Hvis krisen kommer, er de unge ikke klar: regner med mor og far

Hvis krisen skulle indtræffe i Danmark, står 28-årige Laura Larsen uden mad, vand og sin hørelse. Laura Larsen er nemlig en af de mange unge, som ikke har fulgt Beredskabsstyrelsens råd om at have forsyninger til at kunne klare sig i tre døgn. 

I en lille lejlighed i Nordsjælland, bor Laura alene. Laura har et hørehandicap, og hendes Cochlearimplantat er derfor afgørende for, at hendes hverdag kan fungere. Men hvis strømmen skulle gå i en længere tidsperiode, er ”jeg på røven”, fortæller hun.

Laura har nemlig ikke købt ekstra batterier til sit CI-høreapparat, på trods af, at hun har læst anbefalingerne om hjemmeberedskab.

Unge er ikke forberedte

Kun 16% af de 18-29-årige har, trods anbefalinger fra Beredskabsstyrelsen, forsyninger nok til at kunne klare sig i tre døgn, og kun en femtedel ejer en batteridrevet FM-radio. Det viser en tryghedsmåling fra maj 2025, fra Trygfonden. Også selvom en undersøgelse fra DSK, De Samvirkende Købmænd, viser, at 95% af befolkningen er bevidst om, at myndighederne har udstedt disse anbefalinger.

Krig og klimakatastrofer

På trods af overskrifter om hybridkrig, krig i Ukraine og klimakatastrofer, undrer det ikke Rasmus Dahlberg, katastrofeforsker og kommende lektor i samfundssikkerhed på Roskilde Universitet, at så få unge er kriseberedte.

”Man er lige begyndt på livet, og har været vant til at være under sine forældres beskyttende vinger”, siger Rasmus Dahlberg og tilføjer: ”Der er jo en generel oplevelse af udødelighed, når man er ung, ikke?”

Født i fredstid

Rasmus Dahlberg peger på, at de 18-29-årige er den første generation, der er vokset op i fredstid. De har ikke oplevet den kolde krig, og har derfor en helt anden mentalitet, når det gælder kriser.

”De 18-29-årige er til gengæld vokset op i terrorens tidsalder – den slags trusler nytter det jo ikke at forberede sig på, med et tre-dages lager”, siger Rasmus Dahlberg.

For Laura Larsen føles kriserne fjerne. ”Der har jo været krige i Mellemøsten, men det kommer aldrig tæt på os. Vi ser det bare i medierne”, fortæller hun. ”Det skaber en form for utryghed, fordi vi ved, at verden er usikker, men samtidig minder det os om, hvor trygt vi har det herhjemme.”

Mens Laura oplever kriser som noget, der foregår langt væk, mener Dahlberg, at det afspejler en generation, der er vant til bekvemmelighed og sikkerhed.

Mange unge bor i storbyerne, og er vænnet til, at alt kan indkøbes eller ordnes døgnet rundt, lige om hjørnet, fortæller Dahlberg, og de ser derfor ikke et behov for at opbygge et lager. 

Hjem til mor og far

Rasmus Dahlberg kan godt forstå, at Styrelsen for Samfundssikkerhed ikke kaster mange millioner efter at få de unge med. Det ville være ”at smide gode penge efter dårlige”, siger han.

”Det er egentlig vigtigere, at unges forældre er forberedte.” Dahlberg peger på, at de unge højst sandsynligt vil tage hjem til deres forældre, i tilfælde af en krise. 

Laura Larsen har ikke travlt med at preppe. ”For min plan er jo at tage hjem til mine forældre, og så går jeg ud fra, at min far har gjort det, der skal gøres, hvis der sker noget”, fortæller Laura Larsen.

”Fred være med, at den unge generation ikke kriseforbereder så meget som andre.”, siger Rasmus Dahlberg. Han understreger, at et robust hjemmeberedskab blot handler om, at der er nok mennesker i samfundet, som er forberedt – så også Laura Larsen kan klare sig i tre døgn med mad, vand og hørelsen i behold.