Hver anden ung er bekymret for at blive drugget
Næsten halvdelen af unge er bekymrede for at blive drugget, når de går i byen. Historier om dopede drinks har sat sig som en skygge over nattelivet – og rejser spørgsmålet om, hvad det gør ved nattelivet?
Julie står i det københavnske natteliv på en klub med sin veninde. Klubben serverer champagne som velkomstdrinks, og de to veninder drikker et glas hver. Kort tid efter mærker Julie, at noget føles forkert:
“Jeg mistede følelsen af at kunne kontrollere mine muskler og mine knogler. Det var meget underligt. Så begyndte jeg at græde rigtig meget.”
Julie har ufrivilligt indtaget ketamin og beslutter sig for at tage hjem. Hun tager toget fra Nørreport klokken halv et om natten. Hun mister bevidstheden inde i toget. Klokken syv om morgenen vågner hun op i toget og indser, at hun er endt i Køge. Episoden har været opsigtsvækkende for Julie:
“Det kan jo rent faktisk godt ske for en selv og det tror jeg bekymrer mig lidt.”
Julie Strange Andersen er ikke alene. Hele 45,5 procent af danske unge mellem 16 og 35 år er bekymrede for at blive drugget i nattelivet. Bekymringen er blevet en del af mange unges oplevelse af byen og præger både samtaler og adfærd.
Drugging i praksis
De mest anvendte drugs i nattelivet er GHB, som tidligere gik under navnet Fantasy, og rengøringsmidlet GBL. I nogle tilfælde anvendes ketamin, som i miljøet omtales “hest”, da det bruges af dyrlæger til at bedøve heste. Fælles for stofferne er, at man hverken kan lugte eller se dem, når de er blandet op.
“Det er en ret voldsom rus, som resulterer i at folk bliver så bevidsthedspåvirket, at de virker tordende beruset,” siger Henrik Vigh, professor i antropologi.
De unges bekymring
De unges bekymring stammer ofte fra fortællinger om andre, der er blevet drugget. Historierne bidrager til at skabe forventningsscenarier og frygt for fremtiden.
Henrik Vigh påpeger, at bekymringerne har konsekvenser:
“Man har nogle undvigelses- eller sikkerhedsstrategier.”
Unge, der bekymrer sig, ændrer ofte adfærd. De holder øje med deres drink, kræver at se den blive lavet fra bunden, undgår åbne flasker og har en generel bevidsthed om, at drugging kan ske. Bekymringen betyder, at nattelivet ikke længere kun handler om fest og frihed, men også om kontrol og overvågning.
Veje til mere tryghed
Oplysning om sagens omfang er essentielt for at dæmpe bekymringerne. Tallene viser, at 3,1 procent af unge har oplevet drugging på egen krop. Selvom tallet er lavt, er det vigtigt at synliggøre det, så frygten ikke vokser til noget større end virkeligheden.
Muligheden for at trække sig tilbage ved mistanke kan ifølge Henrik Vigh skabe tryghed:
“Man kunne få et lille sted, hvor folk lige kunne sættes ind og sige – jeg ved ikke hvad der sker med mig. Jeg har ikke drukket noget. Så kan jeg lige sidde her i et kvarter og se om jeg får det bedre?”
Er der grund til bekymring?
“Der er ingen grund til at være så bekymret om, at halvdelen af unge er i fare for at blive drugget. Det er overdrevet – men det er jo sådan frygt virker,” siger Henrik Vigh.
Ligesom Julie Strange Andersen er 45,5 procent af de 16–35-årige bekymrede for at blive drugget i nattelivet. Tryghedsundersøgelsen fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at 3,1 procent har oplevet det på egen krop. Bekymringen er altså langt mere udbredt end den faktiske erfaring.
