Hvor hurtigt kommer politiet, hvis du bor langt fra byen?

Ringer man 112, har mange formentlig en forventning om at kunne høre sirener og skimte blå blink i horisonten inden for kort tid. Er du en af dem, der bor uden for byerne, er der grund til at nedjustere forventningerne.

Det mærkede familien Haugaard på egen krop for nogle år siden, da de kom hjem på en mørk Mortensaften.

“Alt var totalt rodet, alle skabene stod åbne, og alt var revet ud af skufferne,” fortæller Rikke Haugaard om oplevelsen. Så familien ringede til politiet, satte sig ned og ventede.

De mest opdaterede tal for politiets responstider i hele landet er lavet i 2024, og de viser markante forskelle i politiets responstid mellem landets større byer og yderkommuner. Især i landdistrikterne kan der gå betydeligt længere tid, før en politipatrulje når frem, og det rejser spørgsmål om både tryghed og lighed i velfærdssamfundet. 

I Ringkøbing‑Skjern Kommune er den gennemsnitlige responstid for politiets akutte udrykninger opgjort til over 15 minutter. Det er mere end seks minutter langsommere end landsgennemsnittet på cirka 9 minutter. Kommunen er Danmarks arealmæssigt største, og de store afstande mellem byerne gør det vanskeligt for politiet at være hurtigt fremme. Ofte må patruljer køre lange strækninger fra hovedstationer i f.eks. Herning eller Holstebro, hvilket i sig selv kan forsinke udrykningen markant.

Og tallene er ikke blot statistiske opgørelser, de fortæller historier om lokalsamfund. Historier som den, Rikke Haugaard oplevede. 

“Vi ventede omkring to timer, før politiet kom. Tyvene var for længst væk, og man sad tilbage med en følelse af utryghed i sit eget hjem,” fortæller hun. 

Ifølge Rikke er den lange ventetid efterhånden blevet noget, man som borger i yderområderne næsten accepterer som et vilkår. Hun oplever en følelse af, at hjælpen ganske enkelt er længere væk, når man ikke bor tæt på de større byer. 

“Man føler nogle gange, at Vestjylland bliver glemt. Meget er blevet centraliseret gennem årene, og det betyder, at man ikke kan forvente samme hurtige hjælp, som hvis man boede i en større by,” siger hun. 

Centralisering med konsekvenser 

Ifølge Mikkel Jarle Christensen, professor i kriminologi og jura ved Københavns Universitet, hænger forskellene i responstid tæt sammen med politireformen i 2007. I reformen samlede man de daværende 54 politikredse til 12 nye. Reformen havde blandt andet til formål at gøre politiet mere effektivt, men den geografiske udvidelse har haft en pris. 

Mikkel Jarle Christensen forklarer, at man dengang godt var klar over, at de større geografiske områder kunne have indflydelse på responstiderne. Men man havde et ønske om at koncentrere politiarbejdet i de større byer, hvor der også er størst belastning. 

Men de langsomme responstider betyder noget for de borgere, der ikke bor i en større by. 

“Det harmonerer ikke særlig godt med forestillingen om nogenlunde samme serviceniveau på tværs af landet. Politiets udrykning er en af deres kerneopgaver, og her forventer borgerne med rette, at hjælpen kommer hurtigt,” fortæller Mikkel Jarle Christensen. 

Mere end bare geografi 

Men det er ikke kun afstande og landsdele, der forklarer forskellene. Adam Diderichsen, politiforsker ved Forsvarsakademiet, peger på, at organisering, prioritering og lokale beslutninger i de enkelte politikredse også spiller en væsentlig rolle. 

“Geografi kan forklare noget af mønsteret, hvor de samme områder gentagne gange har lange responstider. Men i princippet burde man kunne planlægge sig ud af noget af problemet lokalt, f.eks. ved at justere patruljernes placering,” siger han.

Og de lange ventetider kan være afgørende for borgernes tillid til politiet. Adam Diderichsen påpeger, at det er de ekstreme sager, hvor der bliver ventet længe, at folk husker.

Et politisk spørgsmål 

For byråds- og folketingsmedlem Dennis Flydtkjær (Danmarksdemokraterne), der er valgt i området, er forskellene i responstid et politisk problem, som bør tages alvorlig.

“Der skal ikke være stor forskel på, om man bor i Ringkøbing‑Skjern eller på Frederiksberg. Ellers får borgerne ikke den samme tryghed og de samme muligheder,” siger han og understreger, at politiets tilstedeværelse er afgørende for sammenhængskraften i landet. 

Ifølge Mikkel Jarle Christensen kan de vedvarende forskelle på sigt blive en del af en bredere politisk debat om forholdet mellem land og by. 

“Hvis kløften bliver ved med at vokse, kan politiets responstid blive endnu et eksempel på geografisk ulighed i velfærdssamfundet,” siger han. 

Dennis Flydtkjær fortsætter og peger på centraliseringen gennem politireformen, som den store synder.

Der blev, ifølge ham, lukket for mange lokale politistationer i forbindelse med politireformen. Og Dennis anerkender, at der er flere opgaver for politiet i dag, som de større politistationer løser bedre. Men han mener ikke, at stationerne kan løse problemerne med responstiderne. 

“Der er langt til borgerne i Vestjylland, og en måde at gøre op med det på er at åbne de små politistationer igen.” 

Det lokale politi er et hit

Førnævnte politiforsker Adam Diderichsen er ligesom Danmarksdemokraterne glad for konceptet om flere lokale betjene, selvom han ikke ser det, som en endegyldig løsning.

Han uddyber og forklarer, at de lokale politistationer ikke nødvendigvis betyder, at man har lokale patruljer klar i bilen, og det løser derfor ikke problematikken med responstider. Til gengæld giver det borgerne en tryghedsfølelse, at de kan henvende sig ved det lokale politikontor. 

Så selv hvis Dennis Flydtkjær og Danmarksdemokraterne får sat flere lokale politistationer på landkortet, må borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune stadig væbne sig med mere tålmodighed end de fleste andre danskere, når de ringer til politiet.