Hvordan skaber man en bedre folkeskole, hvis penge tages ud af ligningen? 

Bedre samarbejde, styrket trivsel og mere frihed.

Det er bare nogle af de ting, som kan være med til at forbedre folkeskolen.

Det mener både Klaus Flæng og Kenneth Tønning, der torsdag morgen var samlet til en snak om, hvordan man kan skabe en bedre folkeskole, hvis man tager penge ud af ligningen.

Klaus Flæng kan huske fra sin egen skoletid, at han blev sendt op til pedellen, hvis han havde opført sig dårligt. Konsekvensen var at feje blade og slå græs. 

"Man fandt hurtigt ud af, at det var sjovere at være med i timerne", forklarer han

Selvom de begge to er enige om, at der mangler penge, kommer de med nogle løsninger, som kan ske nu og her.

Forandring fra egen skolegang

Klaus Flæng og Kenneth Tønning perspektiverer nutidens folkeskole til dengang, de selv skulle huske lektierne, madpakken og sidde stille i klasselokalet.

”Det som jeg oplever i folkeskolen i dag, kunne aldrig være gået dengang, jeg gik i skole. Vi har taget for mange opgaver væk fra forældrene”, fortæller Klaus Flæng.

Der er ikke den store udvikling i folkeskolerne, men samtidig efterlyser Klaus Flæng en tættere dialog med forældrene og børnene.

Kenneth Tønning kritiserer, at økonomiske hensyn har fjernet de små men vigtige fællesskabsaktiviteter, der skaber en god skole, som han husker den.

”Det er forkert, at vi har sparet alle ture ud af huset væk."

Bedre samarbejde 

Både Klaus Flæng og Kenneth Tønning husker, hvordan venskaberne og relationerne til lærerne havde stor betydning for deres skoletid.

”Hvis de ikke får relationerne som Kenneth og jeg fik dengang”, siger Klaus Flæng om elevernes fremmøde.

Holstebro kommune har siden 2023 haft en strategi for "Styrket fremmøde i folkeskole", hvor man bl.a. arbejder på systematisk registrering. Der er dog ikke kommet svar på, hvorvidt strategien har haft effekt på det stigende fravær, som skolerne oplever.

"Omkring marts måned får vi resultaterne, der skal bruges til vidensdeling på tværs af skolerne", siger Klaus Flæng, der selv har været med til at udvikle strategien og sidder i udvalget for Børn og Familie

 Kenneth Tønning kommer her med et bud på en konkret løsning, der kan ske her og nu.

"Man kunne lave noget forebyggelse med mere samarbejde mellem institutionsdelen og skoledelen. Det pædagogiske fra institutionsdelen har måske bedre mulighed for at få rettet op på nogle ting i tide, inden det eskalerer, når de kommer op i skolen".

Eleverne skal være trygge og føle de har nogle klassekammerater og lærere, så de har lyst til at møde op på skolen.

Penge er ikke et direkte redskab til at skabe gode relationer. Kenneth Tønning er enig i, at relationerne er vigtige.

Frisættelse fra regler og kommune

Som far til tidligere folkeskolelever udtrykker Klaus Flæng en bekymring om den manglende udvikling, som han oplever hverdagen i folkeskolerne:

”Når jeg kigger på skolen i dag, synes jeg ikke, der er ret meget, som har forandret sig, og det bekymrer mig faktisk lidt."

En forbedring starter ved at give lærerne bedre rammer for at engagere eleverne og gentænke skolens hverdag, ifølge Klaus Flæng.

Både Klaus Flæng og Kenneth Tønning mener, at skolerne skal have større frihed til at finde løsninger, uden kommunen skal stå vagthund foran skolerne.

Kenneth Tønning mener, det er skolen selv, som forstår det behov, der reelt er på skolen:

"Jeg tror, at skolebestyrelserne, ledelsen og lærerne ved bedst, hvad der virker på deres skole. Vi politikere skal have mod til at holde snitterne væk."

Klaus Flæng afviser ikke frisættelsen, men ser samtidig, at kommunens rolle skal hjælpe og målrette midler til særlige funktioner i folkeskolen.

