Hvem passer på udsatte borgere i København, hvis der kommer en krisesituation?
I en ny rapport slås det nu fast, at udsatte borgere er et kommunalt ansvar. Inden året er omme, skal alle døgninstitutioner i København have preppet, så de kan klare sig selv i tre dage med mad, vand, tæpper, powerstations og nødradio.
Karina Rohr Sørensen er leder af den sociale døgnvagt og sidder i beredskabet i socialforvaltningen i Københavns Kommune. Hendes opgave er at finde konkrete løsninger på de uforudsete krisesituationer, som kan ramme kommunens udsatte borgere.
”Nu er det klart defineret, at udsatte borgere er kommunens ansvar. Det har ikke været så eksplicit beskrevet før, så det skal vi selvfølgelig finde løsninger på”, fortæller Karina Rohr Sørensen og henviser til den nye rapport fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. Hun fortsætter: ”Vi skal selvfølgelig have en plan for, hvordan for eksempel stofmisbrugere, som er afhængige af ambulant behandling, stadig kan få deres medicin trods tre døgns strømnedbrud”
Der er en stor, men velbeskrevet gruppe udsatte borgere, som bor på døgninstitutioner, modtager støtte i eget hjem eller kommer på dagtilbud eller i ambulante tilbud. Det er borgere, som er kendte af systemet, og her er det institutionsledere og medarbejdere, som skal trænes til at håndtere kriser.
Spillet Kriseklar skal hjælpe ledere og medarbejdere
Til dette arbejde har Karina Rohr Sørensen og hendes team udarbejdet et spil Kriseklar, som skal hjælpe arbejdspladser til at forberede sig bedst muligt. Spillet, der nu er sendt til grafisk produktion, afprøves for tiden i forskellige test versioner og skal hjælpe arbejdspladsen til at forberede sig på forskellige scenarier.
De scenarier spillet forbereder institutionerne på er perioder med strøm og IT-nedbrud, angreb på forsyningskilder som varme og vand, klimahændelser med hedebølger og oversvømmelser og større pandemier. Ved minutiøst og systematisk at gennemgå lister og handleplaner, ønsker Karina Rohr Sørensen at bringe sikkerhedsarbejdet og kompetencerne ud til de medarbejdere, som har direkte kontakt med borgerne.
Alle døgninstitutioner modtager et engangsbeløb til at etablere et tre dages nødlager, hvorefter det forventes, at de selv sørger for den fortsatte udskiftning og vedligehold.
Vi ved ikke hvem de svageste er
Men der også en særlig gruppe af udsatte borgere, som lever det, som Karina Rohr Sørensen kalder det stille liv.
Det er mennesker, som typisk bor alene i små lejligheder med en meget lille økonomi uden opsparing og uden netværk. Så længe verden er normal, klarer de sig selv, men hvis der kommer langvarigt strømsvigt eller en ny stor epidemi, kan de pludselig blive en meget udsat gruppe.
Jeg ved ikke hvem de er, jeg ved ikke hvad de hedder, og jeg kan ikke slå dem op i et register - men de er stadig mit ansvar, fordi de er sårbare borgere, og de bor i København
Karina Rohr Sørensen trækker på sine mange års erfaring både som socialrådgiver og med kriseberedskab og fortæller, at det hun tænker som løsningen, er at inddrage fællesskabet. Hun så det ske under Corona. Hvordan naboer hjalp hinanden og hvordan boligforeninger rakte ud til deres medlemmer.
Vi lever i et samfund, der er båret af tillid, nærhed og fællesskab og vores bedste værn mod frygt og usikkerhed er troen på, at vi er stærke sammen, siger Karina Rohr Sørensen.
Vi er jo et samfund, hvor det ikke er fedt at sidde med rationer til tre dage, hvis ens nabo er sulten
Helt konkret planlægger Karina Rohr Sørensen et øget samarbejde mellem kommune og boligorganisationer og spillet Kriseklar udkommer derfor også i en udgave, som er særligt rettet mod boligforeninger.
