Hvorfor har unges sociale forhold betydning for deres demokratiske selvtillid?
Unges følelse af at kunne deltage i demokratiet er påvirket af deres eget og deres forældres uddannelsesniveau.
I den årlige demokratianalyse fra 2026, udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), peger analysen på, at unges eget og deres forældres uddannelsesniveau har betydning for, hvor stor demokratisk selvtillid de unge oplever at have.
Demokratisk selvtillid er en beskrivelse af troen på egne evner til at kunne deltage i demokratiet.
”Det handler om at føle man kan forstå politiske spørgsmål, at ens holdninger har værdi og at man har noget at bidrage med i samtaler med andre,” siger Anne Sofie Wulff, Specialkonsulent hos DUF.
Analysen viser, at unge med en erhvervsfaglig eller kortere uddannelse har lavere demokratisk selvtillid end unge med en gymnasial eller længere videregående uddannelse.
Den viser ligeledes en sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og de unges følelse af demokratisk selvtillid. Det kan have betydningen for deltagelsen i demokratiet.
”Adgangen til demokratisk deltagelse er ulige. Både fordi man ikke har evnerne, mangler erfaring eller tiltro til, at man kan deltage i den politiske samtale,” siger Maria Bruselius-Jensen, lektor på Aalborg Universitet ved Center for Ungdomsforskning
Den sociale baggrund har betydning
41 procent af unge på erhvervsuddannelser eller korte videregående uddannelser oplever at have høj demokratisk selvtillid. Hos deres jævnaldrende på mellemlange og lange videregående uddannelser er tallet henholdsvis 63- og 76 procent.
Jonas Lieberkind, forsker i unges politiske engagement og demokratisk dannelse, mener at det er interessant, hvor meget unges sociale baggrund spiller ind på deres position i samfundet som demokratiske borgere:
”Det er afgørende hvilken uddannelses-, social- og økonomisk kapital, der ligger til grund for dem, der føler demokratisk selvtillid."
Demokratisk opvækst
”De adspurgte i vores interviews fortæller, at det kan være svært at engagere sig, hvis man ikke har fået det med hjemmefra,” siger Anne Sofie Wulff.
71 procent af unge, som har forældre med lang videregående uddannelse, har høj demokratisk selvtillid, mens det kun gælder for 27 procent af unge, som har forældre med grundskole som højeste uddannelse.
”Man står generelt stærkere i livet, hvis man kommer fra et kulturelt eller socioøkonomisk stærkere hjem,” siger Jonas Lieberkind.
Den sociale baggrund spiller ikke kun en rolle i en politisk og demokratisk sammenhæng, men kan have betydning for unges generelle inddragelse samt engagement i samfundet.
”Det har kæmpe betydning for den demokratiske selvtillid om man er vokset op i en familie, hvor man er blevet inddraget i samtaler om politiske emner,” siger Maria Bruselius-Jensen.
Ikke alle stemmer er repræsenteret
Demokratisk selvtillid er et essentielt parameter for deltagelsen i vores samfund.
”Det er vigtigt fordi der er sammenhæng mellem demokratisk selvtillid og ens deltagelse i demokratiet,” siger Anne Sofie Wulff.
På baggrund af hendes forskning peger Maria Bruselius-Jensen på virkningen af, at dem med lav demokratisk selvtillid i mindre grad deltager i demokratiet.
”Det er dybt uheldigt, at alle stemmer ikke er repræsenteret, når vi skal tage beslutninger om, hvordan vores samfund skal bevæge sig. Det er en grundlæggende demokratisk udfordring.”
Problemet handler ikke kun om, hvem der deltager i demokratiet, men også om hvem der føler sig velkommen i det.
”Nogle vil opleve, at det de siger slet ikke bliver anerkendt som værdifuldt, hvilket er er et parameter i demokratisk selvtillid,” siger Maria Bruselius-Jensen.
Hvad kan man gøre?
Analysen peger på tre ting, der kan styrke unges demokratiske selvtillid: mere tilgængelig politisk formidling, aktiv og inddragende undervisning samt politiske ungdomsorganisationer, der skaber dialog i øjenhøjde.
Samtidig viser analysen, at foreningsliv har en positiv effekt, fordi fællesskab, ansvar og forpligtelse kan styrke unges selvtillid.
Det Danske Spejderkorps har arbejdet aktivt med demokratisk selvtillid siden 2025. Kommunikationschef Peter Tranevig siger:
”Vi har haft en succes med at inddrage den demokratiske samtale. Det at diskutere en holdning, som andre ikke nødvendigvis er enige i, men samtidig vide, at man har ret til den holdning, er vigtigt”
Større fokus
Analysen er resultatet af en større opmærksomhed på unge og demokrati. Det er noget, man er begyndt at implementere i folkeskolen: et større fokus på, hvad man gerne vil i samfundet, og en øget opmærksomhed på, hvem der har adgang til at sige noget.
”Vi skal dyrke at gøre vores børn og unge i stand til at modtage feedback, have holdninger, turde at sige dem højt og turde at blive klogere, ” siger Jonas Lieberkind.
