”Hvis man vil have nogen slået ihjel, skal man bare ansætte dem i byggebranchen” – 3F

“Jeg skulle aldrig have taget det job,” fortæller tidligere kranfører Peter Henriksen.

I november 2020 står han på Storstrømsbroen og skal afslutte dagens arbejde – en flermandsopgave, som han alligevel er ladt alene med. Og det er gået helt galt.

Hans hånd er kvast.

Krøllet sammen og knust i et jerngreb.

Mellem en kæmpe betonstang og en kran, er hans nervebaner ved at kappe over.

Det samme er den tynde tråd, som hans tiltro til sikkerhedsbedringer i byggebranchen, længe har hængt i.

Efter to år som sikkerhedsrepræsentant for den italienske virksomhed SBJV, hovedentreprenøren ved Storstrømsbyggeriet, ved Peter, at arbejdsforholdene på broen er tvivlsomme. Han ved, at byggearbejdet skal gerne udføres hurtigt, og at sikkerhed er både dyrt og langsomt. Og da han råber efter hjælp til at frigøre sin hånd fra metalkvaset, ved han, at det nu er blevet hans tur til at betale regningen for dens mangel.

FLERE ARBEJDSULYKKER I DANMARK END I RESTEN AF NORDEN

Siden 2019 har antallet af arbejdsulykker i byggebranchen været stigende. I 2024 er antallet af registrerede arbejdsulykker allerede oversteget antallet fra sidste år og ligger nu på 6415 arbejdsulykker.

Og tallene viser sig at være betydeligt højere end i resten af Norden.

I 2023 har man registreret 6.345 arbejdsulykker på de danske byggepladser, mens tallet i Sverige kun lå på 3.975. Kigger man på Norge, lå tallet helt nede på 595 i 2023.

Sammenholdt med antallet af arbejdere i de enkelte lande, svarer dette tal til 324 registrerede ulykker pr. 10.000 arbejdere i Danmark, mens den i Sverige kun ligger på 102 pr. 10.000 arbejdere. I Norge er denne helt nede på 60 skader pr 10.000 arbejdere.

Mens vi i Danmark også scorer højt på antallet af arbejdsrelaterede dødsulykker blandt arbejdere, vidner dette, ifølge Flemming Hansen, formand for Branche Fællesskaberne for Arbejdsmiljø og arbejdsmiljøkonsulent i 3F, om en branche, der er udfordret hårdt på sikkerheden – et faktum, som han forklarer, har ledt til den stående joke i 3F:

“Hvis du gerne vil have nogen slået ihjel, skal du bare ansætte dem i byggebranchen”

Kent Jacob Nielsen, ph.d. i Arbejdsmedicin, ser også statistikkerne som en klar indikator for et sikkerhedsproblem. Ifølge ham er antallet af arbejdsulykker dog samtidigt langt højere end angivet i statistikkerne.

Siden 2001 har han udført forskning på området, og ifølge ham, er det mere end halvtreds procent af alle arbejdsskader i byggebranchen, som aldrig registreres.

“Der er et stort mørketal i indregistreringen af arbejdsulykker, både blandt de danske arbejdere, men især også blandt de udenlandske,” forklarer han.

FLYBILLET HJEM

Udenlandsk arbejdskraft løfter en stor del af den danske arbejdsbyrde.

 Ifølge en rapport, offentliggjort af Aalborg Universitet, på vegne af 3F, udgør migrantarbejdere 13 procent af arbejdskraften i den danske bygge- og anlægsbranche.

“Vi har brug for migrantarbejderne. Uden dem vil der være mangel på arbejdskraft,” fortæller Flemming Hansen.

På trods af, at migrantarbejdernes indtog på det danske arbejdsmarked længe er blevet belyst i medierne med overskrifter om social dumping og dårlige arbejdsforhold, er der alligevel endnu tale om en lyssky branche.

“Det er lovpligtigt at anmelde en arbejdsulykke, men vi ved, fra forskning, at der findes et enormt stort mørketal på lige netop det område,” istemmer Laust Høgedahl, lektor ved Aalborg Universitet med speciale i arbejdsmarkedsforskning.

I 2023 udarbejdede han, i samarbejde med en række forskere, en rapport, som udpenslede en praksis, hvor migrantarbejderne – som er stærkt overrepræsenteret i dødsfaldene på de danske byggepladser – samtidig er stærkt underrepræsenterede i statistikkerne over arbejdsulykker. En af årsagerne til dette er migrantarbejdernes løse ansættelsesforhold, hvor en arbejdsulykke kan resultere i en billet hjem uden registrering heraf.

Ifølge rapporten er det således kun en femtedel af migrantarbejdernes arbejdsulykker, som kan findes i statistikkerne.

SIKKERHED PÅ EGET ANSVAR

Rapporten fra Aalborg Universitet tegner et billede af, at der ikke kun er tale om hjemsendelse efter migranterne udsættes for arbejdsulykker. Hjemsendelse er også konsekvensen af, at stille sig kritisk overfor den manglende sikkerhed, som migranterne især ligger under for. Af den grund påtales den manglende sikkerhed sjældent.

“Som migrantarbejder er man afhængig af sin arbejdsgiver især i forhold til bolig. Hvis en migrantarbejder mister sit job, skal han samtidig gå fra hus og hjem,” medgiver Flemming Hansen.

En opfattelse, som bekræftes af den 30-årige polske elektriker Malgorzata Korsior, i en artikel, udgivet i Elektrikeren i 2024.

