæver, at unges valg af gymnasium i høj grad præges af sociale relationer og identitet.

Flere nedprioriterer faglige overvejelser, og klassekammeraterne har derfor stor indflydelse på beslutningen. 

- Mange unge prioriterer fællesskabet med venner og oplever gymnasiet som det mest naturlige og prestigefyldte valg, siger Tine. 

Også 9. klasseseleven Sofia oplever, at venners valg påvirker hendes egne planer. 

 - Det sociale spiller helt sikkert en rolle. Mine venner skal også på gymnasiet efter deres 10. klasse, siger hun.   

For Sofia er gymnasiet ikke kun et spørgsmål om fag og fremtid, men også om at bevare fællesskabet med dem, hun kender. 

Hvor skal de unge opleve håndværket i dag? 

I forbindelse med folkeskolereformen i 2014 blev fagene sløjd og håndarbejde slået sammen under faget Håndværk og design. 

Det nye fag skulle lægge vægt på mere end bare at lave fuglekasser i sløjdlokalerne og få symaskinekørerkort i håndværkslokalet. Her skulle der moderniseres i de traditionsbundne fag. Det skulle øge kreativ tænkning og innovation hos eleverne. 

Derfor ser de praktiske fag nu anderledes ud. Der bruges mindre tid på traditionelt håndværk og mere på design og proces. 

Ifølge uddannelsesforsker Eva Lykkegaard kan det gøre det sværere for elever at opdage, om de trives med praktisk arbejde. Det skyldes, at de får færre erfaringer med de typer opgaver, der kendetegner erhvervsuddannelserne. 

- Der ligger noget i at få mere praksisfaglighed ned i folkeskolen. Det ville gøre noget for at få eleverne til at blive bevidste om erhvervsuddannelserne.

Denne opfattelse er ikke uden grund. 

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at mere praksisnær undervisning kan øge elevernes motivation og forståelse. Samtidig kan det give dem et mere realistisk indblik i erhvervsuddannelserne.

Praksisnær undervisning som nøgle

Eva Lykkegaard peger på, at der er noget at lære af vores nabolande. Hun fremhæver især Norge som eksempel.

- Der er en succes i det norske system, fordi de unge vælger erhvervsuddannelser efter folkeskolen, så der er noget man kan lade sig inspirere af.

I Norge kan elever allerede i 8.–10. klasse vælge Arbeidslivsfag: Et praksisorienteret fag, der giver konkrete smagsprøver på håndværk og erhvervsfag, før man vælger ungdomsuddannelse.

Her får eleverne indblik i erhvervsfaglige områder og praktiske kompetencer. Det minder om en “mini-erhvervsuddannelse” og giver smagsprøver på forskellige fag.

Men Norge kæmper med at fastholde deres erhvervselever, noget, vi har markant bedre styr på i Danmark og derfor ikke noget, som skræmmer Eva Lykkegaard i dansk kontekst, 

- Vi fastholder bedre end de gør i Norge, og vores elever i Danmark trives rigtig godt. Så hvis man kunne få de unge ind i systemet, som i Norge, ville det være rigtig godt. 

Gymnasiet er normen

Unge træffer ikke deres uddannelsesvalg i et tomrum. 

Valget påvirkes af de voksne, de møder i skolen. De fortællinger, der dominerer i klasselokalet. De praksisfaglige erfaringer, de får undervejs, og de sociale fællesskaber, de er en del af. 

Der er flere ting, der kan bidrage til, at gymnasiet fremstår som det mest oplagte og kendte valg. Både at størstedelen af lærere og vejledere har en gymnasial baggrund, og når mødet med erhvervsuddannelserne ofte er begrænset og sent i skoleforløbet. 

Samtidig peger både forskere og vejledere på, at uddannelsesvalg i høj grad påvirkes af vennernes beslutninger og ønsket om at bevare sociale relationer. 

Det kan føre til, at gymnasiet vælges som standardløsning. Også blandt unge, der kunne have haft gavn af en mere praksisfaglig uddannelse. 

Erfaringer fra blandt andet Norge viser, at tidligere og mere konkret kontakt med håndværksfag kan øge interessen, men også at synlighed ikke alene løser udfordringen. 

Spørgsmålet er måske ikke, hvorfor unge vælger gymnasiet – men hvem der egentlig giver dem et reelt alternativ.