“Hvis jeg bliver i Frankrig, kan det godt være, at min kæreste ikke gider det mere“

Denne artikel er oprindeligt udgivet på Mediejungle den 23. marts 2025. 

Mai Kragballe Nielsen bestiller et rugbrød på fransk. Det er det tætteste, hun kommer på noget hjemligt i disse måneder. Hendes midlertidige hjem er i den franske by Nantes, hvor solen går ned en time senere end derhjemme. Samtidig er hendes kæreste 1.600 kilometer nordpå. I denne tid får hendes liv som professionel håndboldspiller lov til at definere hendes liv, men når virkeligheden rammer, kan man komme til at genoverveje sin prioriteter. 

”I et større perspektiv er håndbold sådan en kort del af mit liv, hvor min kæreste forhåbentligt skal være en del af resten af mit liv.” 

De konstante skift mellem klubber, byer og lande giver en ustabilitet, som minder Mai Kragballe Nielsen allermest om en tilværelse i evig bevægelse, hvor hjem konstant må genopfindes. Denne midlertidige tilværelse står hende til halsen, og derfor fylder søgen mod det sikre og stabile mere for hende end nogensinde. 

”Man snakker meget om fremtid i branchen, om næste sæson og planlægning fremadrettet. Der prøver min kæreste og jeg bare at fokusere på, hvor vi er lige nu.”

Tilværelsen i Aarhus 

I en nyrenoveret lejlighed midt i Aarhus bor Mai Kragballe Nielsen. Hendes kæreste, Mathias Møller, og hende selv er begge professionelle håndboldspillere. Deres fælles hjem er prydet af grå nuancer og varme træsorter. I entreen bliver man mødt af familiefotografier i sort/hvid, der er sat i gamle rammer. Længere nede ad gangen er der to stuer, som er samlingspunktet i hjemmet.

“Det tager bare lang tid at få skabt et hjem.”

Mai Kragballe Nielsen refererer til et hjørne af stuen, hvor nogle bøger står stablet. De har endnu ikke fundet sin plads i det ellers stilistiske hjem. I køkkenet står kaffemaskinen, og holder den sorte kaffe lun, så der altid er til en kop, når man har tid.

“Skal jeg lige pakke noget kage til dig eller hvad?” 

Mathias Møller samler febrilsk sine ting, mens hans kæreste pakker hans taske. Da døren smækker i, sænker der sig en ro over lejligheden. 

Det unge talent 

Den ro er et privilegie, der ikke altid har været en del af hendes liv. Den pressede kalender viser sig for alvor, da Mai Kragballe Nielsen som ung bliver en del af Dansk Håndbolds talentprojekt. På daværende tidspunkt er det normen, at fødselsdage og fester bliver nedprioriteret fremfor træning og kampe. De kompromiser er den unge håndboldspiller dog helt villige til at acceptere. 

“Det fylder mere for mig, om jeg bliver udtaget til landsholdssamlingerne, der har jeg altid været meget ekstrem. Jeg vil gøre alt for at være med.”

I den forbindelse flytter hun som 15-årig til Ikast for at spille i den lokale klub. Hendes hverdag herfra ser helt anderledes ud. Hun er langt væk fra alt, der virker bekendt samtidig med, at den interne konkurrence på holdet viser sine træk. Hendes mundvige vender sig, da hun i dag siger: 

“Piger i den alder er bare ret modbydelige.”

Mai Kragballe Nielsen har i år 10-års jubilæum som professionel håndholdspiller. Så længe hun kan huske, har det altid været hendes drøm at nå de mål, hun i dag har indfriet. Som mange andre børn starter hun som femårig med at gå til håndbold sideløbende med et par andre sportsgrene. Det faktum at hendes forældre bor to minutter fra Frederiksberghallerne gør, at hun vælger at prioritere håndbolden over de andre aktiviteter, og her kommer hun til at tilbringe en del tid. 

Fra Randers til sportsstjerne i Frankrig 

Efter en årrække på den danske håndboldscene melder udlandet sig for alvor på banen. Mai Kragballe Nielsen spiller i Randers HK, bor i en drømmelejlighed med hendes bedste veninde i Aarhus og er kærester med Mathias Møller. Men samtidig med at der sker en enorm fremdrift i hendes personlige udvikling, rykker Randers HK længere ned ad ranglisten. Mens det synes, at alt kører på hjemmefronten, sigter hun efter flere udfordringer i sin karriere. Mellem forskellige udenlandske tilbud dukker Neptunes de Nantes op. En fransk klub, der kunne leve op til Mai Kragballe Nielsens drøm om udenlandseventyret. Samtidig er Nantes alene om muligheden for at få den unge topspiller til klubben. Eftersom Randers HK sætter prisen på deres spiller så højt, at den franske klub er de eneste, der har økonomi til at hente hende. 

“Lige på det tidspunkt ville jeg gerne være blevet i Aarhus.” 

Hendes kæreste bor i Sverige og kommer ofte til Aarhus for at besøge Mai Kragballe Nielsen og hans familie, der også bor her. De to håndboldspillere snakker sammen om deres muligheder for at forfølge deres drømme og holde fast i hinanden. 

“Jeg husker tydeligt, vi sidder og undersøger, hvor lang tid det vil tage at besøge hinanden. Der står bare 13 timer.”

Mathias Møller er med ude i lufthavnen. Frankrig er langt væk, og der opstod med ét en tvivl. 

“Alt det med Mathias og jeg er så nyt, men nu er muligheden der.” 

Det er bare at sætte sig på flyet og komme afsted. Alt hun har for øje, er hendes ambitioner og drømme om at spille i Frankrig. Det ændrer dog ikke på, at det er svært at tage afsked.