“Vi fik altid de værste arbejdsopgaver, og hvis man stillede kritiske spørgsmål, blev man fyret,” fortæller hun til Elektrikeren.

Ifølge Flemming Hansen vidner disse forhold om en branche, som har et større fokus på resultater og profit – fremfor en sikker arbejdsproces. Både for migrantarbejderne, men også for de danske arbejdere.

Selv står tidligere kranfører, Peter Henriksen, tilbage som flexjobber med permanente nerveskader. Men han er fortsat bekymret for både sine udenlandske og danske kollegaer, som stadig er i branchen.

 “Det er brutalt derude. Jeg forstår ikke, at man ikke stopper det. Det er ikke et spørgsmål om at falde ned fra en kontorstol. Det er brækkede og knuste lemmer”

BILLIGT SLUPPET I DANMARK

Hvorfor tingene alligevel ikke ændrer sig, er et komplekst spørgsmål.

Både Kent Jacob Nielsen og Laust Høgedahl peger dog på en meget konkret problematik, som kan være en del af forklaringen på, hvorfor vi i Danmark ser langt flere arbejdsulykker end i resten af Norden.

De er begge enige om, at konsekvenserne for at overtræde arbejdsmiljølovgivningen er så lave, at de, kort sagt, ikke bliver taget alvorligt.

“At bryde med arbejdsmiljøloven i Sverige, for eksempel, er noget helt andet end i Danmark,” forklarer Laust Høgedahl.

Hvor en bøde, udstedt af Arbejdstilsynet, i Danmark maksimalt kan ende på 327.600 kroner, kan den i Sverige komme helt op på 3.365.000.000 kroner. I Norge kan bøden være på helt op til fire procent af virksomhedens årsomsætning.

Om det er de mildere sanktioner for lovovertrædelse, der er skyld i flere ulykker, er svært at sige, men ifølge Laust Høgedahl, kan de mindske incitamentet for lovoverholdelse.

“Det vil formentligt få de danske entreprenører til at tænke sig ekstra om i forhold til  sikkerheden, hvis de økonomiske konsekvenser var højere, end de er nu,” fortæller han. Det er dog ikke kun på de økonomiske sanktioner, at de danske sikkerhedsstandarter ikke når resten af Nordens.

EN KÆDE AF MANGLENDE ANSVAR

Forskerne peger samtidig på, at der findes en uendelig ansvarsfralæggelse i branchen. Som lovgivningen ser ud nu, har entreprenørerne altid mulighed for at smide ansvaret for den manglende sikkerhed et led længere ned i ansvarskæden.

Hvor man i både Norge og Sverige har ophøjet kædeansvaret i branchen, hvorved en hovedentreprenør altid vil hæfte for sine underentreprenører, er der for entreprenørfirmaer i dansk regi ingen garanti herfor.

Ifølge beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel, betyder dette, at hvis Arbejdstilsynet gentagne gange påpeger manglende sikkerhed på en byggeplads, vil man have svært ved at ramme dem, der faktisk har mulighed for at rykke på nogle ting.

“Vi har set en ærgerlig tendens til, at hvis man fyrer den enkelte, som ikke har styr på sikkerheden, så kommer der bare en ny. Hvis de så heller ikke har styr på det, kan man aldrig komme problemet til livs.”

POLITISK OPMÆRKSOMHED

I september 2024 fremsatte Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fra socialdemokratiet et lovforslag, på baggrund af en række afsløringer om alvorlige sikkerhedsmangler og ulovlige procedurer på flere større danske offentlige byggerier.

Et lovforslag, som vil hæve danske standarter mod Svensk og Norsk niveau, og som bl.a. indebærer

- Intensiveret tilsyn fra Arbejdstilsynet

- Øgede økonomiske sanktioner for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven

- Mulighed for entreprenørstop - hvorved alt byggeri på en byggeplads kan ophøre

“Det er vanskeligt for arbejdstilsynet at få stoppet ulovlige ting, hvis ikke de har nogle særligt hårde sanktioner, eller hvis det er for nemt bare at hyre nogle nye i morgen, ” forklarer Jens Joel (S) –  og påpeger, at lovforslaget først kommer nu, da modstanden tidligere har været for stor.

Lovforslaget er, ifølge Laust Høgedahl, særligt vigtigt, hvis man vil komme den negative kultur i byggebranchen til livs.

“Hvis man kan lukke en hel byggeplads, kan det betyde, at hovedentreprenøren vil have større interesse i at arbejdsmiljøet bliver implementeret godt og ordentligt”

KOLLEKTIVE KONSEKVENSER

Ifølge Mette Møller Nielsen, chef for Arbejdsmiljø og Byggeri i Dansk Industri, er uklarheden i forslaget dog ikke til at se igennem fingre med.

“Med lovforslaget ender man med at straffe nogen, for forseelser, som andre har gjort, og det bryder jo med den måde, man ellers straffer på i Danmark. Vi er helt enige i, at der skal være styr på arbejdsmiljøet, men den kollektive afstraffelse er ikke den rette vej at gå,” påpeger hun.

Lovforslaget glæder alligevel Peter Henriksen, som har efterspurgt politisk initiativ længe.

“Det er sød musik i mine ører,” siger han.

Om lovforslaget bliver en realitet, er endnu uvist. Den 13. og 18. marts 2025 er det på beskæftigelsesministeriets dagsorden til henholdsvis 2. og 3. behandling.

SBJV er blevet forlagt kritikken, men er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.