Mere tid til nyuddannede

Kandidaterne blev spurgt ind til, hvilke løsninger, de ser, kan have gavn, når det kommer til antallet af unge vikarer, der kommer direkte fra gymnasiet og faglært personale. Det skal i den forbindelse være mere attraktiv at blive lærer, lyder det fra Kenneth Tønning. 

"En del af løsningen er, at vi har nogle forventninger til forældrene"

"Jeg kunne godt være nysgerrig på, om læreruddannelsen reelt set forbereder lærerne på den virkelighed, de kommer ud til", siger Kenneth Tønning.

Han tror, at mange nyuddannede lærere oplever et chok, når de kommer ud på en skole efter endt uddannelse. 

Klaus Flæng peger hen mod en strukturel ændring i folkeskolen, der kan give nyuddannede mulighed for mere tryghed og sparring, når de kommer ud i virkeligheden.

"Jeg er nysgerrig på, om vi kan spare noget tid, som vi kan bruge til at udveksle og hjælpe hinanden til at lykkes bedre."

Styrket trivsel

Holstebro kommune vil gerne have mere inklusion i folkeskolerne, men hvor går grænsen? 

"Du kan have nogle fysiske handicap og nogle bogstavkombinationer, der gør, at du har brug for mere ro, end der er i en almindelig folkeskoleklasse", siger Klaus Flæng.

Dertil tilføjer han, at man som skole har et ansvar for at have øje for den enkelte elev og elevens behov. 

Kenneth Tønning kommer med et konkret forslag til at forbedre harmonien i klasselokalet.

"Konsekvensen kan også være, at nogle elever kan komme ind i et pauserum", og fortsætter.

"Eleven kan have brug for et break fra klasselokalet, og klasselokalet kan have brug for et break fra eleven."

Et andet bud på, hvordan man kan skabe mere inklusion, er fællesskaber. Det er et bud, Kenneth Tønning kommer med ud fra sine egne oplevelser.

"Inklusion er et spørgsmål om, at man skal have nogen, man er fælles med "

De to kandidater kan dog blive enige om, at det handler om at have et øje for, hvor barnet trives og har et fællesskab, som det kan spejle sig i. 

Konsekvenser kan skabe ro

I klasselokalet kan der være forstyrrelse og uro fra eleverne, som kan være vanskeligt for lærere at handle på.

Klaus Flæng fremhæver en anekdote fra sin skoletid, som viser, at konsekvenser kan være en løsning på uroen.

”Jeg har haft en sløjdlærer, der kastede med en hammer, fordi han havde fået nok”, siger han og griner. 

”Den ramte heldigvis ikke nogen, men den ramte da en væg. Der kom et hul.”

Kenneth Tønning tilføjer sin skoleoplevelse til sløjdepisoden.

”Jeg kan også huske, når en lærer tog fat i armen af en elev. Men der er grænser.”

Både Kenneth Tønning og Klaus Flæng mener, at konsekvenser er vigtige, men at der er grænser.

"Der var lidt konsekvenser, og det sker der ikke noget ved", fortæller Klaus Flæng.

Kenneth Tønning bryder spørgende ind.

"Kunne det være en løsning i dag?"

"Handlinger må godt have konsekvenser, men det skal passe til handlingen", svarer Klaus Flæng.

Samarbejde på tværs af årgange

Klaus Flæng ser en mulighed i at samarbejde på tværs af årgange. Han nævner selv læsemakkere som en mulighed, hvor en ældre elev læser med en yngre elev. 

Ifølge Klaus Flæng efterlyserne eleverne selv mere medbestemmelse, og han ser det som en mulighed for at tilpasse undervisningen.

"Jeg kunne godt finde på at italesætte overfor skoleledere og lærere, at vi er nødt til at tage de unge med på råd, når vi laver undervisning", siger Klaus Flæng.

"Jeg synes, det er rigtigt, når du siger italesætte", svarer Kenneth Tønning og fortsætter.

"Men jeg tror ikke, vi skal komme og sige, at de skal gøre det på den her måde."