Ved ankomst i Frankrig husker Mai Kragballe Nielsen den overvældende modtagelse.

“Lige fra start er oplevelsen, at jeg med ét er blevet en sportsstjerne”.

Hun skal intet selv. En spritny Peugeot står klar, og en lejlighed med en solaltan, som fremover hyppigt vil blive brugt. Der venter dog et præstationspræget arbejde, der skal passes og en drøm, der skal udleves. Mai Kragballe Nielsen oplever pludselig at stå meget alene udenfor håndboldbanen. 

“Den franske kultur handler mere om at feste og hygge sig. Det var lidt i clash med, at jeg er jo kommet derned for at spille håndbold. Når man så kommer derned og prøver at udfordre den kultur, bliver man lidt hende den irriterende.”

Håndbolden har altid været centrum i Mai Kragballe Nielsens liv, mens alt andet har været sekundært. Men når hun ikke er i hallen og er alene i lejligheden, føles der tomt.

“Jeg har så meget tid alene, man skal slå ihjel.”

Uden et tæt netværk bliver følelsen af ensomhed uundgåelig. Opkaldene til Mathias Møller og familien derhjemme bliver længere, og drømmen, som hun har kæmpet så hårdt for, viser sig at være mindre romantisk end forventet.

“I starten er alt spændende og nyt, men så kommer der en periode, hvor jeg længes hjem. Man er landet fysisk men ikke mentalt.” 

Der opstår et tomrum, som skal udfyldes. Sociale arrangementer, som hun tidligere har set som forstyrrelser, bliver nu nødvendige for at bryde ensomheden.

“Jeg begynder at dukke op til festerne, og pludselig kigger mine holdkammerater anderledes på mig. De spørger, “hvorfor jeg var så kedelig i starten.” Jeg tænker bare, at jeg er kommet for at spille håndbold, ikke for at feste.”

Det bliver starten på en bedre tilværelse i Frankrig, hvor regelmæssige cafebesøg og flere venskaber hjælper med at gøre hverdagen nemmere. 

Men selvom dagene er nemmere at komme igennem, begynder Mai Kragballe Nielsen at mærke en længsel efter de trygge rammer derhjemme.

“Jeg fik en følelse af, at jeg opnår alt det her, men ingen har at dele det med, og hvad har jeg så egentlig?”

For hver gang Mathias Møller besøger hende i Frankrig, går tankerne på, “hvornår ser vi hinanden igen”. For første gang nogensinde er håndbold ikke det vigtigste i hendes liv.

Svensk storklub melder sig på banen 

Mulighederne for at komme tilbage og være tættere på sin kæreste bliver mere fristende. Ambitionen om det helt store udlandseventyr bliver overskygget af behovet for at være tæt på hinanden.

Mathias Møller spiller i Sverige og kort tid efter hendes ankomst til Frankrig, begynder klubben IK Sävehof at tage kontakt til hende. Den største håndboldklub i Sverige, men stadig en klub der ikke helt passer med Mai Kragballe Nielsens sportslige ambitioner. Den svenske liga er dårligere end den franske, og det vil derfor være et skridt ned af karrierestigen. Klubskiftet vil dog forene hende med sin kæreste, og der er derfor et valg, der skal træffes. Håndboldeventyret i Frankrig eller forholdet med Mathias Møller.

“Hvis jeg bliver i Frankrig, kan det godt være, at min kæreste ikke gider det mere. Da jeg ikke giver nok tilbage.” 

Mai Kragballe Nielsen må anerkende, at Frankrig ikke er som forventet. Efter blot et halvt år beslutter hun sig for at hun vil være sammen med Mathias Møller. Den svenske klub køber hende fri af hendes kontrakt, og hun flytter til Sverige. Herfra går turen videre til Danmark, hvor parret i dag har en fast base i Aarhus, og spiller i Horsens.

Tilbage i Danmark

Hallyset skinner ned på spillerne. Håret er sat op og blikkene er målrettede. Det er kampdag, og nu er der kun én ting, der tæller. Kampen skal vindes. Den skarpe lyd af håndboldsko, der glider over trægulvet, en hal der er lyst op af forventningsfulde tilskuere, som håbefuldt ser til, mens deres helte kæmper, med alt de har for at give dem en sejr. 

“KOM SÅ FORHELVEDE” råber spillerne fra Horsens Håndbold anført af Mai Kragballe Nielsen. Publikummet er udsyret med klapvifter, og sidder på kanten af deres pladser. Man kan se koncentrationen malet i ansigtet på spillerne. De skal præstere på højeste niveau, hvis de skal have en chance mod det formstærke hold fra Ikast, der ligger nummer tre i rækken. 

60 minutter virker ikke som lang tid i en kamp, der er fuld smæk på. Allerede i kampens indledning viser Mai Kragballe sine kvaliteter. Hun er, ikke overraskende, kampens første målscorer. Ikke mere end et enkelt minut, skal hun bruge. Hun bliver mødt af highfives efter hendes tilbageløb til forsvaret. Den klistrede bold bevæger sig let i hånden på hende. Hun har gang i en fantastisk sæson, og er den mest scorende spiller.

Mai Kragballe Nielsen bliver ved med at score. Hele ti gange kommer hun på måltavlen, og selvom det ikke er nok til at vinde kampen, viser hun igen, at hun er en af de bedste spillere i kvindeligaen. 

Efter kampen omfavnes hun af Mathias Møller.

“Det er så skønt bare at have fokus på håndbold, og alt andet bare er på plads,”

Bekymringerne er væk. Kampen er slut, og nu er der et liv, der skal leves udenfor sporten.